thumb|Krenkerup Gods ved Sakskøbing på Lolland, grevskabets hovedsæde. Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab ved Sakskøbing, der blev erigeret den 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow og omfattede hovedgårdene Hardenberg, det senere Krenkerup, Idalund, Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Jordegodset var erhvervet ved køb.Hof- og Statskalender for Kongeriget Danmark
Grevskabet var sammen med Grevskabet Muckadell det eneste danske grevskab, og et af ganske få majorater overhovedet, hvor staten ikke havde hjemfaldsret, dvs. ret til at inddrage hele godset ved besidderslægtens uddøen. For Hardenberg-Reventlow skyldtes dette, at godset i så fald skulle omdannes til et jomfrukloster. Erektionsbestemmelserne indeholdt desuden krav om standsmæssigt ægteskab, dvs. ægteskab inden for adelen. I 1919 fandtes sådanne bestemmelser kun i fire danske majorater.
Grevskabet overgik i 1840 til erektorens datter Ida Augusta grevinde Holck, født komtesse Hardenberg-Reventlow, og i 1867 til hendes søn Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow. I 1885 tilfaldt det erektorens søsters datterdatter Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Georgine Wilhelmine grevinde Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, født prinsesse Schönaich-Carolath, og i 1903 hendes søn Heinrich Bernhard Carl Paul Georg Curt greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.
Lensafløsning Grevskabet blev lensafløst den 9. december 1924, 109 år efter oprettelsen. Besidderen ved overgangen var Heinrich L. E. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1891–1970). Nettoværdien blev anslået til omkring 11 mio. kr.; heraf skulle omkring 2,2 mio. kr. betales som tvungen statsafgift til jordfonden, omkring 3,5 mio. kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 5,2 mio. kr. tilfaldt besidderen. Der skulle desuden afgives 889 hektar jord. Efter lensafløsningen fik godset navnet Krenkerup.
Successorfonden og arvestriden Da Heinrich L. E. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow døde barnløs i 1970, tilfaldt Krenkerup hans britiske universalarving og søstersøn Gorm Grinling, mens den til det tidligere grevskab knyttede successorfond, der da udgjorde over fire millioner kroner, blev genstand for en flerårig arvestrid. Lensgrevens amerikanske nevøer Richard C. R. Reventlow og hans bror Lance Reventlows dødsbo stævnede Justitsministeriets lenskontrol og Overformynderiet med krav om udbetaling af fonden.
I 1976 stadfæstede Højesteret landsrettens afgørelse om, at erektionspatentets successionskrav fortsat fandt anvendelse på retten til successorfonden efter lenslovens § 4. Da Lance Reventlow havde været gift to gange med ikke-adelige kvinder, havde han efter denne fortolkning fortabt sin arveret og kunne derfor ikke succedere til successorens andel af fonden. I Højesterets afgørelse fastslog retten samtidig, at James Alexander Douglas-Boswell, søn af komtesse Lucie Reventlow (1911–2003), der var fætterdatter til den sidste lensbesidder i agnatisk linje, var den nærmest berettigede til successorfonden. Hof- og Statskalenderen havde indtil Højesterets afgørelse ladet rubrikken for successorfondens besidder og den tilknyttede titel stå tom. Derefter blev "James Alexander Douglas baron Boswell" opført med rang som lensbesiddende greve (lensgreve).
Besiddere af grevskabet (1793-1840) Christian Heinrich August lensgreve Hardenberg-Reventlow (1840-1867) Ida Augusta Christiansdatter komtesse Hardenberg-Reventlow gift (1) Holck (2) Gersdorff (3) D`Almaforte (1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph lensgreve Holck-Hardenberg-Reventlow (1885-1903) prinsesse Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Georgine Wilhelmine af Schönaich-Carolath gift Haugwitz (1903-1921) Heinrich Bernhard Carl Paul Georg Curt lensgreve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1921-1970) Heinrich Curt Ludwig Erdmann Georg lensgreve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
Referencer
Litteratur
Hardenberg Reventlow Kategori:Etableret i 1815 Kategori:Ophørt i 1924