Usserød Bryggeri var et dansk bryggeri i Usserød nær Hørsholm, der fungerede i perioden 1859 til 1993.

Bryggeriet blev etableret i 1859 i området mellem Usserød Kongevej og Kærvej. Området blev valgt på grund af dets vandrigdom, flere andre industrier lå i samme område.Lokalplan 122 for Bryggeriejendommen side 7 Bryggeriet bryggede både pilsner-, lager- og hvidtøl, men specialiserede sig også i produktion af æblemost.

I 1940 havde bryggeriet 15 medarbejdere.

1970 stoppede produktionen af øl, mens æblemost produktionen fortsatte.Usserød Bryggeri på jo-hansen.dk

I 1989 købte bryggeriet Lolland-Falster Bryghus, og bryggede derfra øl med Usserød-etiketter. I 1993 lukkede bryggeriet dog helt. Bryggeriets bygninger eksisterer endnu, men bliver benyttet til andre formål.

I dag bruges navnet af et firma, der producerer æblemost og importerer polsk og russisk vodka.

Se også Bryggerier i Danmark

Referencer

Litteratur Mogens Sander Hansen, "Usserød Bryggeri 1859-1989", s. 51-72 i: Hørsholm Egns Museum Årbog 2001-2002, 2002. .

Kategori:Tidligere bryggerier i Danmark Kategori:Danske virksomheder etableret i 1859 Kategori:Virksomheder i Hørsholm Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hørsholm Kommune Kategori:Ophørt i 1993