thumb|250px|Hardangervidda Nationalpark er den største nationalpark på Norges fastland
Der er 47 nationalparker i Norge, hvoraf de 40 nationalparker er på Norges fastland og 7 på Svalbard.
Nationalparkernes historie i Norge De første initiativer til naturfredning i Norge kom i 1800-tallet og var æstetisk motiverede, blandt andet med fredningen af «Laurvigs Bøgeskov» i en stortingsbeslutning i 1884.Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis - mot nye tider. Aschehoug, 1981 En mere konsekvent holdning til arealfredning for at beskytte naturen kom frem på Den Norske Turistforenings årsmøde i 1904På foreningens årsmøde i 1904 lancerede formanden Yngvar Nielsen tanken om «at "holde af" en del af Norge». I 1917 skrev botanikeren Hanna Resvoll-Holmsen om beskyttelse af Jotunheimen i foreningens årbog efter, at Vassdragsvesenet vær begyndt at vurdere en udbygning af Vinstra og Sjoa. Foreningen arbejdede i 1923 for fredning af Gjende og Sjoa. Jfr Leif Ryvarden. «At holde af en del av Norge» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 44ff, og i et foredrag af professor N. Wille i Det Norske Geografiske Selskab i 1909. Disse initiativer var en del af mentaliteten, som førte til den første lov om naturfredning i 1910. De første fredningssager gjaldt mindre områder, og til dels også punktfredning af navngivne træer. I 1914 blev Norges Naturvernforbunds forløber Landsforeningen for naturfredning stiftet. I 1932 vedtog turistforeningen at "skåne" Børgefjell og den sydlige del af Hardangervidda for tilrettelægning i eget regi, og i 1938 vedtog årsmødet en opfordring til at oprette Jotunheimen nationalpark, en sag som havde tilslutning fra flere sider i 1930-erne.
I 1954 blev lov om naturvern vedtaget. Den gav hjemmel for fredning af naturområder, og på grundlag af denne hjemmel blev Rondane nationalpark oprettet i 1962 og Børgefjell nationalpark oprettet i 1963. Rigtignok blev ikke selve begrebet nationalpark indført i loven før naturvernloven blev revideret i 1970. I og med loven fra 1954 blev Statens Naturvernråd etableret, og rådet lagde i 1964 frem en landsplan for etablering af nationalparker. Forslaget omfattede 16 områderDe 16 områder var: Øvre Pasvik, Øvre Anarjokka, Stabbursdalen, Øvre Dividal, Ånderdalen, Saltfjellet, Børgefjell, Gressåmoen, Grytdalen (Songli), Dovrefjell, Femundmarka, Gutulia, Rondane, Jotunheimen. Femten af disse er siden blevet nationalparker, mens Grytdalen i Orkdal blev fredet som Grytdalen naturreservat i 1992, på tilsammen 6.300 km². Forslaget blev behandlet i Stortingets kommunalkomite 1967, og komiteen og Stortinget støttede oprettelse af 12 af de 16 områder.Fredning af Jotunheimen, Femundmarka og Saltfjellet blev udsat af kraftudbygningshensyn, mens Anarjokka blev udsat af bjergværkshensyn. Spørgsmålet om værn kontra vandkraft var tilbagevendende. I forbindelse med Gabrielsen-komiteens udredning om vandløbsbeskyttelse i 1963 havde NVEs ledelse protesteret, også mod præmisset om en landsplan for vernespørgsmål. Ref: Ragnhild Sundby. «Natur og ressurser» I: Norges kulturhistorie. Bind 8. Underveis – mot nye tider. Aschehoug, 1981Se også Per Einar Faugli «Verneplan for vassdrag / National plan for protecting river basins from power development» i Norsk geografisk tidsskrift, 1977Den norske turistforenings årbok i 1969 havde Nasjonalparker i Norge som tema, og gav en første samlet populær oversigt over alle de foreslåede 16 områder Det tog 25 år, frem til fredningen af Saltfjellet-Svartisen nationalpark i 1989, før 15 af disse forslag var blevet vedtaget. I løbet af denne tid blev også Rago og Reisa fredet.
Et udvalg ledet af Guttorm Hansen fremlagde i 1980 forslag om en 3-4-dobling af værneområder.Olav Gjærevoll. «Våre nye nasjonalparker» I: Den norske turistforenings årbok 1993; s 23ff Dette blev fulgt op af Miljøverndepartementet i Stortingsmelding nr 68 (1980-81), og af Stortinget i 1981. Departementet gav i 1982 Statens Naturvernråd, under ledelse af Olav Gjærevoll, opgaven at udarbejde en ny landsplan for nationalparker. Denne plan blev præsenteret i 1986.Ny landsplan for nasjonalparker / fra en arbeidsgruppe oppnevnt 3. september 1982 ; utredningen avgitt til Miljøverndepartementet april 1986. Oslo, 1986 (Norges offentlige utredninger ; NOU 1986: 13). – Internet-version (pdf) Planen omfattede forslag om 26 nye nationalparker, 14 landskapsvernområder og 3 større naturreservater. Planforslaget indebar fredning af ca. 23.000 km². Denne plan blev lagt frem for Stortinget som Ny landsplan for nasjonalparker og andre større verneområder i Norge i 1992Stortingsmelding nr 62 (1991–92) fra Miljøverndepartementet, også kaldt «Nasjonalparkplanen»., og behandlet og vedtaget af Stortinget i april 1993. Jostedalsbreen nationalpark blev oprettet i 1991 med baggrund i denne udredning. Efter dette skulle der gå 10 år før Forollhogna blev oprettet i 2001, som «den første av de nye».Karl H. Brox. «Forelhogna – vår første "nye" nasjonalpark» I: Brennpunkt natur 1999. Tapir forlag, 1999.
Forslagene i Nationalparkplanen omfatter blandt andet følgende områderOmråderne beskrives i Den norske turistforenings årbok 1993; og for nogens vedkommende også i Leif Ryvardens bok Norges nasjonalparker (2005) som endnu ikke er vedtaget: Goatteluobbal i Kautokeino; Lyngsalpene i Troms; Sørdalen-Isdalen i Bardu; Tysfjord Hellemo i Tysfjord, Nordland; Naustdal-Gjengedal i Sogn og Fjordane; og Frafjordheiene i Vest-Agder og Rogaland.
Der har hele tiden været grader af interessekonflikter mellem beskyttelsesinteresser og forskellige udbygningsinteresser. I efterkrigstiden var der konflikter mellem forskellige nationale interesser, ofte vandkraftudbygning mod naturfredning. I de sidste 20-25 år gælder modsætningerne vanligvis lokal arealudnyttelse kontra værneinteresser.Inge Lorange Backer. «Forvaltningen – hva skjer med nasjonalparkene» I: Den norske turistforenings årbok 1993: citat: «På privat grunn kan det nok være duket for konflikter mellom grunneierens ønske om å utnytte eiendommen og behovet for vern, iallfall hvis det gjelder områder som tidligere har vært brukt på noen måte eller som har naturressurser for ny utnytting. Det kan gjelde utvinning av stein og minaraler, oppdyrking og oppføring av nye hytter og buer i gamle setergrender eller ved fiskevann, eller hogst i det som fra gammelt av har vært vedskog» Interessemodsætningerne er kommet tydeligst til udtryk i tilknytning til Hardangervidda nationalpark, hvor hele 54 % af arealet er privat grund.Gro Harlem Brundtland. «Nasjonalparktanken – i hvilken grad har vi lykkes» I: Den norske turistforenings årbok 1993 I den såkaldte «Fjellteksten» som blev lagt frem af Bondevikregeringen i revideret nationalbudget 15.5.2003 blev der åbnet for større grad af lokal værdiskabelse og kommerciel rejselivsvirksomhed i nationalparkerne.St.prp. nr. 65 (2002-2003); kapittel 3.13 MiljøverndeptThor Flognfeldt jr. «Bebyggelse og tilrettelegging i nasjonalparkene – en utfordring?» I Tidsskriftet Utmark; nr 2, 2005Terje Skjeggedal, mfl. «Ti år med «fjellteksten»» I Tidsskriftet Utmark; nr 1, 2013. Også publisert i Nationen, 4.6.2013
Nationalparker thumb|400px|Kort ajourført efter dannelsen af Lofotodden nationalpark juni 2018. NavnOprettetKm² Arealet er målt digitalt og anses for at være mere nøjagtigt end tidligere analoge mål, som det kan variere noget fra. Kilde til de digitale mål er Naturbase (Direktoratet for naturforvaltning).FylkePå kortYtre Hvaler2009354 Østfold 04Fulufjellet201282,5 Hedmark 12Gutulia 196822,5 Hedmark 13Femundsmarka 1971597Hedmark, Sør-Tr 14Forollhogna 20011.064Hedmark, Sør-Tr 19Rondane 1962969Hedmark, Oppland 15Dovre2003290 Hedmark, Oppland 16Dovrefjell-Sunndalsfjella2002 Dovrefjell-Sunndalsfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Dovrefjell nationalpark fra 19741.698Oppland, M & R, Sør-Tr 18Reinheimen20061.974Oppland, Møre & R 17Jotunheimen 19801.155Oppland, S & F 09Breheimen20091.671Oppland, S & F 10 Langsua2011537 Oppland 08 Langsua nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Ormtjernkampen nationalpark fra 1968Hallingskarvet2006451Busk, Hord, Sogn & F 07Hardangervidda19813.444Busk, Telem, Hord 06Færder2013340Vestfold 03Folgefonna 2005545Hordaland 05Jostedalsbreen19911.310Sogn og Fjordane 11Skarvan og Roltdalen2004441Sør- og Nord-Tr 20Blåfjella-Skjækerfjella 2004 Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark blev oprettet som en væsentlig udvidelse af Gressåmoen nationalpark fra 1970 1.924Nord-Trøndelag21Lierne2004333Nord-Trøndelag 22Børgefjell19631447Nord-Tr, Nordland23Saltfjellet-Svartisen19892102Nordland25Lomsdal-Visten20091.102Nordland 24Sjunkhatten2010417,5Nordland 28Junkerdal 2004682Nordland 27Møysalen 200351Nordland 31Rago1971171Nordland 29Ånderdalen 1970125Troms 34Rohkunborri 2011571Troms 32Reisa1986803Troms 35Øvre Dividal1971770Troms 33Stabbursdalen1970 747Finnmark 38Varangerhalvøya 20061.804Finnmark 40Anárjohka19761390Finnmark 36Seiland2006316Finnmark 27Øvre Pasvik1970119Finnmark 37Jomfruland2016 116Telemark 02Raet2016608Aust-Agder 01Láhko2012188Nordland 26Lofotodden201899Nordland30
På Svalbard thumb|Nationalparker på Svalbard. Der er syv nationalparker på Spitsbergen: Navn Åbnet Areal i km²Arealet er målt digitalt og anses for at være mere nøjagtigt end tidligere analoge mål, som det kan variere noget fra. Kilde til de digitale mål er Naturbase (Direktoratet for naturforvaltning).Nummer på kort Sør-Spitsbergen197313.177 1Nordvest-Spitsbergen19739.8707Forlandet19734.6275Nordre Isfjorden20032.9524Indre Wijdefjorden20031.1276Nordenskiöld Land20031.3622Sassen-Bünsow Land20031.2303
Noter
__NOTOC__