Johan Mühlegg (født 8. november 1970 i Marktoberdorf, Vesttyskland) er en tysk tidligere langrendsløber, der efter uenighed med forbundet i sit hjemland siden 1999 stillede op for Spanien. Efter han fik spansk statsborgerskab vandt Mühlegg to VM-medaljer, guld på 50 kilometer og sølv på jagtstart ved VM i Lahti i 2001. Han er dog bedst kendt for skandalen omkring ham ved OL i Salt Lake City 2002-
Dopingskandalen 2002 Mühlegg, der havde deltaget i en række olympiske vinterlege for Tyskland, stillede ved vinter-OL 2002 i Salt Lake City op for Spanien og tog legene med storm, idet han sikrede sig tre guldmedaljer, hvilket gav stor mediebevågenhed både på stedet samt især i tysk og spansk presse. Dagen efter sin sejr i 50 kilometer-løbet blev Mühlegg dog testet positiv for det forbudte stof darbepoetin, hvorved han blev diskvalificeret og frataget guldmedaljen i denne konkurrence, men han fik i første omgang lov til at beholde de to øvrige medaljer. Han blev samtidig sendt hjem fra OL og idømt karantæne. Året efter fratog CAS (Den internationale Sportsdomstol) ham dog også de to øvrige medaljer, han havde vundet ved OL.
Referencer
Eksterne links
Kategori:Langrendsløbere fra Tyskland Kategori:Langrendsløbere fra Spanien Kategori:Personer fra Bayern Kategori:Deltagere for Tyskland ved vinter-OL 1992 Kategori:Deltagere for Tyskland ved vinter-OL 1994 Kategori:Deltagere for Tyskland ved vinter-OL 1998 Kategori:Deltagere for Spanien ved vinter-OL 2002 Kategori:Langrendsløbere ved vinter-OL 1992 Kategori:Langrendsløbere ved vinter-OL 1994 Kategori:Langrendsløbere ved vinter-OL 1998 Kategori:Langrendsløbere ved vinter-OL 2002