Konservativ Ungdom (formelt Konservativ Ungdoms Landsorganisation) er en dansk politisk ungdomsorganisation, der er uafhængig, men støtter Det Konservative Folkeparti. Organisationen blev stiftet i 1904.

KU er medlem af tre internationale organisationer: International Young Democrats Union, Youth of the European Peoples Party (YEPP) og Nordisk Ungkonservativ Union.

KU havde knap 1000 medlemmer i 2024. Den største lokalforening er Konservativ Ungdom i København.

Historie thumb|right|upright=.5|Logo 1983-93 Organisationen stiftedes 8. december 1904 som Danmarks Konservative Ungdomsforeninger. Organisationen blev stiftet uafhængigt af det konservative parti, Højre. Den første lokalafdeling, Konservativ Ungdom i Stor-Århus, blev stiftet den 25. maj 1903. Det gør Konservativ Ungdom til Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation.Ungdomsbureauet (2017): "De Engagerede" (s. 119)Ole Lange og Alex Frank Larsen (2010): "Outze. Reporter - Redaktør - Revser. En biografi" (kapitel 9)Dansk Ungdoms Fællesråd: "Politiske organisationer"StudenterGUIDEN: "Konservativ Ungdom" Konservative i Odense: "Odense Konservative Avis, Det Grønne Blad, oktober 2004, 11. årgang, nr. 3" (s. 16)Viborg Stiftstidende, 4. december 1954 (s. 3)

I 1910 blev Konservativ Ungdom præget af en voldsom fløjkamp mellem en såkaldt højremoderat og en højreradikal fløj under henholdsvis Aage Kidde, KU's senere formand 1912-16, og den senere højesteretsdommer Poul Jacobsen (1889-1973). Jacobsen og hans støtter tabte magtkampen, brød ud og stiftede "Det nye Højres Landsorganisation", der dog ikke fik nogen lang levetid. KU blev dermed i det følgende præget af Kiddes tankegang, der var national, social og demokratisk og - ikke mindst vigtigt - lagde stor vægt på, at organisationen først og fremmest skulle være loyal overfor partiet, fra 1915 Det Konservative Folkeparti. Efter Kiddes død af den spanske syge i 1918 videreførtes hans linje af hans væbner John Christmas Møller,Skov, Christian Egander (2016 s. 210-211). Konservatisme i Mellemkrigstiden s. 211 og 103-105. der kom til at præge både ungdomsorganisationen og moderpartiet i årtier.

KU i mellemkrigstiden

thumb|left|Logo fra 1930|upright=.5 I 1920’erne forholdt Konservativ Ungdoms ledere sig kritiske til de fascistiske og højreradikale tanker, som var en del af datidens politiske strømninger.Skov (2016), s. 210-211. I samme årti var sådanne nykonservative ideer imidlertid udbredt blandt konservative studerende, der primært var organiserede i Studenterforeningens Konservative (det senere Konservative Studerende), der udviklede sig uafhængigt af KU, ikke mindst under Carsten Rafts ledelse. Der var dermed i det meste af årtiet et ret spændt forhold mellem ungkonservative og studenterkonservative.Skov (2016), s. 105f. Fra slutningen af 1920’erne blev denne tilstand imidlertid afløst af et samarbejde, hvor studenterkonservatismen igen kom til at præge Konservativ Ungdom. Carsten Raft, der i mellemtiden var blevet formand for KU i København, indførte nye agitationsformer, hvis æstetik var fascistisk inspireret med marcher i gaderne i tætte geledder og grønne partifaner.Skov (2016), s. 212. I 1933 oprettede KU et korps kaldt Stormtropperne, som var uniformeret med grønne skjorter, skrårem, sorte riddebukser og ridestøvler.Knud Holt Nielsen: Danske konservative var fascineret af fascismen. Artikel i Information 29. januar 2004. Kort efter vedtog Rigsdagen dog et uniformsforbud, der hindrede brugen heraf.Skov (2016), s. 213.Kristina Krake: Uniformsforbud, 1933-1952. Danmarkshistorien.dk 23. oktober 2017.

KU's formand 1932-1936 var Jack G. Westergaard, som stod for en højreradikal nykonservatisme og blandt andet tog afstand fra almindelig valgret og parlamentarisme.Skov (2016), s. 214. Den ideologiske og agitatoriske ændring af ungdomspartiet var i første omgang en succes, og Konservativ Ungdoms medlemstal blev fordoblet fra 15.000 medlemmer i 1932 til 30.000 medlemmer i 1936. Til sammenligning havde Det Konservative Folkeparti selv omkring 60.000 medlemmer.Christmas-Møller, Wilhelm (1993) Afsnittet "Håbet var grønt, men gik i sorte støvler. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti, s. 175ff. Efterhånden blev ungdomspartiet imidlertid en belastning for Det Konservative Folkeparti, og i 1936 tvang Christmas Møller, der nu var formand for De Konservative, Westergaard til at gå af som formand for KU ved at true med at lukke for de økonomiske tilskud fra moderpartiet. Westergaard blev afløst af Aksel Møller, der i 1930'erne blev anset for en af ungkonservatismens chefideologer, men samtidig stod for en mere moderat og partiloyal linje.Skov (2016), s. 236. Efter et mislykket oprør mod Aksel Møllers lederskab og moderate holdninger i 1938 brød Westergaard endeligt med KU.Skov (2016), s. 238.

Efterkrigstiden

De politiske ungdomsorganisationer havde generelt deres storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne, hvor de spillede en væsentlig rolle i mange unges liv med sociale arrangementer, stævner, oplysningsarbejde og underholdning. Derefter faldt medlemstallene drastisk. Ungdomsoprørets politiske engagement gik udenom de etablerede ungdomspartier og kom i stedet en række alternative organisationer og bevægelser til gode.Bille, Lars: artiklen "politiske ungdomsorganisationer" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. oktober 2022. Konservativ Ungdom oplevede dog en opblomstring midt i 1980'erne, hvor organisationen en overgang var den hurtigst voksende politiske ungdomsorganisation og nåede op på 13.000 medlemmer, blandt andet som følge af en ny og yngre generations reaktion mod ungdomsoprøret.Rasmussen, Søren Hein: artiklen "Det borgerlige ungdomsoprør" i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 3. oktober 2022.

Det 21. århundrede thumb|Ledende medlemmer af Konservativ Ungdom og Konservative Studerende sammen med Ursula von der Leyen i maj 2024. Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet gik KU imod Det Konservative Folkepartis linje og anbefalede at stemme nej.Konservativ Ungdom på Facebook (4. maj 2022). Hentet 29. maj 2022.https://www.zetland.dk/historie/s8aaJRrZ-aekdaa3R-6a848

I 2023 mistede Konservativ Ungdom sit økonomiske driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd, efter at revisorfirmaet PwC havde konkluderet, at ungdomspartiet havde givet urigtige oplysninger om sit medlemstal.Konservativ Ungdom under alvorlig anklage: Kan miste millioner. Artikel på berlingske.dk 19. marts 2024. KU ankede afgørelsen til Tipsungdomsnævnet, der imidlertid stadfæstede DUFs afgørelse.Klage 230 - Klage over afslag på ansøgning om driftstilskud og international refusion. Redegørelse på Tipsungdomsnævnets hjemmeside 27. november 2024.

I marts 2025 blev Jacob Feldborg valgt som landsformandhttps://www.altinget.dk/artikel/292075-konservativ-ungdom-vaelger-ny-landsformand og i 2026 Alexandra Rasmussen som næstformand.

Valgresultater Konservativ Ungdom har deltaget i kommunalvalg under egen liste ved kommunalvalget i 1989, samt i skolevalgene siden 2015 +KommunalvalgÅrKommuneStemmer%Mandater1989Herlev670,5%Herning940,3% +SkolevalgValgFormandPlaceringStemmer%Mandater+/-Mærkesag #1Mærkesag #2Mærkesag #32015Mikkel Ballegaard Pedersen#4/9N/a10,5Fjern topskatten Hårdere straffe for personfarlig kriminalitetIndfør niveauopdeling i folkeskolen 2017Andreas S. Weidinger#4/105.80412,84Fjernelse af topskattenHårdere straffe for vold og overgrebKortere skoledag i folkeskolen2019Anders Storgaard#3/117.93913,1Sænk skatten for de lavestlønnedeHårdere straffe for vold og overgrebKortere skoledage i folkeskolen2021Magnus Von Dreiager#3/126.92514,23Afskaf arveafgiftenHårdere straffe for voldNiveauinddeling i folkeskolen2024Christian Holst Vigilius#5/11N/a8,0312Gør arbejde for unge under 18 skattefritHårdere straffe for voldIndfør atomkraft i Danmark2026Jacob Feldborg Andersen#6/118,862Hæv bundfradragetIndfør hårdere straffe for knivstikkeriGør skoledagen kortere

Formænd

thumb|right|upright|John Christmas Møller var en af Konservativ Ungdoms første formænd og siden mangeårig leder af Det Konservative Folkeparti. En række af Konservativ Ungdoms formænd er senere blevet ledere for Det Konservative Folkeparti. Det gælder således John Christmas Møller, Aksel Møller, Poul Møller, Erik Ninn-Hansen og Poul Schlüter.

Formænd for Konservativ Ungdom:

1904-1907 C.F. von Rosen 1907-1910 Vilhelm Hiort 1910-1911 Aage Schmidt 1911-1912 Johannes Kruuse-Jensen 1912-1916 Aage Kidde 1916-1918 John Christmas Møller 1918-1919 Lauritz Hansen 1919-1922 John Christmas Møller 1922-1923 Christian Strøm 1923-1926 Jørgen Jørgensen 1926-1929 Kjeld Jensen 1929-1932 Christian R. Christensen 1932-1936 Jack G. Westergaard 1936-1938 Aksel Møller 1938-1940 Leo Dane 1940-1942 Poul Hjermind 1942-1943 Karl Olsen 1943-1948 Poul Møller 1948-1950 Erik Ninn-Hansen 1950-1952 Aage Petersen 1952-1955 Poul Schlüter 1955-1956 Ib Rahbek-Clausen 1956-1958 Jørgen Hagel 1958-1960 Jens Jørgen Bolvig 1960-1963 Knud Bro 1963-1965 Per Bendix 1965-1967 Tue Rohrsted 1967-1969 Ralf Amstrup 1969-1973 Ole Gay Petersen 1973-1975 Jens Ottosen-Støtt 1975-1976 Gerd Rahbek 1976-1980 Poul Bach Middelboe 1980-1981 Jens Tovgaard 1981-1983 Lars Poulsen 1983-1985 Robert Spliid 1985-1987 Jens Heimburger 1987-1989 Morten Holm 1989-1990 Brian Mikkelsen 1990-1992 Bo Friis 1992-1994 Jan Sandberg 1994-1995 Benny Damsgaard 1995-1996 Henrik Carmel 1996-1998 Søren Vandsø 1998-1999 Lasse Bork Schmidt 1999-2000 Kasper Kyed 2000-2001 Michael Christensen 2001-2002 Mikkel Strøh Kiil 2002-2004 Lasse Krull 2004-2007 Kasper Hülsen 2007-2010 Rune Kristensen 2010-2011 Lasse Honoré Rasmussen 2011-2012 Jens Salling 2012-2014 Kristoffer Beck 2014-2016 Mikkel Ballegaard Pedersen 2016-2018 Andreas S. Weidinger 2018-2020 Anders Storgaard 2020-2022 Magnus Von Dreiager 2022-2025 Christian Holst Vigilius 2025- Jacob Feldborg Andersen

Se også

Kategorien: Modstandsfolk fra Konservativ Ungdom Det var et herligt KU-møde, "KU-sangen" Konservative Gymnasiaster

Referencer

Litteratur

Christian Egander Skov (2016): Konservatisme i Mellemkrigstiden. Aarhus Universitetsforlag.

Eksterne henvisninger Konservativ Ungdoms websted Politisk program

Kategori:Etableret i 1904