Toyota Aygo er en mikrobil fra Toyota med fire siddepladser og enten tre eller fem døre, primært tilegnet det europæiske marked.
Ved introduktionen i juli 2005 var modellen frem til introduktionen af den mindre Toyota iQ den mindste personbilsmodel fra Toyota. Aygo henvender sig til en ung køberkreds. Navnet Aygo betyder I go (engelsk for jeg kører).
Foranstaltninger til prisnedsættelse Aygo bygges sammen med søstermodellerne Citroën C1 og Peugeot 107 på Toyota Peugeot Citroën Automobile (TPCA)s fabrik i Kolín i Tjekkiet. Alle tre modeller drives af den samme trecylindrede VVT-i-benzinmotor på 1,0 liter med 50 kW (68 hk) fra Daihatsu Sirion. Af besparelsesgrunde er i modsætning til de fleste andre biler fører- og passagersædet identisk; indtrækket er klæbet direkte på polstringen. De bageste sideruder på femdørsmodellen er trækruder, hvorved rudeføring og -optræk kan spares. Det fra fabrikken tilgængelige ekstraudstyr omfatter kun fem positioner, hvilket forenkler produktionsforløb og lagerbeholdning.
Samarbejdet mellem PSA og Toyota omkring trillinge-bilerne ophører fra 2021.
Sikkerhed Ved konceptionen lagde Toyota vægt på sikkerhed. Bilen fik i Euro NCAPs kollisionstest en karakter på fire stjerner (26 point)Resultat for den identiske Citroën C1 ved Euro NCAPs kollisionstest 2005 (på engelsk) for personsikkerhed og tre stjerner (36 point) for børnesikkerhed. Også temaet fodgængersikkerhed havde under udviklingen høj prioritet. Senere i 2012 er karakteren på tre stjerner (25 point).
Modelhistorie I september 2004 fremkom de første billeder af prototypenFørste fotos af Aygo på autobild.de, hentet 28. november 2009 (på tysk). Den 1. marts 2005 kom Aygo på markedet som tre- og femdørsSalon de l'automobile 2005 på autobild.de (på tysk), og samtidig startede serieproduktionen hos TPCA i Kolin, Tjekkiet. I maj offentliggjordes resultatet af Euro NCAPs kollisionstest for den identiske Citroën C1: Fire stjerner (af fem mulige). I august fik Aygo et sportsligt udseende med TTE-logoStadtfloh im Renntrimm på autobild.de (på tysk).
På Frankfurt Motor Show præsenteredes i september 2005 en Aygo med dieselmotorSelbstzünderzwerg på autobild.de (på tysk). Fra januar 2006 kunne modellen mod merpris fås med automatgear, som med tipfunktion også kan skifte manueltGuter Tipp für 580 Euro på autobild.de (på tysk).
I juni 2006 præsenterede Toyota en køreklar prototype med 200 hk på British Motor Show i LondonToyota Aygo Crazy på autobild.de (på tysk).
Fra marts 2007 blev ESP standardudstyr i udstyrsvarianten "Club", og kunne til "Aygo" og "City" samt alle specialmodeller fås som ekstraudstyr mod merpris.
Facelifts 2009 I slutningen af 2008 gennemgik Aygo et lille facelift. Den faceliftede Aygo kom på markedet den 24. januar 2009.
Ved faceliftet blev luftindtagene i frontpartiet modificeret og en ny sidelinie introduceret. Samtidig blev baglygterne forsynet med kromringe, og femdørsmodellen fik sorte i stedet for i bilens farve lakerede B-søjlerToyota Aygo: Lille facelift Auto, Motor und Sport fra 7. november 2008 (på tysk). Brændstofforbruget blev gennem brugen af "Toyota Optimal Drive"-konceptet nedsat yderligere, så bilen nu udleder 106 g/km CO mod før 109. Dette blev opnået gennem benyttelsen af en friktionsnedsættende motorolie.
2012 Et yderligere facelift fulgte i foråret 2012, hvor frontskørterne blev modificeret og bilen fik LED-dagkørelys. Motoren blev også modificeret, så den med uændret effekt nu forbruger 4,4 liter benzin pr. 100 km og kun udleder 102 g/km COKleinwagen-Magazin Toyota Aygo Facelift (på tysk)
Modelvarianter Den i starten af 2006 introducerede 1,4-liters dieselmotor med 40 kW/54 hk (firecylinder fra PSA Peugeot Citroën) kunne kun fås på visse markeder som f.eks. Schweiz, Belgien, Danmark og Frankrig, og blev senere taget af modelprogrammet. Aygo findes i følgende udstyrsvarianter: Aygo (indstigningsmodel) Aygo City (centrallåsesystem, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn) Aygo Club (som City samt ESP (af Toyota benævnt VSC/Vehicle Stability Control) med antispinregulering (ASR, af Toyota benævnt TRC/Traction Control), tågeforlygter, alufælge samt omdrejningstæller) Aygo Cool (marts 2006) Aygo Black (juni 2006) Aygo Blue (maj 2007) Aygo CKin2U (september 2007. Calvin Klein specialmodel, udtales c-k-in-to-you) Aygo Team (maj 2008) Aygo CoolBlue (januar 2009) Aygo CoolRed (april 2010)
Siden januar 2011: Aygo (indstigningsmodel) Aygo Cool (klimaanlæg, centrallåsesystem med fjernbetjening, cd-afspiller, el-ruder samt delt bagsæderyglæn) Aygo Edition (multimedie- og navigationssystem Connect, touchscreen, USB-tilslutning med iPod-styring samt lydkit)
Tekniske specifikationer Bilen findes både med femtrins manuel gearkasse eller med den semiautomatiske femtrins MultiMode-gearkasse. Aygo har en vendediameter på 9,46 m og er ikke egnet til anhængerkørsel. Brændstoftanken kan rumme 35 liter.
Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotor 1.0 3 12 998 50 (68) / 6000 93 / 3600 1KR-FE 14,2 157 2005 − Dieselmotor 1.4 D-4D 4 8 1398 40 (54) / 4000 130 / 1750 2WZ-TV 16,8 154 2006 − 2008 Kun for visse eksportlande
Noter
Eksterne henvisninger
Officielt websted for Toyota Aygo Officielt websted for TPCA (på engelsk)
Aygo Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Mikrobiler Kategori:Biler introduceret i 2005 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne