thumb|Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion)
Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne. Stora Uppåkra ligger fem kilometer syd for Lund og grænser op mod landsbyen Lilla Uppåkra mod syd. Uppåkra er mest kendt for den forhistoriske boplads, som lå på stedet i mere end tusind år, og som menes at være forgængeren for Lund, der ligger blot få kilomenter mod nordvest.
Jernalderbopladsen Arkæologiske udgravninger viser at Uppåkra i jernalderen (ca. 100 f.v.t – 1000 e.v.t.) var et magtcentrum i Sydskandinavien. Bopladsen blev opdaget, da en stald skulle opføres i 1930'erne. Siden 1990'erne har der løbende været udgravninger, men indtil videre er mindre end én procent af områdets anslåede 44 hektarer blevet udgravet.Upptäckten av Uppåkra. Uppåkra Arkeologiska Center. Hentet 17. januar 2022.
Uppåkra antages først have mistet sin betydning omkring 900-1000-tallet, da Lund overtog rollen som centrum i området. De rige fund som er gjort er fra vikingetid (800-1050 e.Kr.).
Skriftlige oplysninger som findes om Lejre og Gamla Uppsala savnes for Uppåkra, og muligvis er det oprindelige navn tabt, men i ældre tekster findes formuleringer, som kan knyttes til den skånske centralplads.
Da de opsigtsvækkende arkæologiske fund blev gjort i 1997 blev de noteret i Svenska Dagbladet som "en viktig del av den svenska förhistorien".
Det arkæologiske område i Stora Uppåkra administreres af Uppåkra Arkeologiska Center og fundene fra bopladsen håndteres af og udstilles på Historiska Museet ved Lunds Universitet.
Historie Der findes meget få historiske kilder, der dokumenterer det forhistoriske Uppåkra. Faktisk først sent i vikingetiden nævnes Uppåkra første gang. Men arkæologien fortæller os meget om stedets udvikling.
Bondestenalder En del stenalder genstande er fundet i området, blandt andet spyd og pilespidser. En grav fra ca. 2000 f.v.t. er blevet fundet tæt på kirken centralt i Uppåkra. Graven blev fundet uskadt og har fået lov at ligge i fred midt i bopladsen igennem hele jernalderen. Det var formentlig en gravhøj, som senere blev pløjet ned eller materialet blev anvendt til andre høje.
Bronzealder Området omkring Uppåkra har allerede i på denne tid været et vigtigt sted for religiøse eller kulthandlinger. Det viser fund fra den nærliggende Gullåkra mose. Her har man fundet en velbevaret lur, en halsring og flere våben fra bronzealderen, som formentlig var offergaver. Der er rester efter bopladser fra denne tid flere steder i området.Uppåkra - Centrum och sammanhang. Acta Archaeologica Lundensia, serie 8, no. 34. Uppåkrastudier 3. (med beskrivelse af bronzealderfund fra Gullåkra mose). Hentet 17. januar 2022.
Førromersk jernalder De ældste jernalderfund er dateret til cirka 100 f.Kr., hvor de første spor efter en permanent bosættelse i Uppåkra findes11-Ã¥rig pige finder 2000 Ã¥r gammel mælketand under skoleudflugt - TV 2. Det er svært at analysere fund fra denne tid, da det ligger under mange kulturlag, men findes både ildsteder, sodlag og stolpehuller. Det er muligt, at det kan være den samme gård, der har er flyttet rundt i løbet af førromersk jernalder, men mængden af disse fund tyder på at der er tale om en større bebyggelse allerede i denne periodehttps://www.uppakra.lu.se/fileadmin/_migrated/content_uploads/5._Jarnalderns_Skane.pdf. Gravhøjene i Uppåkra er svære at datere, men formentlig er flere fra denne periode.
Romersk jernalder Det var ikke blot mosen i Gullåkra, der blev anvendt til ofringer. Midt i det som blev kernen i Uppåkra bosættelse, blev der løbende igennem jernalderen ofret i kulthandlinger. Forskellen fra andre offerpladser fra perioden, som for eksempel Illerup Ådal, er dog, at der i Uppåkra er blevet ofret midt i det beboede område og ikke i en mose. Ofringerne i Uppåkra har desuden det karakteristika, at det først of fremmest er våben – og i særlig høj grad spyd, som er blevet fundet. Dette tolkes som en særlig gestus til asaguden Odin. Et tidligt tegn på stedets store hedenske religiøse betydning(PDF) Hall, harg eller hof Ett kulthus i Uppåkra | Lars Larsson - Academia.edu.
Lige ved siden af disse våbenofringer byggedes omkring år 200 e.Kr et hus, som efter udgravningerne at dømme blev bygget som et langhus (eller en gård), på omkring 13 meter i længden og 6,5 meter i bredden. Dette bliver den første af i alt ni bygninger opført på samme sted over de næste 600 år. Huset har muligvis allerede på dette tidspunkt en særlig religiøs betydning, da de senere bygninger bærer meget tydeligt præg af at være en bygning til kultaktiviteter eller religiøse handlinger, som i norrøn sammenhæng er kendt som et hov.https://www.uppakra.lu.se/fileadmin/_migrated/content_uploads/10._Continuity_for_Centuries.pdf
Germansk jernalder Den germanske jernalder er Uppåkras storhedstid. Kulthuset er ikke blevet større, men stolpehullernes store dybde (ca. 2 meter), viser, at bygningen har været usædvanligt høj sammenlignet med øvrige bygninger fra tiden. Fund fra stolpehullerne og andre dele af bygningen som glas og guldgenstande tyder på stor religiøs aktivitet. I modsætning til de fleste andre nærliggende huse, er der heller ingen tegn på at bygningen på noget tidspunkt er blevet alvorligt skadet eller nedbrændt, hvilket tyder på en særlig status for dette hus. Husets og religionens stærke rolle i området kan meget vel være årsagen Uppåkras langstrakte kontinuitet, hvor næsten alle andre store jernalderbosættelser blev ødelagt eller flyttet under folkevandringstiden. Fund af en figurer af Odin og andre objekter med reference til ham styrker billedet af Uppåkra som et helligt sted for dyrkelse af asagudernes leder.
Ved siden af templet er der derimod tegn på ødelæggelse og brand. Men også koncentration af magt. Et stort hus opførtes i 400-tallet, som helt tydeligt blev ødelagt og brændt og derefter efterladt med tre lig efterladt uden begravelse. Huset blev ikke genopført, og bladsen blev i stedet anvendt til deponering af affald. Da der ikke findes skriftlige kilder, er det uklart hvad der er sket, men det er tydeligvis et dramatisk opgør i den skånske magtelite. Positionen af det afbrændte lig viser, at de var døde, da branden påsattes, og at huset ikke blev genopbygget viser, at huset ikke var vigtigt for de overlevende.
Det var derimod et hus, der lå ved siden af. Ligeledes grundlagt i 400-tallet fandtes en stor halbygning, tilsvarende hallerne, som blev fundet i Lejre, Gudme og Tissø. Hallen er endnu ikke udgravet i sin helhed, da en stald i 1900-tallet blev opført på dele af bygningen, men de hidtidige undersøgelser viser, at bygningen er blevet genopført mindst fem gange i løbet af en periode på omkring 500 år. Hallen har været et stormandssæde til en konge eller jarl, der har haft kontrol over sandsynligvis det meste af Skåne og de øvrige større samtidige godser som i det nærliggende Hjärup og Flädie.(PDF) Uppåkra, ett skånskt kungasäte under första årtusendet av vår tideräkning Omkring centralområdet med hallen og templet er der fundet rester af adskillige bygninger med spor efter stor aktivitet med store ovne og produktion af smykker, tekstiler, øl, fødevarer og meget andet.
Og hvem har boet i disse haller? Det er der ingen historiske kilder, der dokumenterer med sikkerhed, men som den svenske historiker, Dick Harrisson, foreslår, er det sandsynligt, at Uppåkra under germansk jernalder var hovedsædet for Skjoldungernes fjender, Hadbarderne, som nævnes i kilder som Widsith og Beowulfkvadet. I så fald kan Uppåkras haller have været fæste for sagnkoner som Frode, Ingeld og Starkad (Stærkodder), og dermed et skånsk magtmæssigt modpol til kongesædet i sjællandske LejreDick Harrison, "Tusen år i Uppåkra", 2022. s. 215ff..
Vikingetid I løbet af de sidste hundrede år af det første årtusinde e.Kr. aftog Uppåkras magtposition og efter årtusindskiftet var stedet så godt som forladt. Årsagen er ikke afklaret, men det sammenfalder med den danske kongemagts voksende styrke i Skåne, samt grundlæggelsen af Lund og Dalby blot få kilometer fra Uppåkra. Meget tyder på, at Uppåkra tabte magtkampen med Lund, som overtog både den magtmæssige og den religiøse betydning ikke bare i Skåne, men hele Skandinavien. At der blev lagt så mange ressourcer i at etablere kirkens magt i Lund (i år 1200 fandtes 27 kirker alene i Lund) kan skyldes asatroens stærke fæste i og omkring Uppåkra.
Der fandtes muligvis en trækirke på det sted, hvor Uppåkra Kirke ligger i dag, men alt tyder på, at næsten alle aktiviteter på stedet flyttede til Lund i takt med at byen voksede fra ca. 990 e.Kr. Den øverste del af kulturlaget er skadet på grund af pløjning i mange hundrede år og dette er særligt gået ud over vikingetiden, hvorfra der findes meget få bevarede bygningsrester.
Historiske kilder Den endelige formelle nedlæggelse af Uppåkra er den første troværdige skriftlige kilde, vi har, som nævner stednavnet ”Uppåkra”. I den danske konge, Knud den Helliges gavebrev fra 1085 doneres Uppåkra til domkirken i Lund. Et dokument, der ikke bare manifesterer kirkens ny og store rolle i Skandinavien, men også Lunds rolle som religiøst magtcentrum.
Kildematerialet er i det hele taget sparsomt og Uppåkra findes ikke i andre kilder under dette navne. Det er heller ikke sikkert, at det er dette navn, som byen har været kendt under før i tiden, eller også har dette hedenske magtcentrum helt enkelt blevet tiet bort fra senere overleveringer, som har været præget af kirken.
En mulighed er, at byen helt enkelt var kendt som Lund allerede før Lunds grundlæggelse. For eksempel Egil Skallagrimssons saga nævner byen Lund, som ”en stor købstad” på et tidspunkt, hvor det nuværende Lund endnu ikke fandtes.
Fund Uppåkra-bopladsen er kun blevet udgravet i ganske lille omfang. Jordundersøgelser og metaldetektorfund viser, at bopladsens størrelse ligger på omkring 44 hektar, men blot en lille del omkring det centrale stormandssæde er udgravet, og mere end 99 pct. af bopladsen venter stadig på at blive undersøgt. Herunder beskrives de vigtigste fund.
Kulthuset thumb|Rekonstruktion af hovet i Uppråkra. Rekonstruktionen kan besøges på udgravningsområdet, der varetages af Stiftelsen Uppåkra Arkeologisk Center Det mest spektakulære fund på Uppåkra-bopladsen er resterne af et hus, der næsten med sikkerhed kan bestemmes som et hedensk tempel, også kaldet et hov. Huset er den det bedst bevarede af sin type. De tidligste rester er fra omkring 200 e.v.t som mest minder om et almindeligt langhus, men husets funktion på daværende tidspunkt kan ikke fastslås, men det kan ikke udelukkes at der allerede på dette tidspunkt var tilknyttet ceremonielle aktiviteter til huset. På samme sted byggedes senere et mere spektakulært hus, som karakteriseredes med meget dybe stolpehuller til det fire centrale tagbærende stolper. De omkring 2 meter dybe huller tyder på at disse stolper har været usædvanligt høje. Bygningen ændrede ikke sin grundform men beholdt 6,5 X13 meter i grundareal, men voksede altså med et tårn eller højt tag. Huset er blevet genopbygget flere gange på samme sted med en kontinuitet på mere en 600 år.
I bygningen har man fundet et dørhåndtag som formentlig har tilhørt bygningen. Det viser tykkelsen på dørene, som har været store og tykke. Af andre vigtige fund fra templet hører blandt andet:
Guldgubber Guldgubber er en rent skandinavisk fundtype, som består af stykker guldblik på omkring 1-2 cm, som er præget som hovedregel med billeder af personer. Den største fundplads for guldgubber er Sorte Muld på Bornholm, hvor de fleste (omkring 2500) guldgubber er blevet fundet, men den næststørste fundplads er Uppåkra, hvor man hidtil har fundet 122 af dem.