Bent Nørgaard Sørensen (født 23. juni 1926 i Faaborg, død 25. juni 2011) var en dansk landsholdspiller i fodbold.

Karriere

Store Bent spillede størstedelen af sin karriere i Vejle Boldklub, hvor han scorede imponerende 158 mål i 200 kampe.

I september 1953 blev Bent Sørensen VB's første A-landsholdsspiller. Han debuterede mod Norge og scorede kampens enlige mål.

I 1956 skrev Bent Sørensen sig endnu engang ind i VB's historiebøger, da han scorede det sejrsmål, der sendte Vejle Boldklub op i Danmarks fornemste fodboldrække, 1. division.

Med sine 158 scoringer var Store Bent Vejle Boldklubs mest scorende spiller gennem tiderne.

Kilder The Crazy Reds Vejle Boldklub

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Vejle Boldklub Kategori:Personer fra Faaborg Kategori:Årets fund i dansk idræt