Paula Korologos Cale (født 2. juni 1970) er en græsk-amerikansk skuespillerinde, bedst kendt for sin rolle som Joanie Hansen i tv-serien Providence.
Biografi Opvækst Paula Korologos er født den 2. juni 1970 i Great Falls, Virginia i en forstad til Washington, DC. Hun er af græsk-amerikansk afstamning og et aktivt medlem af mormonkirken. Hun er den yngste af 3 børn, med en søster, Ann, og bror, Philip.
Hendes far, Tom C. Korologos, arbejdede som en ledende Capitol Hill-lobbyist under Nixon og Fords embedsperioder og har arbejdet tæt sammen med præsident George W. Bush. Fra 2004 til 2007 var han udsendt som USAs ambassadør i Belgien. Hendes mor, Joy, var husmor og kvindelig formand for Fairfax County School Board. Moren døde i 1997 af en kræftsvulst i hjernen.
Cale gik på "Langley High School" og var under Ronald Reagans år som præsident, praktikant i Det hvide hus. Efter sin dimission i 1988 kom hun på lærerseminar i 1 år på "Vanderbilt University" i Nashville, Tennessee, hvorefter hun blev overflyttet til det prestigefyldte "Goodman School of Theatre" på "DePaul University" i Chicago, hvor hun vandt et stipendium til at studere drama og fik en bachelor-grad i skuespil i 1993.
Karriere Efter sin dimission fra "DePaul University" var Cale med til skabe rollen som Suzanne i "Steppenwolf Theatre"s fremstilling af Steve Martins Picasso at the Lapin Agile i Chicago, og hun tog med produktionen til Los Angeles i 1995, hvor hun blev set af Candice Bergen, som senere tilbød hende rollen som den tilbagevendende McGovern, en reporter i Murphy Brown.
Ikke længe efter medvirkede Cale i to forskellige komedier på to forskellige tv-stationer samtidig. Hun spillede en næsvis servitrice i Local Heroes og portrætterede en nervesvækket hustru i en komedie af Dave Chappelle, der hed Buddies. Hun tog derefter til New York City for at være med i en række sceneshows på Broadway, herunder i The Night of the Iguana og efterfølgende iforestilling Bunny, Bunny, hvor hun spillede sin yndlingsrolle som Gilda Radner.
Hun vendte derefter tilbage til Los Angeles, hvor hun var gæstemedvirkende i to afsnit i NBC's The Naked Truth, som henholdsvis søster til rollen spillet af Tea Leoni, og i Cybill som Cybill Sheridans tilbagevendende niece.
Efter en succesfuld karriere som en tv- og Broadway-skuespiller var hun indledningsvist tøvende, da hun blev tilbudt at komme til audition på dramaserien Providence. Cale kombinerede både komik og dramatik i sin rolle som Joanie, der er en ugift mor.
I 2005 var Cale medvirkende i en ny ABC sitcom, In the Game, før showet blev aflyst.
Privat Fra 1995 til 1999 var Cale gift med skuespilleren Bennett Cale.
Den 29. juli 2006 blev hun gift med Los Angeles-filmmanuskriptforfatteren Michael Lisbe på Sopris Mountain Ranch i Basalt, Colorado.
Cale bor i øjeblikket i Los Angeles, hvor hun laver velgørenhedsarbejde for sin kirke, og hun nyder også at spille golf i sin blomsterhave og at se sport. Hun overvejer at følge op på sin læreruddannelse og måske blive lærer engang i fremtiden.
Filmografi År Titel Rolle Bemærkninger 1993 The Untouchables Sig selv Episoderne: Cuba: Part 1Cuba: Part 2 1995 Murphy Brown McGovern 7 episoder i serien 1996 Buddies Lorraine Tv-serie Local Heroes Gloria Tv-serie 1997 The Naked Truth Lizzie Wilde Episoderne: The Dating GameThe Sister Show Office Killer Paula 1998 Union Square Bennett Edwards Episoden: It Takes a Thief Cybill Claire Episoderne: Oh Brother!Bakersfield Milo Marian Winchell Mrs. Klurfeld Tv-film 1999-2002 Providence Joan 'Joanie' Hansen Tv-serie 2001 Brian's Song Joy Piccolo Tv-film 2002 Martin and Lewis Betty Martin Tv-film 2004 In the Game --- Tv-film Mommy Tracey 2005 Grown Men --- Tv-film Ghost Whisperer Candace Dale Episoden: The Crossing Joey Filminstruktøren Abby 3 episoder Twins Lisa Episoden: Horse Sense 2006 Twenty Good Years Annette Pilot-afsnittetThe Elbow Incident House M.D. Edie Ex-Hartman Episoden: Finding Judas 2007 Imperfect Union Carly Tv-film
Ekstern henvisning
Kategori:Filmskuespillere fra USA Kategori:Tv-skuespillere fra USA Kategori:Vegetarer