thumb|Gravkirken, stedet hvor Golgata menes at have ligget. thumb|Et diagram af kirken og den historiske placering ifølge en tysk dokumentar thumb|Pilgrimme bøjer sig ned og kysser stjernen, som markerer det traditionelle sted, hvor Jesu kors var sat Golgata (af aramæisk Gûlgaltâ, af hebraisk gulgoläth hovedskal) er ifølge Det Nye Testamente, det sted Jesus blev korsfæstet og betyder hovedskalssted (ligeledes også på og , Kraníou Tópos). Navnet skyldes sandsynligvis stedets form eller dets brug som henrettelsesplads. Golgata formodes at ligge der, hvor gravkirken nu ligger, lige uden for Jerusalems bymur nær hovedvejen ind til byen. Senere legendedannelse fremhæver Golgata som verdens midtpunkt, hvor indgangen til jordens indre findes, og hvor Adam er begravet (jf. visse jødiske og kristne traditioner, hvor navnet hovedskallen hentyder til Adams kranie).
Golgata i Bibelen Selvom det siden det sjette århundrede har været antaget, at Golgata var en høj, så kaldes det ifølge evangelierne blot et sted. At stedet kaldes hovedskal er nævnt i alle fire beretninger i de kristne kanoniske evangelier:
Matthæusevangeliet: Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata – det betyder Hovedskalsted ()
Markusevangeliet: De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder Hovedskalsted. ()
Lukasevangeliet: Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér ()
Johannesevangeliet: han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata ()
thumb|left|Gravkirken ligger i dag i det kristne kvarter i Jerusalem, men lå dengang udenfor byen.
Eksterne henvisninger
Golgotha (Calvary) Hill-Photo: white stones, here visible right and left in the underground The Hill of Calvary (Golgotha) shown in its original state Location of Golgotha
Kategori:Jesus Kategori:Steder i Det Nye Testamente Kategori:Jerusalem Kategori:Hebraiske ord og vendinger Kategori:Semitiske ord og vendinger