thumb|Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi. Hun blev også opfattet som kærlighedsgudinde i erotisk og svangerskabsmæssig forstand, og hun var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom, måske som den ældre gudinde Nerthus' arvtager i Norden.Steinsland (2005) s.156 Måske gled hendes skikkelse og dyrkelsen af hende over i Maria-dyrkelsen i løbet af middelalderen.
Udover frugtbarhed og elskov blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom, ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne;Holtsmark (1989) s. 94 fx fortælles det at hun delte valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang, mens den anden halvdel kom til Valhalla.Gylfaginning & Grímnismál Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser sejd. I Ynglingatal kaldes hun "blotgydje".
Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at der har eksisteret flere. Hun tilhører vanernes slægt, er søster til frugtbarhedsguden Frej og datter af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hendes mand hedder Od, men han beskrives som fraværende. thumb|right|Et sølvsmykke, der sandsynligvis afbilder Freja. Udstillet på Nationalmuseet i Stockholm. I de skriftlige overleveringer associeres Freja ofte med guld, og hun ejer halssmykket Brísingamen.Steinsland (2005) s. 158 I norrøn kultur var rigdom og frugtbarhed nært forbundet, og hendes glæde for guld og smykker afspejlede hendes funktion som frugtbarhedsgud.
Hun beskrives også som den skønneste af alle gudinder, og menneskene bad til hende for lykke og kærlighed,Steinsland, G. & Meulengracht Sørensen, P. (1998); Människor och makter i vikingarnas värld. p.72 for assistance i forbindelse med fødsler,Viktor Eydberg ; Oddrúnargrátr ifølge Undersökningar i Germanisk Mythologi (1889) samt for en god høst.Ebbe Schön; Asa-Tors hammare, Gudar och jättar i tro och tradition Hendes eros betyder, at hun begæres af både dværge og jætter.
Karakteristik thumb|Freja i rollen som frugtbarhedsgudinde. Maleri af Anders Zorn (1910). Freja er ikke hovedperson i nogen af de bevarede eddamyter, men mange kenninger i skjaldedigte er relateret til hende. Det tyder på, at skjaldene har kendt flere nu tabte myter om hende. Dertil kommer fragmenter af myter, der er blevet overleveret i andre tekster. I den islandske litteratur knyttes Freja først og fremmest til frugtbarhed, kærlighed og elskov. Den svenske religionsforsker Britt-Mari Näsström mener, at der er en klar forbindelse mellem hende og mange af de gudinder, der blev dyrket i det indoeuropæiske område, heriblandt Durga, Ereshkigal, Sekhmet, Menhit, Bast, Anat, Ashera, Nana, Kybele og Rhea. Ligesom Freja bliver disse gudinder fulgt af kattedyr og knyttet til krig, men først og fremmest er de kærlighedsgudinder. På den baggrund har Näsström karakteriseret Freja som ’’Nordens Store gudinde’’.Näsström, Britt-Mari. Freyja: the Great Goddess of the North. University of Lund, 1995. Harwich Port: Clock & Rose, 2003. . Den norske religionsforsker, Gro Steinsland, mener imidlertid, at denne sammenligning ikke er helt klar. For selvom hun ofte karakteriseres som frugtbarhedsgudinde, så blev Freja hverken knyttet til jorden eller moderskabet, Steinsland mener derfor, at hun ikke var en nordisk parallel til Terra Mater eller Store Modergudinde.Steinsland (2005) s.157 Frejas katte omtales kun i et digtfragment af Ulv Uggason, der refereres af Snorre Sturlason. Anne Holtsmark mener, at det kan være inspireret af fx Kybelemyten fra Middelhavsområdet, og ikke en oprindelig nordisk forestilling.Holtsmark (1989) s. 96
Sammen med Frigg var Freja den vigtigste gudinde i mytologien,Keyser, Rudolph, History Professor of University of Norway, "Nordmændenes Religionsforfatning I hedendommen" (1854), Pennock, Barclay. Transl. i Gylfaginning beskrives hun som lige så eller næsten lige så fornem som Odins hustru Frigg.Gylfaginning (34): Thøger Larsens oversættelse (1928) Freyja nyder lige saa stor Ære som Frigg.] I religionen har Freja i vikingetiden dog haft meget større betydning end Frigg, som i eddamyterne er en noget tåget figur.Grimm, Jacob. Deutsche Mythologie (1835) S. Stallybras transl. (2004) "Teutonic Mythology", Dover Publications I Droplaugarsona saga findes en beskrivelse af et tempel i Ölvusvatn, Island. Her var Frigg og Freja placeret på højsæder overfor Thor og Yngve. Disse statuer var draperet og ornamenteret med guld og sølv. Arkæologiske fund af kvindefigurer der bærer halsmykker er sandsynligvis fremstillinger af Freja.Holtsmark (1989) s. 95
Frejas ægteskabelige status er omdiskuteret. Det fortælles at hun var blevet gift med Od, men han er siden forsvundet, og Freja sidder tilbage og græder over tabet. Steinsland har foreslået, at fraværet og savnet kan være en mytologisk repræsentation for årstidernes skiften.Steinsland (2005) s. 157 Margaret Clunies Ross mener, at Od kan være en hypostase af Odin, etymologisk er deres navne nært beslægtede, og dermed var Freja hans frille.Clunies Ross (1994) s. 98 Hilda Ellis Davidson ser en sådan forbindelse som tegn på, at Freja og Frigg i en ældre periode har været én og samme guddom.Davidson (1990:154). Andre har dog knyttet Od til andre guder, fx HermodRydberg, Viktor (1889). "Teutonic Mythology". Oversat af Rasmus B. Anderson. London: Swan Sonnenschein & Co. (2001), Elibron Classics. . eller den Ottar, der optræder i digtet Hyndlaljód. Både Clunies Ross og Steinsland mener, at Freja ikke bare er knyttet til Odin gennem Od, men også gennem sejdkunsten. Af fortællingerne om krigen mellem aser og vaner fremgår det, at Freja var en stor sejdmester, og hun lærte Odin kunsten. I den egenskab kan hun også være identisk med Gullveig, der spiddes af aserne i Vølvens Spådom, efter at hun har lært Asgårds kvinder sejden. Frejas og Ods fælles børn, Hnoss og Gersemi, ligner derimod litterære konstruktioner, sandsynligvis er de Snorres eget påfund.
Det fortælles også at hun deler valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang. I Gylfaginning (kapitel 23) skriver Snorre, at "…naar hun rider til Kamp, ejer hun den halve Val,…".Gylfis Forblændelse, oversat af Thøger Larsen I Njals saga omtales Freja som Valfreyja (Valens frue),Njåles saga, oversat til norsk af Olav Aasmundstad ligesom hun i flere tekster knyttes til valkyrierne, dem der udvalgte de faldne for Odin. I Egil Skallagrimsons saga truer Egils datter Þorgerðr med at begå selvmord efter brorens død ved at sige: …og jeg vil intet tage i munden (dvs. spise) før jeg er hos Freja....ok engan mun ek fyrr en at Freyju. Egils saga Skalla-Grímssonar, normaliseret af Guddni Jónsson Dette afspejler en forventning om, at man kunne komme til Freja efter døden. Omtalen af Folkvang som dødsrige er imidlertid sparsom, og Steinsland har derfor foreslået, at det måske var kvinderne hun modtog, dvs. halvdelen af befolkningen generelt og ikke blot af krigerne på slagmarken.Steinsland (2005) s. 159-160 Andre har foreslået, at Odin modtog de angribende krigere, mens Freja modtog dem, der forsvarede deres land eller familie.Anne Nissen Jaubert. Vikings, investigation into the secrecies of the Masters of the sea. Science and life n°80 April 2004. National Institute of Preventive Archaeological Research
I Heimskringla optræder Freja som en mytologisk svensk prinsesse, da hendes far Njord I fortællingen er Sveriges anden konge. Hendes bror Yngve er den tredje. Her omtales Frejas mor også som Njords tvillingesøster, som muligvis er identisk med den germanske gudinde Nerthus.Ellis Davidson, H.R. Gods And Myths Of Northern Europe (1965) Hos vanerne havde man haft en tradition for, at søskende giftede sig.
Oprindelse og mulige paralleller Navnet Freja stammer fra et oldgermansk ord, der betyder "fruen". Denne forbindelse er lingvistisk rekonstrueret på baggrund af ord i beslægtede germanske sprog; på gotisk kendes 'fráujo, norrønt frú oldhøjtysk frouwa og angelsaksisk frea, alle ord der kan oversættes til moderne dansk med ordet frue. Ordet er en parallel til den latinske betegnelse "domina", der gennem fransk dame senere er blevet indlånt i dansk.
Det er blevet foreslået, at Freja er en direkte mytologisk efterkommer af gudinden Nerthus. Det var en gudinde, som de romerske forfatter Tacitus i 1. århundrede e.v.t. knyttede til flere germanske stammer. Det er blevet fastslået på baggrund af etymologiske studier at hendes navn er beslægtet med den yngre nordiske guddom Njörðr (Njord). Snorre fortæller at Njord havde været gift med sin egen søster, og at de sammen fik børnene Frej og Freja. Det har ført til spekulationer om, at dette sekundære par, hvis navne egentlig blot betyder "Herren" og "Fruen", i virkeligheden er en emanation af et ældre par frugtbarhedsguder.The Cult of Nerthus (1913), af Gudmund Schütte. Andre forhold peger også på en forbindelse, fx Frejas vogn, da Tacitus omtaler en vogn, der var et centralt element i dyrkelsen af Nerthus.
Flere sydgermanske kilder er blevet tolket som tegn på, at gudinderne Frigg og Freja tidligere har været den samme.Davidson, Hilda Ellis. (1998). Roles of the Northern Goddess, s. 10. London: Routlege.Grundy, Stephen, Freyja and Frigg, s. 56-67.Nasstrom, Näsström. Freyja, a goddess with many names, s. 68-77.Billington, Sandra & Green, Miranda (red.) (1996). The Concept of the Goddess. London: Routlege. I et tysk manuskript fra Merseburg, der stammer fra 9. eller 10. århundrede, er der bevaret to trylleformularer. I den ene omtales en figur kaldet Frîia or Frûa (Frôwa), som lægger en besværgelse på Balders og Wodans (Odins) sårede hest. Det er blevet foreslået, at denne figur er identisk med den nordiske Freja,Jeep, John. 'Medieval Germany: An Encyclopedia'. (2001) Routledge. p.112. mens andre mener, at det er en sydgermansk udgave af Frigg.Lindow, John. Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs (2001) Oxford: Oxford University Press. . En figur med et lignende navn, Frea, optræder også i Origo Gentis Langobardorum fra 7. århundrede. Hun beskrives som en kærlighedsgudinde. I Historia Langobardorum af Paulus Diaconus optræder gudinden Frea som Godans (Odins) hustru, som i nordiske kilder ellers er Frigg. Nogle af teorierne om Frejas og Friggs fælles ophav bygger på lingvistiske analyser, andre på det faktum, at der ellers ikke kendes nogen paralleller i det sydgermanske område til den nordiske Freja. Andre afviser denne teori på baggrund af at de to gudinder optræder som to klart adskilte figurer i de nordiske kilder.Welsh, Lynda. (2001). Goddess of the North, page 75. York Beach: Weiser Books.
Andre navne thumb|Härnevi, der betyder "Hörns helligdom", var tidligere et helligsted viet til Freja. Uppland, Sverige. Ifølge Snorre Sturlasons Yngre Edda var Freja også kendt under andre navne: Vanadís, som betyder "vanernes dís" eller "smukke gudinde" (väna (mod. da.: væn)) betyder smuk; Mardöll, betyder "hav-skinnende" (mar (mod. da.: "hav", döll: femininum af dallr "strålende lys", jf. Heimdallr)); Hörn, er et navn, der sandsynligvis er relateret til ordet hörr (mod. da.: "hør", "linned"); Gefn, betyder "giveren", passende titel for en frugtbarhedsgudinde. Sýr, betyder "so", illustrerer associationen mellem vaner, svin og frugtbarhed.
Ejendele thumb|"Heimdall giver smykket Brísingamen tilbage til Freja" af den svenske maler Nils Blommér.