Christian Zeitz (født 18. november 1980 i Heidelberg) er en tysk tidligere håndboldspiller, der spillede for de tyske Bundesligaklub GWD Minden og THW Kiel i elleve sæsoner. For THW Kiel vandt Zeitz seks tyske mesterskaber, Champions League og EHF Cuppen. Zeitz er venstrehåndet og spiller primært højre back.
I 2018 blev han fyret af THW Kiel efter længerevarende uenigheder om kontraktens form og indhold. Zeitz spillede i to år uden en formel kontrakt, hvilket førte til en retssag om uberettiget fyring. Sagen endte med et forlig, hvor klubben måtte betale ham en erstatning på 75.000 euro.
Klubhold Zeitz har gennem sin karriere spillet i: TSV Östringen (1986-2002) SG Kronau-Östringen (2002-2003) SG Wallau/Massenheim (2002-2003) THW Kiel (2003-2014) Veszprém KC (2014-2016) THW Kiel (2016-2018) SG Nußloch (2018-2020) TVB Stuttgart (2020) GWD Minden (2020-2022)
Landshold Zeitz debuterede på det tyske landshold i 2001 og har i sin karriere spillet næsten 150 landskampe og scoret over 400 mål. Han var blandt andet med til at vinde EM-guld i 2004 og VM-guld i 2007.
Han har deltaget i to olympiske lege. Ved OL 2004 i Athen var han med til at blive nummer tre i den indledende pulje, hvorpå tyskerne i kvartfinalen besejrede med 32-30 og i semifinalen med 21-15. Finalen blev et møde med , som vandt 26-24, og dermed fik tyskerne sølv. Zeitz var også med ved 2008 i Beijing, hvor tyskerne ikke gik videre fra indledende runde og blev nummer ni.
Referencer
Eksterne links
Christian Zeitz' hjemmeside
Kategori:Håndboldspillere fra Tyskland Kategori:Håndboldspillere fra THW Kiel Kategori:Personer fra Heidelberg Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2004 Kategori:Deltagere for Tyskland ved sommer-OL 2008 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Tyskland