Mercedes-Benz type 168 var en lille mellemklassebil fra Mercedes-Benz. Bilen, som var Mercedes-Benz' første personbil med forhjulstræk, blev introduceret i efteråret 1997 under A-klasse navnet. Den korte version hed internt W168, mens den i foråret 2001 introducerede lange version hed V168.

Modelhistorie Forhistorie − fra prototype til serieproduktion Det første forbillede for mindre biler var NAFA (nærkørselsbil, 1986). Efter opfindelsen af "sandwich"-konceptet i 1991 var det muligt at bygge Studie A. Allerede dengang blev der sideløbende med prototypen med forbrændingsmotor udviklet en prototype med eldrift. Studie A blev første gang præsenteret på Frankfurt Motor Show i september 1993. Serieproduktionen var dog allerede planlagt fra juni 1992.Anja Rother: (PDF; 1,2 MB). (side 89)

80 hhv. 95 procent af de adspurgte besøgende på Frankfurt Motor Show 1993 hhv. Tokyo Motor Show 1994 ønskede en lille Mercedes-Benz i stil med Studie A. Dette førte til en hurtig beslutning om serieproduktion fra Mercedes-Benzs ledelse. I august 1994 kunne den første prototype allerede testes under forskellige betingelser.

På Frankfurt Motor Show i september 1995 blev A-klassens kabinekoncept præsenteret. Bilens samlede længde var dog i mellemtiden vokset med 225 mm i forhold til prototypen. Kabinepladsen blev tilsvarende øget, ligesom bagagerumspladsen.

Elbilversionen af A-klassen blev videreudviklet frem til 1997. Kapaciteten på de i samarbejde med AEG udviklede Zebra-batterier var 30 kWh, hvilket muliggjorde en rækkevidde på 200 km og en (elektronisk begrænset) topfart på .Brochure fra Daimler-Benz AG, 12/1997:The A-Class Electric Vehicle, Powered by the ZEBRA Battery System PDF-brochure, hentet 23. januar 2012 Af økonomiske årsager blev elbiludgaven ikke serieproduceret.

A-klassens officielle premiere blev afholdt på Geneve Motor Show i marts 1997. Bilen kunne fås med to benzinmotorer på 1,4 og 1,6 liter. Salget startede otte uger senere i maj 1997, og bilen kom ud til forhandlerne i oktober. Mellem marts og oktober 1997 blev A-klassen fremvist for offentligheden på en marketingsforanstaltning kaldet "A-Motion-Tour" i 20 europæiske byer. Den 15. oktober 1997 sluttede denne på fabrikken i Rastatt, hvor modellen også blev bygget. Til sammen oplevede ca. 500.000 mennesker showet på 185 dage.

Tilblivelse Førhen byggede Mercedes-Benz udelukkende sedaner i luksusklassen og den øvre mellemklasse samt fra 1982 med 190 også i den store mellemklasse. Motivationen for Mercedes-Benz' entré i den lille mellemklasse var frem for alt den ringe voksemulighed i Mercedes-Benz' hidtidige markedssegmenter. Efter administrerende direktør Jürgen Hubberts ord var fabrikken "på rette vej i at falde i positionering. Havde vi ladet fred være med S-klassens ringe styktal (49.996 i 1996), var vi endt i Rolls-Royce-klassen; et stort problem for det samlede firma".

Også i Californien blev "Clean Air Act und Zero Emission Mandate" udarbejdet af CARB, og i 1990 afskaffet som lov. Den skulle tvinge bilfabrikanterne til skridtvis at introducere emissionsfrie biler. Californien skulle som USA's største delstat og et af verdens største markeder for biler udøve tryk på bilfabrikanterne. Dette førte ikke kun til udviklingen og produktionen af General Motors EV1, men havde også indflydelse på udviklingen af alle de store bilfabrikanters modeller. Versionen med elektromotor blev derfor fortrinsvis testet i USA og er i Europa relativt ukendt. Efter lempelsen af den californiske lovgivning blev forberedelserne og serieproduktionen af elbiludgaven af A-klassen af økonomiske årsager indstillet.

Yderligere grunde til at begynde at markedsføre en bilmodel i kompaktklassen var de i forhold til tidligere årtier ændrede trafikforhold (tiltagende trafiktæthed i bykernerne, mangel på parkeringspladser og lange køer) og dermed meget ændrede behov hos køberne, og på den anden side det faktum at køberne af Mercedes-Benz personbiler i Tyskland i gennemsnit var blevet ældre. Årsagen hertil var et meget konservativt mærkeimage. Med A-klassen ville man få en større mængde yngre købere til at vælge en Mercedes-Benz. Ved udviklingen af interiøret og de tilgængelige lakeringer fulgte man dermed i de første modelår målet med at udstråle ungdom og friskhed.

Faktum blev dog at A-klassen specielt blev elsket af seniorer. Disse blev tiltalt af den høje siddeposition og det gode udsyn. Mercedes-Benz tilpassede sig den ændrede købersituation.

Frem til faceliftet i marts 2001 blev kunststofferne i bilens interiør, deres optik og følelsen af berøring fundet billig, og de blev på dette tidspunkt derfor erstattet af dyrere materialer. Fra dette tidspunkt kunne der − alt efter udstyrsvariant − for første gang også tilvælges Mercedes-Benz-typiske ædeltræsapplikationer. Tilsvarende modifikationer blev også gennemført i betjeningen, på bilens eksteriør, de tilgængelige lakeringer samt på prislisten for at få produktet til samlet set at virke mere gedigent.

Tidslinje 18. oktober 1997: Introduktion af A-klassen med motorerne A 140 og A 160. 21. oktober 1997: Gennemførsel af elgtest af et svensk biltidsskrift (Teknikens värld). 11. november 1997: Indstilling af produktionen. 26. februar 1998: Genoptagelse af produktionen. August 1998: Introduktion af motorerne A 160 CDI og A 170 CDI. Maj 1999: Introduktion af A 190. September 2000: Lille facelift med modificeret greb på bagklappen. Marts 2001: Stort facelift, introduktion af forlænget version (V168); den ekstra længde på 170 mm kom udelukkende bagsædepassagererne til gode.

Problemer ved introduktionen Type 168 blev kendt gennem den såkaldte elgtest, en vognbaneskiftmanøvre ved ca. , som frem til dette tidspunkt kun var normal ved biltests i Sverige. Ved en sådan test af type 168 udført af en svensk motorjournalist fra magasinet Teknikens värld,Mercedes A-klass | Test & provkörningar | Teknikens Värld (hentet 4. oktober 2015, på svensk) tre dage før bilens officielle introduktion, væltede bilen til siden.Welt online 21. oktober 2007: Mercedes und der Elch: Die perfekte Blamage, hentet 4. oktober 2015 (på tysk) Først ville de ansvarlige for Daimler-Benz AG udstyre allerede producerede biler med andre dæk og fremtidige biler med elektronisk stabilitetsprogram ESP. Kort tid derefter besluttede man sig dog for at indstille salget og udstyrede alle allerede producerede biler med ESP og modificeret undervogn.

Elgtesten gav A-klassen øgenavne som "elg" og andre. I folkemunde var betegnelsen "verdens mindste væltepeter" kendt eller Mercedes-Benz blev kaldt "tohjulsfabrik". Lageret af endnu ikke ombyggede biler var placeret i Kippenheim.

Motorer Benzinmotorer Benzinmotoren M 166 var en tværliggende firecylindret rækkemotor med otte ventiler og én kædedrevet, overliggende knastaksel. Motoren havde letmetaltopstykke og -cylinderblok, krumtapaksel med fem lejer og elektronisk styret benzinindsprøjtning. Motoren fandtes i versioner med slagvolume på 1397 cm³, 1598 cm³, 1898 cm³ (fra 1999) og 2084 cm³ (fra 2002).

Dieselmotorer Dieselmotoren OM 668 benyttede commonrail-indsprøjtning og var udstyret med turbolader og ladeluftkøler. Den havde en boring på 80 mm og en slaglængde på 84 mm, svarede til et samlet slagvolume på 1689 cm³. Til den direkte commonrail-indsprøjtning blev der benyttet injektorer med et tryk på 1350 bar. Motoren havde 16 ventiler med to kædedrevne, overliggende knastaksler. Kompressionsforholdet lå på 19:1. Turboladeren var udstyret med Wastegate-ladetryksregulering.

Motoren fandtes i fire forskellige versioner, som alle mekanisk set var identiske:

Versionen med motorkode 668.940 (A 170 CDI frem til 2001) var den oprindelige version. Versionen 668.941 (A 160 CDI frem til 2001) var effektreduceret, da den ikke havde nogen intercooler.

De faceliftede versioner 668.942 (A 170 CDI fra 2001) og 668.940 red. (A 160 CDI frem til 2001) havde en lidt højere effekt på grund af de modificerede knastaksler samt udstødningsturbinen af forbedret materiale. Drejningsmomentet var derimod identisk med 160 Nm på A 160 CDI og 180 Nm på A 170 CDI, men over et større omdrejningsområde på de optimerede versioner: A 160 CDI: Frem til 2001 1500−2400 omdr./min., derefter 1500−2800 omdr./min. A 170 CDI: Frem til 2001 1600−3200 omdr./min., derefter 1600−3600 omdr./min.

Den faceliftede A 160 CDI med motortype 668.940 red. havde i modsætning til den oprindelige version ladeluftkøler.

A 160 CDI havde en længere gearkasseudveksling, hvilket gjorde omdrejningsniveauet og dermed også brændstofforbruget lavere end på A 170 CDI.

Flymotorfabrikanten Thielert solgte under navnet Thielert Centurion 1.7 en til luftfart tilpasset version af OM 668. Det var den første nyudvikling til civil luftfart siden samarbejdet med Porsche.

Kort version (W168) Model Modeltype Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motortype Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotorer A 140 168.031 1397 60 (82) / 5000 130 / 3750 M 166 E 14 166.940 12,9 170 1997 − 2004 A 140 aut. 168.031 1598 60 (82) / 5000 140 / 2500 M 166 E 16 red. 166.960 red. 14,6 167 2000 − 2004 A 160 168.033 1598 75 (102) / 5250 150 / 4000 M 166 E 16 166.960 10,8 180 1997 − 2004 A 190 168.032 1898 92 (125) / 5500 180 / 4000 M 166 E 19 166.990 8,8 198 1999 − 2004 A 210 Evolution 168.035 2084 103 (140) / 5500 205 / 4000 M 166 E 21 166.995 8,2 203 2002 − 2004 Dieselmotorer A 160 CDI 168.007 1689 44 (60) / 3600 160 / 1500 − 2400 OM 668 DE 17 A red. 668.941 18,0 155 1998 − 2001 A 160 CDI 168.006 1689 55 (75) / 3600 160 / 1500 − 2800 OM 668 DE 17 LA red. 668.940 red. 15,1 162 2001 − 2004 A 170 CDI 168.008 1689 66 (90) / 4200 180 / 1600 − 3200 OM 668 DE 17 LA 668.940 12,5 175 1998 − 2001 A 170 CDI 168.009 1689 70 (95) / 4200 180 / 1600 − 3600 OM 668 DE 17 LA 668.942 12,1 180 2001 − 2004

Lang version (V168) Model Modeltype Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motortype Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotorer A 140 L 168.131 1397 60 (82) / 5000 130 / 3750 M 166 E 14 166.940 13,2 170 2001 − 2004 A 140 L aut. 168.131 1598 60 (82) / 5000 140 / 2500 M 166 E 16 red. 166.960 red. 14,6 167 2001 − 2004 A 160 L 168.133 1598 75 (102) / 5250 150 / 4000 M 166 E 16 166.960 11,1 180 2001 − 2004 A 190 L 168.132 1898 92 (125) / 5500 180 / 4000 M 166 E 19 166.990 9,1 198 2001 − 2004 A 210 Evolution L 168.135 2084 103 (140) / 5500 205 / 4000 M 166 E 21 166.995 8,4 203 2002 − 2004 Dieselmotorer A 170 CDI L 168.109 1689 70 (95) / 4200 180 / 1600 − 3600 OM 668 DE 17 LA 668.942 12,1 180 2001 − 2004

Alternative drivkræfter Drivkraft Model År Modeltype Motornavn Effekt El Zebra 1997 168.085 AEG Batteries Zebra Hybrid HyPer 1999 OM 668 DE 17 LA PEMFC Necar 3 1997 Ballard Mark 700 Necar 4 1999 Ballard Mark 700 Necar 4 Advanced 2000 Ballard Mark 900 Necar 5 2000 Ballard Mark 900 Necar 5.2 2001 Ballard Mark 901 F-Cell 2003 168.186 Ballard Mark 902

Bemærkninger Det angivne modeltypenummer fremgår af stelnummerets 4. til 9. tegn. Stelnummerets 11. tegn er altid "J" eller (fra og med A-klasse nr. 1.000.000) "K" for fabrikken i Rastatt. Motornavnene er opbygget som følger: M = Motor (benzinmotor), OM = Ölmotor (dieselmotor) E = Benzinindsprøjtning, DE = Direkte indsprøjtning, L = Intercooler, A = Turbolader, red. = Reduceret effekt A 140 med automatgear var udstyret med en neddroslet A 160-motor i stedet for den normale 1,4-liters A 140-motor. A 160 CDI kunne først fra 2001 leveres med automatgear. A 160 CDI fandtes ikke i lang version. F-Cell blev bygget som en miniserie på 60 biler.

Karrosseri