thumb|Hjemmelavede syltede rødbeder på glas. thumb|Skiver af syltede rødbeder skåret med chartreusekniv. Syltede rødbeder er skiver af rødbeder konserveret i en sursød lage. Lagen består af eddike, sukker, husholdningssalt, krydderier (f.eks. peber, nelliker og laurbærblade) og evt. vand. Der kan lægges stykker af peberrod og hvidløg samt sukkerroe mellem rødbeder. Peberrod siges at have en konserverende effektCiteres bl.a. her: . Skiverne skæres normalt med riller ved hjælp af en chartreusekniv, hvilket forøger overfladens areal, så lagen trænger bedre ind, hvilket intensiverer smagen.
Syltede rødbeder spises i Danmark bl.a. som tilbehør til varme kødretter (f.eks. biksemad) og er også en del af den klassiske leverpostejmad (rugbrød, leverpostej, syltet rødbede).
Den ældste kendte danske opskrift på syltede rødbeder findes i den ældste kendte danske kogebog fra 1616.Opskriften er gengivet i bogen For en oversigt over indholdet i kogebogen fra 1616, se Ph.d.-afhandling af Caroline Nyvang (på Det Kgl. Bibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek): https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50856232
Fodnoter
Kategori:Mad fra Danmark Kategori:Konservering af madvarer