Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) (tidl. Danmarks Forskningsbiblioteksforening) blev stiftet i 1978 som en fælles forening for Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker (SDF) og Foreningen af Medarbejdere ved Danmarks Forskningsbiblioteker (FMDF).

De to gruppering havde indtil da været en del af medlemsstrukturen i Danmarks Biblioteksforening, men utilfredshed med denne forening førte til en samlet udtræden i marts 1978Foreningens historie Foreningens egen beskrivelse af sin historie.

Foreningens formål er: at fremme initiativer til gavn for forskningsbibliotekerne og det samlede biblioteksvæsen i Danmark at styrke samarbejdet om informationsformidling og dokumentation at udveksle ideer og erfaringer inden for det samlede kulturområde at samarbejde med andre beslægtede organisationer i ind- og udland.

Dette opnås blandt andet gennem afholdelse af temadage, konferencer og andre arrangementer med fagligt og aktuelt indhold, og hvert år i september afholdes desuden et årsmøde med et aktuelt tema på programmet.

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker udgiver tidsskriftet REVY, der udkommer 4 gange årligt i et oplag på knap 1200 eksemplarer. Tidsskriftet indeholder biblioteksfaglige artikler til debat og nyhedsinformation på forskningsbiblioteksområdet. Endvidere bringer tidsskriftet foreningsinformation til medlemmerne samt informerer om møder, konferencer og kurser.

Samarbejdspartnere Danmarks Forskningsbiblioteksforening er medlem af:

Bibliotekernes Dialogforum: Samarbejdet mellem de danske biblioteksforeninger

EBLIDA: European Bureau of Library, Information and Documentation Associations

FAIFE (IFLA): Freedom of Access to Information and Freedom of Expression

IFLA: International Federation of Library Associations and Institutions

LIBER: Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche

Eksterne henvisninger Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker REVY Bibliotekernes Dialogforum EBLIDA FAIFE (IFLA) IFLA LIBER Noter

Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab Forskningsbiblioteksforening