thumb|Rosenholm Slot set fra sydvest thumb|Rosenholm Slot set fra sydøst
Rosenholm Slot er en herregård på Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst for Aarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård. I dag tilhører hovedbygning og park en familiefond, der ledes af medlemmer af slægten. Stedet blev for alvor landskendt, da herregården dannede ramme om Danmarks Radios tv-julekalender Jul på Slottet.
De ældste tider Som hovedgård kan Rosenholm i kilderne med sikkerhed føres tilbage til senmiddelalderen. Gårdens oprindelige navn ses i flere varianter som Holm, Holme eller Holmgård, der har været en meget almindeligt stednavn. I et skrift fra 1609 omtales en Hr. Byrre Slaggel til Holm, der skulle have levet omkring 1250. "Hornslet by og sogn" s. 57 Oplysningen om ham kan ikke bekræftes. Senere er gården kommet i slægten Peetz' (Petz) besiddelse. I et dokument om jordhandel i 1416 omtales ridderen Anders Peetz som ejer af gården. Slægten Peetz besad gården til begyndelsen af 1500-tallet, hvor Laurids Peetz' enke skødede gården til sin svigersøn Peder Krabbe. Gården Holms udseende og placering er ikke klarlagt. Der er fundet bjælkerester og en del munkesten på en mark ca. 300 m nordøst for den nuværende hovedbygning, og de kan være rester af den middelalderlige herregård. Ved udgravninger i 1930'erne i hjørnet af den nuværende borggård fandtes et kraftigt fundament i kampesten, som ikke synes at have forbindelse til det nuværende bygningsanlæg. Måske er det spor efter den oprindelige hovedbygning.
Rosenholm grundlægges I 1516 kom Holm ind under Århus Bispestol, hvorfor gården ved reformationen som alt andet kirkeligt jordegods blev inddraget under kronen. Kong Frederik II ønskede imidlertid at skabe et mere sammenhængende krongods omkring Skanderborg Slot, hvorfor han i 1559 mageskiftede Holm med tilhørende gods til adelsmanden Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596), mod at kongen fik dennes jordbesiddelser på Odder-kanten. Jørgen Rosenkrantz havde i 1552 oprettet hovedgården Skabygård (Skaføgård) ca. 7 km nordøst for Holm. Men denne gård lå ikke centralt i hans jordbesiddelser, hvorfor Holm straks efter overtagelsen blev omdøbt til Rosenholm. Samme år indledtes de første bygge- og gravearbejder.
Bygningshistorien thumb|Tavle i sandsten over porten på vestfløjen. Våbenskjoldene tilhører grundlæggerne Jørgen Ottesen Rosenkrantz og Dorthe Lange. Over skjoldene et årstal, der kan læses 1562 eller 1567. Under skjoldene ordet "PFECTV" – det vil sige fuldført. Tavlen menes oprindeligt at have siddet på den gamle østfløj. thumb|Lysthuset Pirkentavl – Danmarks ældste havehus. Også kendt som "Jyllands første universitet" thumb|Sydgavlen på Østfløjen med dens karakteristiske udformning. Motivet er genanvendt på Vestfløjen og på flere huse i slottets park og avlsgård. thumb|Rosenholms grundplan. Den ældste fløj, østfløjen, ses øverst i billedet. Den leddelte vestfløj parallelt hermed. Den tredje fløj, nordfløjen, ses til venstre, sydfløjen til højre. Jørgen Rosenkrantz anlagde Rosenholm som et meget vidtstrakt bygningskompleks. Der blev udgravet mange voldgrave, så der skabtes tre øer (holme). På den første opførte han hovedbygningen, på den anden staldgården med plads til heste, tjenesteboliger m.m. Sammenbygget med denne lå havepavillonen "Pirkentavl", se nedenfor. På den tredje lå ladegården, hvor godsets dyrehold af kreaturer, svin etc. havde til huse.
Selve hovedbygningen består af fire fløje, sammenbygget omkring en trapezformet borggård. Man byggede én fløj ad gangen, så byggeriet varede et halvt århundrede.
Østfløjen og Pirkentavl Ældst er østfløjen, der umiddelbart i anlægstype minder lidt om samtidige herregårde som Borreby, Hesselagergård og Egeskov: En enkelt fløj med runde hjørnetårne på østsiden. Alligevel er Rosenholm markant anderledes, da vestsiden på denne fløj udførtes med en åben loggia i form af en søjlegang inde i huset. Hele husets inspiration er italiensk. Således også gavlene, som kun findes tilsvarende i Danmark på Frederik II's ankersmedje, senere ombygget til Holmens Kirke. Huset har heller aldrig haft skydeskår eller andre forsvarsmæssige indretninger, men er udelukkende tænkt som en adelsmands pragtbolig. Østfløjen er således banebrydende i dansk herregårdsarkitektur. Anlægget stod med kun en enkelt fløj i ca. et årti. Samtidig med opførelsen af Østfløjen opførtes en havepavillion kaldet Pirkentavl. Den er opkaldt efter et brætspil og er Danmarks ældste bevarede havehus og en de tidligste "rene" renæssancebygninger i Danmark. I en senere tid har man moret sig med at udnævne det lille hus til "Jyllands første universitet", da man fejlagtigt forestillede sig, at det lille hus dannede ramme om Holger Rosenkrantz' skole for unge mænd, se mere herom nedenfor.
Vestfløjen Den anden fløj, der opførtes, var en parallelfløj til den første: Vestfløjen, også kaldet Portfløjen. Der opføres altså et selvstændigt hus uden forbindelse til den gamle hovedfløj. Sådanne parallelanlæg var almindelige tidligere. Et bevaret eksempel er herregården Damsbo på Fyn. Rosenholms vestfløj er klart inspireret af fransk renæssancearkitektur med en stærk leddeling af huset. Fløjen består egentlig af fem huse: To høje endepavilloner, to lavere midterfløje og i midten et højt porttårn med kobberbeklædt spir. På pavillonerne er anvendt samme type gavle som til østfløjen, hvilket er med til at binde huset sammen. Modsat østfløjen, som er funderet med brændte teglsten direkte på sandgrunden, har Vestfløjen en solid sokkel i granitkvadre. Her er der anvendt genbrugsmaterialer fra nedbrudte kirker. Således kan man i kælderstokværket tælle 22 romanske vinduesoverliggere hidrørende fra kirker. En gennemsnitlig romansk landsbykirke havde ca. syv vinduer, hvorfor der mindst indgår materialer fra tre kirker i Rosenholms murværk. Til at ramme porten ind til slotsgården er der genanvendt karmsten, ligeledes fra en romansk kirke. Inde i slotsgårdens midte ses desuden en romansk døbefont genanvendt som blomsterkumme. Endelig er der i det førnævnte lysthus Pirkentavl samt i den nedenfor omtalte nordfløj indmuret sten med udhugne billeder.
Nordfløjen Det upraktiske arrangement med to selvstændige fløje bestod i ca. et årti. Men omkring 1580 valgte Jørgen Rosenkrantz at føje dem sammen ved opførelsen af Nordfløjen. Bygningen her adskiller sig klart fra de to ældre fløje. Den er kun i to stokværk: en høj kælder og stueplan. Ind mod borggården har bygmesteren givet den et særligt præg – et muret bånd udført i et mønster, der minder om sildebensmønster. Med en fransk betegnelse kalder man sammenfletningen for "entrelac". Denne udsmykning er med til at datere fløjen, for det samme mønster ses på naboherregården Skaføgård, som Jørgen Rosenkrantz ifølge en kortfattet selvbiografi lod opføre 1579-82. Det er rimeligt at slutte, at både bygmester og tidspunkt for opførelsen har været sammenfaldende for Skaføgård og Rosenholms nordfløj. Efter opførelsen af denne fløj var Rosenholm som anlæg noget forstyrret. Anlæggets symmetri var nu helt forsvundet.
Sydfløjen Dette forhold blev først nogenlunde genoprettet, da sønnen, Holger Rosenkrantz (1574-1642), opførte Sydfløjen ca. 1610. Den er den mest anonyme med kun få udsmykninger. Det kan til dels skyldes, at navnlig denne fløj gennemgik store ombygninger i senere tider. Med opførelsen af Sydfløjen var huset fuldendt. Som Rosenholm fremstår, er det ikke et fuldendt eksempel på renæssance-arkitektur. Symmetrien var ikke afgørende for de tidlige danske renæssancehuse, så begrebet "gotisk renæssance" er mere dækkende for byggestilen.
De første Rosenkrantzer på Rosenholm Bygherren Jørgen Ottesen Rosenkrantz var ikke en almindelig adelsmand. Han sad i rigsrådet gennem fire årtier og endte sin politiske karriere som leder af formynderregeringen for den unge Christian 4. Rosenkrantz var derfor Danmarks egentlige politiske leder 1594-96. Sønnen Holger Rosenkrantz var ligeledes rigsråd. Men han er især kendt som en af de største begavelser, Danmark nogensinde har haft. Hans livsgerning var de teologiske studier. På Rosenholm samlede han en berømt bogsamling på adskillige tusinde bind, som blev spredt for alle vinde under 1600-tallets krige og en bogauktion i 1682. På Rosenholm drev han en skole for unge mænd i en årrække. Ikke blot fik Holger Rosenkrantz sendt mange af vennernes og slægtninges børn til opdragelse, men også en række borgerlige fik en uddannelse på Rosenholm. Skolen nåede at have ca. 70 elever over en ca. tyveårig periode. En senere romantisk forestilling om, at skolen hørte hjemme i havepavillionen Pirkentavl i parken, er ikke rigtig. Skolen havde hjemme på slottet. Tredje generation var Erik Rosenkrantz (1612-81), der ikke blot forøgede godset gennem hele tre fordelagtige ægteskaber, men tillige gjorde sig bemærket som alkymist. Som ejer af Rosenholm fulgtes han først af sin enke, den skånske adelsdame Margerethe Krabbe (datter af Iver Krabbe), dernæst af en datter og datterdatter.
Stamhuset Rosenholm thumb|På kaminen i Vinterstuen ser man Iver Rosenkrantz' våbenskjold hugget i sandsten. Øverst ses kronen som symbol på Rosenholms status som stamhus. Skjoldet omkranses af elefantordenens kæde. I 1727 overtog Eriks og Margerethe Krabbes søn Iver Rosenkrantz (1674-1745) Rosenholm. Han blev ligesom talrige forfædre en højt betroet embedsmand. I 1730 udnævntes han til stats- og udenrigsminister. På Rosenholm huskes han for den kraftige modernisering af interiørerne. Han havde som embedsmand haft bolig i København i et palæ på Slotsholmsgade, men da han blev pensioneret i 1740, solgte han palæet for at tilbringe sin alderdom på sine godser. Rosenholm havde nu 150 år på bagen, hvorfor en modernisering var nødvendig. I det ydre bevarede huset stort set sit udseende, men det indre blev ombygget i barokstil. Fløjdøre i egetræ, prægtige gobeliner og gyldenlæderstapeter, kaminer med udhugne våbenskjolde og meget mere blev indbygget i huset. På væggene ophængtes en fornem portrætsamling af både slægtens medlemmer og kongefamilien. Arkitekten bag moderniseringen kan være hofbygmester Laurids de Thurah "Smaaskrifter tilegnede Professor, Dr. phil. aage Friis" Kbh. 1940. Christian Ellings artikel "Lauritz de Thurah og den jyske barok", s. 121-24.. Iver Rosenkrantz var desuden en passioneret haveelsker og lod anlægge en park efter barokkens forskrifter med lindealleer, bøgehække etc. Som kronen på værket lod han i 1744 oprette Stamhuset Rosenholm, hvis erektionspatent påbød, at Rosenholm skulle nedarves udelt af den ældste søn i den næste generation.
Forfald og genopretning thumb|Mindesøjle for Hans Henrik Rosenkrantz. Den blev rejst i taknemmelighed af Rosenholms tidligere fæstebønder i 1873. Søjlen var først placeret ved alleen op til slottet, men siden flyttet til en anden placering i slotsparken. thumb|Herskabsstalden foran slottet blev opført i 1896 efter nedrivningen af den gamle staldgård. Motivet med søjlerne er hentet fra midterfløjen i den nedrevne gård. Arkitekt for bygningen var Axel Berg.