STS-125 (Space Transportation System-125) var rumfærgen Atlantis 30. rummission. På missionen skulle Atlantis besøge Hubble-rumteleskopet (Hubble).
Missionen begyndte med opsendelsen af Atlantis d. 11. maj 2009 klokken 20:01 dansk sommertid og endte d 24. maj 2009 klokken 17:39.
Hovedformålet med missionen var reparation af Hubble, der blev udført fem rumvandringer til udførelse af arbejdet. Det var det sidste servicebesøg til Hubble i rumfærge-programmet.
Til missioner der ikke besøger Den Internationale Rumstation, står der der et redningsfartøj klar til afgang på Kennedy Space Centers anden startrampe (LC-39B). Rumfærgen Endeavour havde rollen som redningsfartøj på denne mission. Redningsmissionen kaldes STS-400 og skulle kun i aktion hvis der blev behov for at evakuere mandskabet fra Atlantis.
Tidligere Hubble-missioner: STS-31, STS-61, STS-82, STS-103 og STS-109.
Besætning STS-125 (Atlantis) Scott Altman (kaptajn) Gregory Carl Johnson (pilot) Michael Good (1. missionsspecialist) EVA Hold 2 Megan McArthur (2. missionsspecialist) Styring af robotarm. John Grunsfeld (3. missionsspecialist) EVA Hold 1 Michael Massimino (4. missionsspecialist) EVA Hold 2 Andrew Feustel (5. missionsspecialist) EVA Hold 1
Redningsmission STS-400 thumb|left|De syv Atlantis-astronauters placering i Endeavours kabine thumb|right|200px|Endeavour under forberedelse, skibet ses på LC-39B men vil senere blive rykket til LC-39A, efter færdiggørelsen af STS-125. Redningsfartøjet, mission STS-400, står klar på rampen i tilfælde af noget går helt galt, det vil tage cirka 3 dage før den er klar til endelig afgang. Det har været et krav siden Columbias forlis at et redningsberedskab er klar til at evakuere astronauterne i et nødstilfælde. STS-125 er den første mission siden 2003 hvor rumfærgen ikke sammenkobles med Den Internationale Rumstation.
NASA vurderer at risikoen for alvorlig skade pga. rumaffald er stor på STS-125 missionen. Astronauterne på rumvandring og rumfærgens varmeskjold er udsatte for at blive ramt af rumaffald Space Debris is Top Risk For Atlantis www.floridatoday.com . Årsagen er til dels tre forulykkede satellitter tidligere på året, dels at Hubbles bane ligger højere oppe i atmosfæren end fx ISS. Rumaffaldet er derfor længere tid om at nedbremses Space debris makes Hubble mission riskier Houston Chronicle så det forlader kredsløbet og ødelægges pga. friktionsvarmen – den samme varme der udgør en risiko for en rumfærge med et beskadiget varmeskjold.
NASA har senere estimeret risikoen til at være lavere end først antaget Nasa ånder lettet op: Atlantis i mindre fare for at ramme rumaffald end frygtet ing.dk.
Besætning STS-400 (Endeavour-redningsfartøj) Christopher Ferguson (kaptajn) Eric Boe (pilot) Robert Kimbrough (1. missionsspecialist) Stephen Bowen (2. missionsspecialist)
STS-125 Missionen thumb|left|Opsendelsen fra Kennedy Space Center. Hubble bliver kontrolleret fra Goddard Space Flight CenterSpace Telescope Operations Control Center . Rumfærgerne kontrolleres under opsendelsen af Kennedy Space Center indtil de er fri af affyringsrampens servicetårn, hvorefter Johnson Space Center i Texas overtager kontrollen.
Opsendelsen thumb|right|106 sekunder efter opsendelsen rammer et objekt, muligvis et stykke is, rumfærgen. thumb|right|Skade på varmeskjoldets kakler i styrbords side. 21" er ca. 53 cm Atlantis blev sendt af sted fra Kennedy Space Center i Florida d. 11. maj 2009 klokken 20:01 dansk tid. Rumfærgen er to døgn om at nå frem til Hubble-teleskopet, på vej mod teleskopet blev rumfærgen undersøgt for eventuelle skader på varmeskjoldetAtlantis på vej til Hubble Tycho Brahe Planetarium.
Det meste af flyvningens anden dag d. 12. maj blev brugt på at fotografere rumfærgens yderside. NASA meddelte at varmeskjoldet på styrbordssiden var blevet beskadiget af et objekt. Skaderne blev bedømt til at være ubetydelige ud fra fotografier og film optaget med rumfærgens robotarm. Det blev senere opdaget at billederne af rumfærgens næse i bagbords side var mangelfuld, kakler i rumfærgens bagbords side vil blive fotograferet på et senere tidspunkt Atlantis: Rumfærge og rampe beskadiget efter afsendelse ing.dk.
Rumfærgen sammenkoblet med Hubble Missionens tredje dag d. 13 maj, Atlantis blev sammenkoblet med Hubble. Med rumfærgens robotarm førte Megan McArthur Hubble på plads i rumfærgens lastrum Atlantis fangede og bandt Hubble til roterende arbejdsbord ing.dk. Et stykke rumaffald på ca. 10 cm passerede forbi 15 km under rumfærgen, rumaffaldet menes at stamme fra en kinesisk satellit skudt ned i 2007China confirms satellite downed BBC.
Første rumvandring John Grunsfeld og Andrew Feustel udførte missionens første rumvandring på den fjerde dag d. 14 maj. De udskiftede Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) med Wide Field Camera 3 (WFC3), indsatte en ny dataprocesser til styring af Hubbles voluminøse data (den svigtende dataprocessor var skyld i at missionen blev rykket fra oktober 2008), og installerede Soft Capture Mechanism. Rumvandringen varede 7 timer og 20 minutter Hubble: Astronauter måtte bruge vold for at udskifte kamera ing.dkHubble-service godt på vej Tycho Brahe Planetarium.
Anden rumvandring thumb|right|Michael Good på sin første rumvandring der varede i næsten otte timer og blev den 8. længste i Amerikas historie. Michael Good og Michael Massimino udførte missionens anden rumvandring på den femte dag d. 15 maj. De udskiftede teleskopets seks gyroskoper og tre af akkumulatorerne (batterier). De bøvlede med at få to af gyroskoperne på plads, så de udskiftede de to nye gyroskoper med to ekstra gyroskoper, Atlantis havde med. Gyroskoper og akkumulatorer bestod de indledende afprøvninger. Rumvandringen var planlagt til at vare i 6 timer og 30 minutter, men varede 7 timer og 56 minutter. NASA valgte at skyde tidsplanen en time, så astronauterne fik en times mindre søvn om aftenen, men en time længere den følgende morgen. Tidsforskydningen kommer til at gælde for de resterende rumvandringer for at sikre at astronauterne får nok søvn for at klare de krævende rumvandringer .
Tredje rumvandring John Grunsfeld og Andrew Feustel udførte missionens tredje rumvandring på den sjette dag d. 16 maj. De udskiftede COSTAR (Corrective Optics Space Telescope Axial Replacement) med COS (Cosmic Origins Spectrograph) og reparerede ACS (Advanced Camera for Surveys) der dog ikke kom til at fungere helst som den skulle. Rumvandringen varede 6 timer og 36 minutter.
Fjerde rumvandring thumb|right|Michael Massimino ser ind igennem rumfærgens vindue Michael Good og Michael Massimino udførte missionens fjerde rumvandring på den syvende dag d. 17 maj. Det lykkedes dem at færdiggøre opsætningen af Space Telescope Imaging Spectrograph selv om de havde problemer. Der blev ikke tid til at sætte de nye isolerende tæpper på teleskopet, de blev derfor først opsat på den sidste rumvandring. Rumvandringen varede 8 timer og 2 minutter og blev den sjette længste rumvandring i Amerikas historie .
Femte rumvandring John Grunsfeld og Andrew Feustel udførte missionens sidste rumvandring på den ottende dag d.18 maj. De udskiftede Fine Guidance Sensor 2, indsatte det sidste NiH-batterisæt og satte tre isolerende tæpper (NOBL) på Hubble. Rumvandringen varede 7 timer og 2 minutter .
Rumfærgen frakobles Hubble thumb|right|Megan McArthur styrede robotarmen Tirsdag d. 19. maj klokken 14:57 dansk sommertid frigjorde Megan McArthur Hubble-teleskopet fra Atlantis' robotarm og rumfærgen flyttede sig vha. styreraketterne væk fra teleskopet. Styreraketterne RCS (Reaction Control System) består af 38 primære og seks sekundære dyser. De primære styreraketter udvikler hver et tryk på 395 kg i vakuum, mens de sekundæres er på 11 kgReaction Control System hentet 19/5-2009 . De sekundære styreraketter blev brugt 14:57, da de er svagere. De primære styreraketters udstødning kan i værste fald beskadige Hubble, men vil under alle omstændigheder efterlade Hubble i en sky af korrosive gasser. Klokken 15:28 var afstanden mellem Atlantis og Hubble stor nok til at man turde bruge de kraftigere primære styreraketterSeparation Burn Complete hentet 19/5-2009 . Derefter blev rumfærgen endnu engang undersøgt for eventuelle skader på varmeskjoldet.
Hviledag Onsdag d. 20. maj holdt besætningen en delvis fridag med mindre forberedelser til landingen fredag. Der blev afholdt interviews med forskellige nyheds medier der blev også kommunikeret med kollegaerne på Den Internationale Rumstation begge dele blev vist direkte fra rummet på NASAtv NASAtv. Sidste samtale var med præsident Barack Obama, Obama fortalte at en ny NASA Administrator snart ville blive annonceret, astronauterne spurgte om den ny administrator kunne være om bord på Atlantis, John Grunsfeld har været nævnt som en mulig kandidat, men det blev ikke bekræftet .
Forberedelse til landing Torsdag d. 21. maj forberedelser til landing den følgende dag på Kennedy Space Center i Florida. Checklister og afprøvning af udvalgte systemer blev udførtAtlantis checked out for entry NASASpaceFlight.com. Der blev også tid til interviews og direkte kommunikation med Senatet, rosende ord til besætningen for deres arbejde med Hubble-teleskorpet blev uddelt af Bill Nelson og Barbara Mikulski.
Vejret i Florida kan være temmelig ustabilt, voldsomme storme, torden osv. kan opstå pludseligt. En rumfærge er mere følsom overfor vejret end en almindelig flyvemaskine, rumfærgen har ikke mulighed for at flyve en tur rundt og lave et nyt forsøg når den er inden for atmosfæren. Den kan ikke lande i regnvejr da varmeskjoldet ikke kan tåle regn. NASA har en afdeling med meteorologer der er med til at vurdere om det er forsvarligt at lande The Spaceflight Meteorology Group (SMG). Kaptajnen blev bedt om at reducere brændstofforbruget så Atlantis kan blive ekstra dage i rummet hvis nødvendigt.
Landing udskydes Fredag d. 22. maj pga. dårligt vejr i Florida blev Atlantis landing udsat til d. 23. maj. Det blev besluttet at også klargøre Edwards Air Force Base i Californien som et muligt landingssted Tordenskrald og blæsevejr giver rødt lys for landing med rumfærge ing.dk Atlantis sets her sights on Saturday return – Endeavour in STS-127 flow NASASpaceFlight.com.
Lørdag d. 23. maj, forventede man at Atlantis skulle lande som første prioritet på Kennedy Space Center (KSC), dette blev dog udsat til d. 24. maj pga. vejret. Første forsøg 09:15 a.m. EDT (15:15 CEST) på KSC, aflyst pga. vejret. Andet forsøg 10:54 a.m. EDT (16:54 CEST) på KSC, aflyst pga. vejret.
Landing thumb|Atlantis lander på Edwards Air Force Base i Californien Søndag d. 24. maj, NASA forsøgte at lade Atlantis lande på Kennedy Space Center, da det altid er den første prioritet for at undgå at transportere rumfærgen retur til KSC. Der var to mulige landingssteder med fire mulige tidspunkter : Første forsøg på KSC (Florida) kunne foregå klokken 15:11 CEST, aflyst pga. vejret. Andet forsøg på Edwards (Californien) kunne foregå klokken 16:40 CEST. Tredje forsøg på KSC (Florida) kunne foregå klokken 16:49 CEST, aflyst pga. vejret. Fjerde forsøg på Edwards (Californien) kunne foregå klokken 18:19 CEST, blev ikke nødvendig.
Atlantis landede på Edwards Air Force Base i Californien klokken 17:39 CEST.
Nyttelasten Nyttelasten er det udstyr der skal udskiftes på Hubble-rumteleskopet som rumfærgen Atlantis medbringerHubble Space Telescope Servicing Mission 4 .:
Wide Field Camera 3 thumb|Wide Field Camera 3 Wide Field Camera 3- afløser Wide Field Planetary Camera 2 fra 1993Wide Field Camera 3 . Instrumentet er på størrelse med et komfur og er anbragt som en skuffe.
Soft-Capture Mechanism