Hans-Jørgen Schanz (født 21. januar 1948 i Sønderborg, død 28. januar 2022) var en dansk idéhistoriker og tidligere marxistMikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, C. Andersen, & Peter Aaboe Sørensen (red.), Tankens glæde: - Efterskrift til Hans Jørgen Schanz. Klim..

Schanz var søn af slagtermester Herman Richart Schanz (død 1981) og hustru Anna Elise f. Jørgensen. Han blev student fra Sønderborg Statsskole 1967, magister i idéhistorie 1973 fra Aarhus Universitet og dr.phil. 1981. Fra 1973 fungerede han som lektor i idehistorie ved Aarhus Universitet og var professor samme sted fra 1992. Schanz studerede også i Frankfurt am Main og i Berlin.

Schanz spillede i 1970'erne en vigtig rolle i det fagkritiske miljø omkring Aarhus Universitet og for introduktionen af den kapitallogiske marxistiske strømning i Danmark generelt. På trods af dette var han aldrig medlem af nogen partipolitisk organisation. I de senere år var hans forskningsmæssige arbejde koncentreret omkring relationen mellem modernitet og metafysikMorten Ziethen (2022). Modernitet og metafysik: - til (rekonstruktionen af) sagen selv i Schanz’ senere tænkning. I M. Thorup, J. Bek-Thomsen, C. Andersen, & P. Aaboe Sørensen (red.), Tankens glæde: - Efterskrift til Hans Jørgen Schanz (s. 211-225). Klim., og hans tænkning var nu langt fra marxistisk, omend der også var inspiration herfra.Baghjul til Marx, Jyllands-Posten, 28. februar 2008

Han var gift med museumsinspektør, ph.d. Elsebeth Aasted Schanz.

14. september 2012 blev Schanz Ridder af Dannebrog."Idehistorie får en en ridder af Dannebrog, Aarhus Universitet, 10. oktober 2012.

Schanz' hovedværker Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status (1973) Plan for læsningen af Das Kapital (1973) Arbejdsgruppe: Videnskab og kapital (1974) Kritikkens elendighed (1976) Antikritik (1977) (m. Carlsen, Smith og Thomsen) Kapitalisme, Behov og civilisation 1-2 (1980) Træk af behovsproblematikkens idéhistorie med særligt henblik på Marx og Engels (1981) Tendenser – omkring pragmatik, kunst og modernitet (1988) Forandring og balance – refleksioner over metafysik og modernitet (1990) Er kapitallogikken flyttet i parcelhus? (1992) Er det moderne menneske blevet voksent (1993) Karl Marx i tilbageblik efter murens fald (1994) Det historiske – refleksioner over historie og metafysik (1996) Marxproblemer: Kodeord: Marx – nye læsninger (1997). Selvfølgeligheder – Aspekter ved modernitet og metafysik (1999) Modernitet og Religion (2008) Ånd (2017) Menneskene og alt andet'' (2020)

Kilder

Eksterne henvisninger Hans-Jørgen Schanzs side på Århus universitet Portræt i Information

Kategori:Marxister fra Danmark Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Sønderborg Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kristne fra Danmark Kategori:Studenter fra Sønderborg Statsskole