thumb|Gram Lergrav sommeren 2023 Gram Lergrav er en geologisk interessant lokalitet, der ligger i Gram Storskov nord for Gram. Her findes det såkaldte Gram-ler, en glimmerler fra den yngre del af Miocæn tid, som tidligere blev indvundet til teglfremstilling.

Der findes mange fossiler i leret, f.eks. hvaler, snegle, muslinger, søpindsvin, krabber, hajtænder og øresten fra fisk.

Besøgende har adgang til selv at lede efter fossiler og må tage de mest almindelige typer med sig derfra. I 2016 blev tre af de besøgendes fund anerkendt som danekræ, hvoraf de to betegnes som unikke.

Ved siden af lergraven ligger Gram Lergrav – Palæontologi, som hører under Museum Sønderjylland. Udstillingen fremviser fossiler fra Gram Lergrav og beretter om landsdelen, da den lå under vand for ti millioner år siden.

Referencer

Eksterne henvisninger Gram Lergrav – Palæontologi

Danmarks Naturhistoriske Museer Gram Lergrav på geus.dk

Kategori:Miner i Danmark Kategori:Danmarks historie Kategori:Haderslev Kommunes geografi lergrav