Tigeren () er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen. Det mest genkendelige træk ved tigeren er pelsen med mørke tværstriber på orange bund. Tigre er superrovdyr, der især lever af hovdyr såsom hjorte og skedehornede. De er territoriale og jager generelt alene, men kan undertiden være sociale og kræver som regel sammenhængende områder, der tilgodeser deres byttedyr. Dette, sammen med det faktum, at de er naturligt hjemmehørende i nogle af de tættest befolkede dele af verden, har medført betydelige konflikter med mennesker. I det sydlige Bangladesh blev mindst 100 personer dræbt af tigre årligt frem til år 2004.
Tigeren var engang vidt udbredt i Asien, fra Tyrkiet i vest til Ruslands østkyst. I løbet af de seneste 100 år er dens udbredelsesområde reduceret med 93 procent, og tigeren er blevet udryddet fra det sydvestlige og centrale Asien, fra øerne Java og Bali og fra store områder af det sydøstlige og østlige Asien. I dag er den udbredt fra den sibiriske tajga til åbne græssletter og tropiske mangrovesumpe. De tilbageværende seks underarter er blevet klassificeret som truede af IUCN. Den globale bestand i naturen vurderes til at ligge mellem 3.062 og 3.948 individer (mod cirka 100.000 i begyndelsen af 1900-tallet). De fleste tilbageværende bestande lever i små lommer isoleret fra hinanden. Hovedparten af verdens tigerbestand, cirka 2.000 individer, lever på det indiske subkontinent. Hovedårsager til bestandsnedgangen er ødelæggelse og fragmentering af levesteder samt krybskytteri. Størrelsen af det areal, hvor der lever tigre, vurderes til at være mindre end 1.184.911 km², en nedgang på 41 % i forhold til midten af 1990'erne.
Størrelse
thumb|upright|Den sibiriske tiger er en af de højeste underarter. Den anses sammen med den bengalske tiger for det største nulevende kattedyr.
Tigeren er den af de store katte, der varierer mest i størrelse, endnu mere end løven. De bengalske og sibiriske underarter er de højeste over skulderen og anses derfor som de største nulevende kattedyr. De er sammen med den uddøde kaspiske tiger blandt de største, der nogensinde har eksisteret. En gennemsnitlig voksen han fra det nordlige Indien eller Sibirien vejer omkring 45,5 kilo mere end en gennemsnitlig voksen hanløve. Hannerne varierer i deres totale længde mellem 250 og 390 centimeter og vejer mellem 90 og 306 kilo. Hunner varierer i længde fra 200 til 275 centimeter og vejer fra 65 til 167 kilo. Hos begge køn udgør halen cirka 60 til 110 centimeter af den totale længde.
Store sibiriske tigre kan nå en længde på mere end 3,5 meter målt langs ryggens kurver og 3,3 meter målt i en lige linje mellem snude og halespids. Den mindste underart, sumatratigeren, vejer mellem 75 og 140 kilo. En tigers skulderhøjde ligger mellem 0,7 og 1,22 meter. Den nuværende rekord i naturen er 388.7 kilo for en bengalsk tiger skudt i 1967.
Hos tigre er hannen betydeligt større end hunnen. Størrelsesforskellen mellem hanner og hunner er forholdsvis større hos de store underarter, hvor hanner kan veje 70 procent mere end hunner. Hanner har også bredere forpoter end hunner, hvilket muliggør en skelnen mellem han og hun i tigerens fodaftryk.
En krydsning mellem en hanløve og en huntiger (en liger) er større end både tiger og løve.
Udbredelse og levested thumb|Historisk udbredelse.
Tidligere fandtes tigeren gennem hele Asien, fra Kaukasus og det Kaspiske hav til Sibirien og de indonesiske øer Java, Bali og Sumatra. Fossilfund tyder på, at tigre også har levet på Borneo og Palawan i Filippinerne i sen Pleistocæn og Holocæn.
I løbet af 1900-tallet uddøde tigeren i det vestlige Asien og blev begrænset til isolerede lommer i de resterende dele af dens udbredelsesområde. Den blev udryddet på Bali i 1940'erne, omkring det Kaspiske hav i 1970'erne og på Java i 1980'erne. Dette skyldtes tab af levesteder og nedskydningen af tigre og deres byttedyr. I dag strækker dens fragmenterede og delvist forringede levesteder sig fra Indien i vest til Kina og Sydøstasien. Dens nordlige udbredelsesgrænse ligger nær Amur-floden i det sydøstlige Sibirien. Sumatra er den eneste store ø, hvor tigeren stadig findes.
Størrelsen af det areal, hvor tigeren lever, vurderes til at være mindre end 1.184.911 km², en nedgang på 41 % i forhold til midten af 1990'erne. Siden begyndelsen af 1900-tallet har den mistet 93 % af dens tidligere udbredelsesområde. I årtiet fra 1997 til 2007 er det areal, der vides at huse tigeren, mindsket med 41 %.
Tigre kan benytte en bred vifte af levesteder, men vil normalt kræve et passende dække, nærhed til vand og rigeligt med byttedyr. Sammenlignet med løven foretrækker tigeren tættere vegetation, for hvilken dens kamuflagefarver er ideelt tilpasset, og hvor det at være et enkelt rovdyr ikke udgør en ulempe sammenlignet med flere løver i en flok. Et yderligere krav til levestedet er tilstedeværelsen af passende afskærmede opholdssteder, hvilket kan være huler, store hule træer eller tæt vegetation. Især bengalske tigre lever i mange slags skov, fx våd, stedsegrøn og semi-stedsegrøn skov i Assam og det østlige Bengalen, de sumpede mangroveskove i Ganges-deltaet, løvskovene i Nepal og torneskov i bjergene i Vestghats. I forskellige dele af deres udbredelsesområde lever eller levede de desuden i delvist åbne græsstepper og savanne samt i tajgaskove og på klippeterræn.
Levevis Socialt liv thumb|left|En ikke helt voksen tiger viser fortænder, hjørnetænder og lidt af for- og bagkindtænder, mens den gaber.
Voksne tigre fører generelt et solitært liv. De etablerer og forsvarer territorier, men har langt større områder, hvori de færdes. Voksne af begge køn begrænser generelt deres bevægelser til disse områder, hvor de og deres unger kan tilfredsstille deres behov. Individer, der deler det samme område, følger hinandens bevægelser og aktiviteter. Størrelsen af disse områder afhænger især af mængden af byttedyr og for hanners vedkommende af adgangen til hunner. En huntiger kan have et territorium på 20 km², mens hanners territorier er meget større, 60-100 km². En hans område overlapper normalt adskillige hunners, hvilket sikrer ham en stor gruppe af mulige hunner at parre sig med.
Modsat mange andre arter i kattefamilien er tigre gode svømmere og bader ofte i damme, søer og floder, for at køle sig på varme dage. Blandt de store katte er det kun jaguaren, der har en lignende forkærlighed for vand. Tigre kan krydse floder, der er op til 7 kilometer brede og kan svømme op til 29 kilometer på en enkelt dag. De er oven i købet i stand til at svømme med et nedlagt bytte eller at fange et bytte i vandet. Unge huntigere etablerer deres første territorium nær morens territorium. Overlappet mellem deres territorier bliver mindre med tiden. Derimod vandrer hanner længere væk end deres hunlige søskende og begynder tidligere at markere deres eget territorium. En ung han opnår et territorium enten ved at finde et område fri for andre hanner eller ved midlertidigt at leve i en anden hans territorium, indtil han bliver ældre og stærk nok til at udfordre denne han. Unge hanner, der forsøger at etablere sig, har den højeste dødelighed (30-35 % pr. år) blandt voksne tigre.
thumb|right|Hantiger markerer sit territorium.
For at hævde territoriet, markerer hannen det med urin og sekreter fra analkirtler samt ved at markere sine stier med ekskrementer og ved at kradse med kløerne på træer eller i jorden. Hunner anvender også kradsemærker samt markeringer med urin og ekskrementer. Duftmarkeringer af denne type gør det muligt for et individ at kende et andet individs identitet, køn og eventuelle brunst. Hunner i brunst vil signalere deres parringsvillighed med hyppigere duftmarkeringer og ved oftere at brøle.
Selvom tigre for det meste undgår hinanden, er de ikke altid territoriale, og relationerne mellem individer kan være komplekse. En voksen af begge køn deler nogle gange sit nedlagte bytte med andre, endda også med dem, der ikke er beslægtet. Det er observeret, at en han deler sit bytte med to hunner og fire unger. Til forskel fra hanløver tillader hantigre, at hunner og unger æder af hans bytte, inden han selv er færdig med at æde. De lader alle til stort set at komme godt overens, modsat den konkurrenceprægede adfærd, der ses i en løveflok.
Jagt og føde thumb|upright|Tigerens tandsæt (øverst) og kravebjørn (nederst). De store hjørnetænder sørger for det dræbende bid, mens kindtænderne er skærende.
Tigere kan normalt ikke løbe hurtigere end hovdyr, som for eksempel hjorte.Fakta om tigere - 123fakta.dk Derfor bruger de typisk en taktik, hvor de sniger sig ind på byttet. I naturen lever tigre især af store eller mellemstore dyr, idet de foretrækker hovdyr, der vejer mindst 90 kilo. De har som regel kun begrænset eller ingen indvirkning på bestanden af deres byttedyr. I Tamil Nadu (Indien) er tigerens foretrukne føde (de mest yndede nævnt først) sambarhjort, aksishjort, barasingahjort, vildsvin, gaur, nilgau, asiatisk vandbøffel og vandbøffel, mens gaur og sambarhjort er de foretrukne i andre dele af Indien. De jager også andre rovdyr, fx hunde, leoparder, pytoner, læbebjørne og krokodiller. I Sibirien er de væsentligste byttedyr wapiti og vildsvin (disse to arter udgør næsten 80 % af byttet) efterfulgt af sikahjort, elg, sibirisk rådyr og moskushjort. Også kravebjørn og brun bjørn kan være blandt tigerens byttedyr og de udgør op til 40,7 % af den sibiriske tigers bytte afhængig af lokale forhold og af bjørnebestanden. På Sumatra omfatter byttedyrene sambarhjort, muntjak, vildsvin, skaberaktapir og orangutang. I den uddøde kaspiske tigers udbredelsesområde omfattede byttedyrene saigaantilope, dromedar, europæisk bison, yakokse og vilde heste. Som mange rovdyr er tigre opportunister og kan æde langt mindre bytte, fx aber, påfugle og andre jordlevende fugle, harer, hulepindsvin og fisk.
thumb|right|Tiger ved nyligt nedlagt antilope. Tigre jager generelt ikke voksne individer af asiatisk elefant og indisk næsehorn, men det er dog sket. Hyppigere er det de mere sårbare små unge dyr, der nedlægges. Der findes fra 1800-tallet rapporter om tigre, der har angrebet og dræbt elefanter redet af mennesker. Når tigre lever nær mennesker, kan de også undertiden tage husdyr som tamkvæg, heste og æsler. Ældre eller sårede tigre, der ikke længere kan fange vilde byttedyr, kan blive menneskeædere, hvilket er sket jævnligt i hele Indien. En undtagelse findes i Sundarbans, hvor også sunde og raske tigre angriber fiskere og landsbyboere, der bevæger sig i skoven, så mennesker derfor her udgør en lille del af tigerens normale føde. Selvom tigre næsten udelukkende er kødædere, kan de lejlighedsvis æde grønt for at få kostfibre, eksempelvis frugter fra træet Careya arborea.
Tigre regnes traditionelt for at være nataktive rovdyr, men i områder uden mennesker er de via fjernbetjente, skjulte kameraer set jage om dagen. De jager normalt alene og ligger på lur efter deres bytte som de fleste kattedyr. De kan angribe fra en hvilken som helst vinkel og overmander byttet ved at slå det omkuld ved hjælp af deres kropsvægt og styrke. Hvis tigeren skal have succes med angrebet, kræver det, at den næsten samtidigt både springer på byttet, vælter det og får fat i struben eller nakken med tænderne. Trods deres størrelse kan tigre komme op på en fart af cirka 50-65 km/t, men kun over korte afstande. Derfor skal tigre være tæt på byttet, inden de påbegynder angrebet. Hvis byttet får færten af tigeren inden angrebet, vil den som regel hellere opgive jagten end at skulle forfølge det eller kæmpe direkte mod det. Der er rapporteret om horisontale spring på op til 10 meter, men spring af den halve længde er mere typiske. Kun en ud af 2-20 jagter (inklusiv forsøg på at snige sig ind på potentielt bytte) ender med succes.