Republikken Korea (Daehan Minguk; 대한민국; 大韓民國), også kaldet Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓), er et land i Asien. Nordkorea er det eneste tilstødende land. Landet ligger på den sydlige del af den koreanske halvø mellem det Japanske Hav (eller Østsøen på koreansk) og det Gule Hav. Sydkorea (Namhan; 남한; 南韓) er den uofficielle betegnelse for Republikken Korea.
Landet har et tempereret klima med fire distinkte årstider, og er fra naturens side domineret af bjergformationer, særlig i øst. Arealet er 100.210 km², og befolkningen er på omkring 50 millioner mennesker. Hovedstaden Seoul huser en femtedel af landets indbyggere og sammen med byens forstæder omkring halvdelen.
Navnet Korea er afledt af Goryeo, et tidligere koreansk kongedømme. Den koreanske nation er ifølge legenden grundlagt af Dangun Wanggeom i 2.333 f.Kr. Arkæologiske udgravninger viser befolkede områder på halvøen ellerede i tidlig stenalder. Den første koreanske samling kom i år 688 ved kongeriget Silla, som blev afløst af kongerigerne Goryeo og Joseon. Fra 1910 til 1945 blev landet styret af Japan. Efter 2. verdenskrig blev Korea delt i to besættelseszoner af USA og Sovjetunionen, som igen lagde grunden for nutidens to koreanske stater. Delingen førte på sin side til Koreakrigen (1950–1953), som vedblivende har sat dybe spor i det koreanske samfund.
Det nye Sydkorea regnedes officielt som et vestligt demokrati, men i realiteten var det en autoritær stat styret ved hjælp af undtagelsestilstand og krigslove. Først i 1987 blev frie og retfærdige valg til præsidentembedet gennemført, i stor grad takket være den folkelige demokratibevægelse, som demonstrerede mod landets daværende magthavere og hvis pres førte til nutidens sjette republik. Den økonomiske politik blev styret i retning af etablering af store konglomerater (chaebol), som fik finansiering og frie vilkår i bytte mod at sikre arbejdspladser og økonomisk vækst. Landdistrikterne blev nedprioriteret og eksportindustrien fremmet.
Sydkorea har haft en af verdens hurtigst voksende økonomier siden 1960, og udviklede sig til Asiens tredje største økonomi og verdens 12. største, og regnes som en af de fire tigerøkonomier. Mange udviklingslande henviser til denne udvikling som "Miraklet ved Han-floden" og bruger landet som et forbillede. Sydkorea er i dag regnet som et højindkomstland og er medlem af G20.
Historie
Det antikke Korea thumb|Seokguram Grotto fra Silla æra, en UNESCO verdensarvslokalitet. thumb|left|Den ældste bevarede bog, Jikji, trykt med bevægelige metaltyper i 1377. Goryeo skabte verdens første metal-trykpresse i 1234. . thumb|left|Balhae (violet) og Silla (blå), ca. 830. thumb|left|Tripitaka Koreana - den buddhistiske kanon (Tripiṭaka) skåret på ca. 80.000 træblokke og opbevares (og stadig tilbage) i Haeinsa, også på UNESCOs verdensarvsliste.
Koreas historie begynder med grundlæggelsen af Joseon (også kendt som "Gojoseon" eller Gamle Joseon, for at adskille det fra et dynasti i 1400-tallet) i 2333 f.Kr. af Dangun, ifølge Koreas grundlæggelsesmytologi.
Gojoseon udvidede sig, indtil det kontrollerede den nordlige del af den koreanske halvø og dele af Manchuriet. Gija Joseon blev påstået grundlagt i det 12. århundrede f.Kr., men dets eksistens og rolle har været kontroversielt i moderne tid. I 108 f.Kr. besejrede Han-dynastiet Wiman Joseon og installerede fire kommanderier på den nordlige koreanske halvø. Tre af kommanderierne faldt eller trak sig vestpå inden for få årtier. Da Lelang kommanderiet blev ødelagt og genopbygget omkring denne tid, flyttede det gradvist mod Liadong. Dermed blev dens styrke formindsket, og det tjente kun som et handelscenter, indtil den blev erobret af Goguryeo i 313.Early Korea . Shsu.edu. Hentet 17. april 2015.
Tre kongeriger i Korea
I perioden som kendt som Koreas proto-tre kongedømmer omfattede staterne Buyeo, Okjeo, Dongye og Samhan hele den koreanske halvø og det sydlige Manchuriet. Fra dem kom Goguryeo, Baekje og Silla til at kontrollere halvøen som de tre kongeriger i Korea. Goguryeo, den største og mest magtfulde blandt dem, var en meget militaristisk stat, og konkurrerede med forskellige kinesiske dynastier i sine 700 års historie. Goguryeo oplevede en gylden tidsalder under Gwanggaeto den Store og hans søn Jangsu, som begge underkuede Baekje og Silla i deres tid, opnåede en kort forening af Koreas tre kongeriger og blev de mest dominerende magt på den koreanske halvø. Ud over at udøve kontrollen over den koreanske halvø havde Goguryeo mange militære konflikter med forskellige kinesiske dynastier, især Goguryeo-Sui-krigen, hvor Goguryeo besejrede en stor styrke, det siges at antallet oversteg en million mænd. Baekje var en stor maritim magt; dens søfartsmæssige evne og betydning var medvirkende til udbredelsen af buddhismen i hele Østasien og af fastlandskultur til Japan. Baekje var engang en stor militær magt på den koreanske halvø, især i Geunchogos tid, men blev besejret af Gwanggaeto den Store og faldt. Silla var den mindste og svageste af de tre, men det brugte snedige diplomatiske midler til at opnå opportunistiske pagter og alliancer med de stærkere koreanske kongeriger og til sidst med Tang-dynastiet i Kina til sin egen fordel.
Sammenslutningen af de tre kongeriger ved Silla i 676 førte til Nord–Syd staternes tid i Korea, hvor meget af den koreanske halvø blev kontrolleret af senere Silla, mens Balhae kontrollerede de nordlige dele af Goguryeo. Balhae blev grundlagt af en Goguryeo-general og dannet som en efterfølgerstat til Goguryeo. Under sin højde styrede Balhae det meste af Manchuriet og dele af det russiske fjernøsten og blev kaldt "det velstående land i øst". Senere var Silla en gylden tidsalder for kunst og kultur, som det fremgår af Hwangnyongsa, Seokguram og Emille Bell. Forholdet mellem Korea og Kina forblev relativt fredeligt i denne periode. Senere fortsatte Silla Baekjes maritime politik og i 8. og 9. århundrede dominerede det havene i Østasien og handelen mellem Kina, Korea og Japan, især under Jang Bogos tid. Derudover etablerede Silla oversøiske samfund i Kina på Shandonghalvøen og ved mundingen af Yangtze-floden. Senere var Silla et velstående og velhavende land og dens hovedstad Gyeongju var formodentlig den fjerde største by i verden. Buddhismen blomstrede på denne tid, og mange koreanske buddhister fik stor berømmelse blandt kinesiske buddhister og bidrog til kinesisk buddhisme, herunder: Woncheuk, Wonhyo, Uisang, Musang og Kim Gyo-gak, en Silla-fyrste, hvis indflydelse gjorde Jiuhua-bjerget til et af de fire hellige bjerge af kinesisk buddhisme. Senere Silla svækkedes imidlertid under interne stridigheder og genoplivelsen af Baekje og Goguryeo, som førte til perioden med de senere tre kongedømmer i slutningen af det 9. århundrede.
Forenede dynastier thumb|Changdeok Palace, et af de fem store paladser bygget under Joseon-dynastiet og et andet UNESCO-verdensarvssted.
I 936 blev de senere tre kongeriger forenet af Wang Geon, en efterkommer af Goguryeo-adel, som etablerede Goryeo som efterfølgerstaten Goguryeo. Balhae var faldet til Khitan-imperiet i 926, og et årti senere flygtede den sidste kronprins i Balhae mod syd til Goryeo, hvor han blev varmt modtaget og optaget i den herskende familie af Wang Geon og forenede således de to efterfølgerstater til Goguryeo. Som Silla var Goryeo en meget kulturel stat, og opfandt trykpressen med mobile metaltyper. Efter at have besejret Khitan-riget, som var det mest magtfulde imperium i sin tid i Goryeo-Khitan-krigen, oplevede Goryeo en gylden tidsalder, der varede et århundrede, hvor Tripitaka Koreana blev afsluttet, og der var stor Udvikling inden for trykning og udgivelse af bøger, fremme af lærdom og spredning af viden om filosofi, litteratur, religion og videnskab; omkring år 1100 var der 12 universiteter, der fremkaldte berømte forskere og videnskabsmænd. Imidlertid svækkede de mongolske invasioner i 1300-tallet stærkt riget. Goryeo blev aldrig erobret af mongolerne, men udmattet efter tre årtier af kampe sendte det koreanske hof sin kronprins til Yuan-hovedstaden for at svære troskab til Kublai Khan, som accepterede og bortgiftede en af sine døtre til den koreanske kronprins. Efterfølgende fortsatte Goryeo med at regere Korea, men som en lydstat allieret med mongolerne i de næste 86 år. I løbet af denne periode blev de to nationer sammenflettet, da alle efterfølgende koreanske konger blev gift med mongolske prinsesser, og den sidste kejserinde i Yuan-dynastiet var en koreansk prinsesse. I midten af det 14. århundrede drev Goryeo mongolerne ud for at genvinde sine nordlige territorier, erobrede kortvarigt Liaoyang og nedkæmpede invasioner af de røde turbaner. Men i 1392 vendte General Yi Seong-Gye, som var blevet beordret til at angribe Kina, sin hær om og gennemførte et kup.
Yi Seong-gye erklærede Koreas nye navn som "Joseon" med henvisning til Gojoseon og flyttede hovedstaden til Hanseong (et af de gamle navne på Seoul). De første 200 år af Joseon-dynastiet var præget af fred, og så store fremskridt inden for videnskaben og uddannelse samt skabelsen af sproget hangul af Sejong den Store for at fremme læsefærdigheden blandt det almindelige folk. Tidens fremherskende ideologi var Neo-Confucianism, som blev epitomiseret af Seonbi-klassen: adelige, der opnåede positioner af rigdom og magt og var i stand til at hellige sig studier og integritet. Mellem 1592 og 1598 foretog Toyotomi Hideyoshi invasioner af Korea, men hans fremstød blev standset af koreanske styrker (især Joseons flåde ledet af admiral Yi Sun-sin og hans berømte "skildpaddeskib")Elisonas, Jurgis. "The inseparable trinity: Japan's relations with China and Korea". The Cambridge History of Japan. Vol. 4. Ed. John Whitney Hall. Cambridge: Cambridge University Press, 1991. pp. 278Lee, Ki-baik. A New History of Korea. Trans. Edward W. Wagner and Edward J. Schultz. Seoul: Ilchokak, 1984. pp. 212 med hjælp fra irregulære hærstyrker dannet af koreanske civile og Ming-dynastiets kinesiske tropper. Efter en række vellykkede forsvarskampe blev de japanske styrker til sidst tvunget til at trække sig tilbage, og forholdet mellem alle parter blev normaliseret. Manchuerne udnyttede imidlertid Joseons krigssvækkede tilstand og invaderede landet i 1627 og 1637 og fortsatte derefter med at erobre det destabiliserede Ming-dynasti. Efter normalisering af forbindelserne med det nye Qing-dynasti oplevede Joseon en næsten 200-årig fredsperiode. Kings Yeongjo og Jeongjo førte især til en ny renæssance for Joseon-dynastiet i det 18. århundrede. I det 19. århundrede fik de kongelige svigerfamilier kontrol over regeringen, hvilket førte til massekorruption og svækkelse af staten og alvorlige fattigdom og bønderoprør i hele landet. Derudover antog Joseon-regeringen en streng isolationistisk politik, der fik tilnavnet "det lukkede rige", men som i sidste ende ikke var i stand til at beskytte det mod imperialismen, og landet blev tvunget til at åbne sine grænser.
Koleraepidemien 1886