Christian Thorup Nielsen (5. februar 1923 i Sebbersund — 3. august 1992 i Flensborg-Harreslev) var skoledirektør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Thorup Nielsen blev student fra Aalborg Katedralskole i 1942 og cand.mag. i fysik og matematik fra Københavns Universitet i 1950. I kandidatåret 1950 blev han gift med Elva Nissen (1924-2014) fra Overby (Døstrup Sogn) ved Tønder, og sammen blev de matematiklærere på Duborg-Skolen i Flensborg. Her var Thorup Nielsen adjunkt i ti år (1951-1961), inden han i 1961 blev skoledirektør, og i 1989 gik han på pension.

Henvisninger Hans Andresen: Sydslesvigs danske skoles historie efter 1920. Syddansk Universitetsforlag 2017. . Side 561 f.

Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Sydslesvig Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Studenter fra Aalborg Katedralskole