Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet. De står i modsætning til det store flertal af verber, de svage verber, der ikke har aflyd og d- eller t-endelser i præteritum og participiet.
Stærke verber på dansk
På rigsdansk er participiets -en normalt erstattet af -(e)t (egentlig neutrum af -en, men understøttet af det enslydende -(e)t i de svage verber). Den gamle endelse er dog stadig levende i dial. i alle anvendelser af participiet, f.eks. jeg har funden ud af det, han har hjulpen mig. Lignende anvendelser finder man i ældre dansk prosa. På moderne rigsdansk bruges en-endelsen derimod kun, når participiet fungerer som et adjektiv, og det kun i skarp konkurrence med t-former, f.eks. opgaven er bunden, en ubuden gæst (men en uindbudt gæst).
Præsens har som ofte Stød i modsætning til de fleste (men langt fra alle) svage verber. Stødet opstår regelmæssigt i enstavelsesord, og eftersom præsensendelsen på olddansk var -r i de fleste stærke verber, har disse præsensformer også været enstavelsesord, f.eks. bītr > bider. I den nedenstående liste er stødet angivet med tegnet ˀ. Eftersom der er nogen variation med hensyn til rækkefølgen af stød og halvvokalerne v, j, d, r, er det i det nedenstående konsekvent skrevet efter halvvokalen (som i de fleste tilfælde er det hyppigste i det talte sprog).
Infinitiv Præsens Præteritum Participium bede, talespr. beˀ beder, talespr. berˀ badˀ beˀdt, arkaisk adj. ubedˀen betydˀe betydˀer betødˀ betydˀet bide bidˀer bedˀ bidt, dial. beden binde bindˀer bandˀt bundet, adj., dial. bunden blive blivˀer, talespr. blirˀ blevˀ, talespr. bleˀ blevet, adj., dial. bleven briste brister brast / bristede bristet bryde brydˀer brødˀ brudt, adj. (i overført betydning) broden byde bydˀer bødˀ budt, adj. ubudˀen bære bærer, talespr. bærˀ bar båret, adj., dial. båren drage drager drogˀ draget, adj., dial. dragen drikke drikker drak drukket, adj., dial. drukken drive drivˀer drevˀ drevet, adj., dial. dreven falde faldˀer faldˀt faldet, adj., dial. falden fare farer forˀ faret, adj., dial. faren finde findˀer fandˀt fundet, adj., dial. funden findes findes fandtes fandtes flyde flydˀer flødˀ flydt, (forældet dial. fløden flyve flyvˀer fløjˀ fløjet, adj., dial. fløjen fortrydˀe fortrydˀer fortrødˀ fortrudt, adj., dial. fortrødˀen fryse fryˀser frøˀs frosset, adj., dial. frossen fyge fyˀger føgˀ føget, adj., dial. føgen fåˀ fårˀ fik fået, dial. fåen gide gidˀer gadˀ gidet, dial. giden give givˀer, talespr. girˀ gavˀ, gaˀ givet, talespr. ge(v)et adj., dial. given glide glidˀer gledˀ gledet, adj., dial. gleden gnide gnidˀer gnedˀ gnedet, adj., dial. gneden gribe griˀber greˀb grebet, adj., dial. greben græde grædˀer grædˀ grædt gyde gyder gødˀ gydt gyse gyˀser gøˀs gyst gælde gældˀer gjaldˀt gjaldˀt, gældˀt gåˀ gårˀ gik gået, dial. gåen hedde heddˀer hedˀ heddet hive hivˀer hevˀ hevet, adj., dial. heven hjælpe hjælˀper hjalˀp hjulpet, adj., dial. hjulpen holde holdˀer holdˀt holdˀt, adj. holden hænge hængˀer hangˀ hængˀt, dial. hunget, -en jage jager jogˀ / jagede jaget, adj., dial. jagen klinge klinger klangˀ / klingede klinget, dial. klunget, -en knibe, talespr. knive kniˀber, , talespr. knivˀer kneˀb, talespr. knevˀ knebet, adj. kneben, dial. kneven komme kommˀer komˀ kommet, adj., dial. kommen krybe, talespr. kryve kryˀber, talespr. kryvˀer krøˀb, talespr. krøvˀ krøbet, adj. krøben, dial. krøven kvæde kvæder kvadˀ kvædet, adj. halvkvæden lade, la lader, talespr. lar lodˀ ladet, adj. storladen, dial. laden leˀ lerˀ loˀ leˀet, leˀt lide lidˀer ledˀ lidt, forældet ledet, -en, adj. forledˀen ligge ligger låˀ ligget, forældet liggen, dial. le(g)en lyde lydˀer lødˀ lydt lyve lyvˀer løjˀ løjet, adj. forløjen løbe, talespr. løve løˀber, talespr. løvˀer løˀb, talespr. løvˀ løbet, adj. løben, dial. løven nyde nydˀer nødˀ nydt nyse nyˀser nøˀs nyst, dial. nøsen pibe, talespr. pive piˀber, talespr. pivˀer peˀb, talespr. pevˀ pebet, adj. peben, dial. peven ride ridˀer redˀ redet, adj., dial. reden rive rivˀer revˀ revet, adj., dial. reven ryge ryˀger røgˀ røget, adj., dial. røgen seˀ serˀ såˀ setˀ seˀs seˀs såˀs seˀt(e)s, talespr. såˀs sidde siddˀer sadˀ siddet, dial. sidden skride skridˀer skredˀ skredet, adj., dial. skreden skrige skriˀger skregˀ skreget, adj., dial. skregen skrive skrivˀer skrevˀ skrevet, adj., dial. skreven skyde skydˀer skødˀ skudt skære skærer, skærˀ skarˀ skåret, adj., dial. skåren slibe sliˀber sleˀb slebet, adj., dial. sleben slide slidˀer sledˀ slidt, forældet sledet, -en slåˀ slårˀ slogˀ slået, adj., dial. slagen smide smidˀer smedˀ smidt, forældet smedet, -en snyde snydˀer snødˀ snydt sove sovˀer sovˀ sovet, adj., dial. soven spinde spindˀer spandˀt spundet, adj., dial. spunden springe springˀer sprangˀ sprunget, adj., dial. sprungen sprække sprækker sprak sprukket, adj., dial. sprukken stige stiˀger stegˀ steget, adj., dial. stegen stikke stikker stak stukket, adj., dial. stukken stinge, forældet stjunge stingˀer stak stunget, adj., dial. stungen stinke stinˀker stanˀk stinket, dial. stunket, -en stjæle stjæˀler stjaˀl stjålet, adj., dial. stjålen stryge stryˀger strøgˀ strøget, adj., dial. strøgen ståˀ, arkaisk stande stårˀ, arkaisk stander stodˀ, talespr. stoˀ stået, dial. ståen, arkaisk standet, -en svide svidˀer svedˀ svedet, adj., dial. sveden svinde svindˀer svandˀt svundet, adj., dial. svunden sværge sværger svorˀ svoret, sværget, adj., dial. svoren synge, forældet sjunge syngˀer sangˀ sunget, adj., dial. sungen synke synˀker sanˀk sunket, adj., dial. sunken tage, talespr. ta tager, talespr. tarˀ togˀ, talespr. toˀ taget, adj., dial. tagen tie tier tavˀ, talespr. tiede, forældet tavde tiet, forældet tavt, dial. tagen træffe træffer traf truffet, adj., dial. truffen trække trækker trak trukket, adj., dial. trukken tvinge tvinger tvang tvunget, adj., dial. tvungen vinde vindˀer vandˀt vundet, adj., dial. vunden vride vridˀer vredˀ vredet, adj., dial. vreden være er var været, dial. væren, våren æde ædˀer ådˀ ædt, forældet æden
Kategori:Grammatik