thumb|300px|Industriforeningens bygning, opført af Vilhelm Klein til udstillingen i 1872 Industriforeningen, oprettet 12. juli 1838 som Industriforeningen i Kjøbenhavn og allerede 1840 slået sammen med Den merkantile Industriforening til Den merkantile Industriforening i Kjøbenhavn, var en dansk interesseforening – men ikke en arbejdsgiverforening – for industrielle virksomheder. Ifølge lovene, som fulgte i 1840, skulle foreningen "virke til Industriens Fremme i den danske Stat".
Historie Industriforeningen var den gang den førende forening for det bedre borgerskab, hvis medlemmer talte folk som professorerne H.C. Ørsted og Georg Forchhammer samt Orla Lehmann, Tage Algreen-Ussing og stifterne Jørgen Balthasar Dalhoff, Johan Frederik Hansen (fabrikant) m.fl. Foreningens betydning blev især knyttet til de to store succesfulde nordiske udstillinger i 1872 og 1888 afholdt af foreningen: Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.
Til udstillingen i 1872 opførte man 1870-1872 efter tegninger af Vilhelm Klein en udstillingsbygning på hjørnet af Vesterbros Passage (Vesterbrogade) og Halmtorvet (den senere Rådhusplads), der bagefter blev foreningens hovedsæde, idet Industriforeningen i 1878 fik skøde på grunden. Bygningen var opført i en stil med kraftig inspiration fra italiensk renæssance. Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen, som indviede de nye lokaler i 1880. I 1898 udvidede arkitekt Ludvig Clausen bygningen med Industricaféen ud mod Rådhuspladsen efter at have vundet en konkurrence to år tidligere. 1922-24 blev huset ombygget i det indre ved Knud Arne Petersen og Cajus Novi.
I 1937-38 lod den mondæne arkitekt Ernst Kühn biografen Palladium bygge ind i midtrisalitten af den eksisterende bygning, der nu fremstod som en kloning af en historicistisk bygning og en funkisbygning. Bygningen blev revet ned i 1977 til fordel for Industriens Hus tegnet af Erik Møller.
I 1910 blev Industriforeningen suppleret af Industrirådet, der skulle være en mere handlekraftig og fleksibel organisation, når det gjaldt om at få industriens interesser på den politiske dagsorden.
Sammen med Haandværkerforeningen oprettede Industriforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum.
Branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er formelt dens nutidige arvtager.
Forpersoner for Industriforeningen (listen er ikke komplet) 1838-1840: ? 1840-1843: Henrik Leonhard Danchell, grosserer og fabrikant 1843-1845: Søren Hjorth, civilingeniør 1845-1847: Johan Georg Schwartz, medstifter, kunstdrejer 1847-1848: Viggo Rothe, medstifter, jernbanedirektør (også næstformand 1848-51 og 1852-54) 1848-1851: Harald Kayser, tømrermester og politiker 1851-1852: E.D. Ehlers, teknikborgmester i København 1852-1853: Carl Holten, professor 1852-1857: Harald Kayser (igen) 1857-1861: J.A. Schwartz, kunstdrejer 1861-1865: L.F. Holmberg, havnebygmester i København 1865-1868: Carl Andreas Rames, jernfabrikant 1868-1871: Meyer Herman Bing, direktør for Bing & Grøndahl 1871-1876: Anker Heegaard, fabrikant og jernstøber 1876-1883: Georg Christensen, rustmester (bestyrelsesmedlem fra 1865) 1883-1890: Philip Schou, direktør for Den kongelige Porcelænsfabrik og Aluminia 1890-1898: Carl Michelsen, hofjuveler 1898-1905: Harald Jacob Bing, direktør for Bing & Grøndahl 1906-1908: Camillus Nyrop, industrihistoriker, direktør for Kunstindustrimuseet 1908-: ? 1920-1932: Regner Helweg, direktør for A/S Titan (næstformand fra 1915) 1933-1935: Karl Meyer, kemiker, titulær professor
Andre væsentlige skikkelser i Industriforeningen
Medlemmer af bestyrelsen 1838-1863: Henrik Kyhl, medstifter, urmager 1838-1864: G.F. Hetsch, medstifter, arkitekt 1838-1865: Jørgen Balthasar Dalhoff, medstifter, hofguldsmed ?-1845: Fritz Feddersen, justitsråd, næstformand 1844-45 1859-1875: Alfred Benzon, farmaceut 1874-1888: Ernst Schmiegelow, malermester ? C.B. Hansen, møbelfabrikant ? Johan Cornelius Tuxen, søofficer, næstformand 1875-81 Benny Dessau, næstformand, direktør for Tuborg 1909-: S.C. Hauberg, maskinfabrikant 1888-: Axel Meyer, direktør i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1889-: Bjørn Stephensen, fabrikant, næstformand 1898-1905 1907-1916: Frederik Riise, fotograf 1945-1950: Poul Neubert, direktør for De danske Bomuldsvæverier A/S
Medlemmer af repræsentantskabet ? Frants Christian Hjorth, medstifter, nålemager 1840-1854: Viggo Rothe (se ovenfor) 1842-1847: Otto Müller, overauditør 1838-1866: Fritz Meyer, medstifter, blikkenslager 1864-1896: Christian Hetsch, maler 1868-1874: Frederik Møller, pianofabrikant 1876-: H.V. Brinkopff, arkitekt, også formand for forevisningsudvalget fra 1880 1882-: Axel Meyer, direktør i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1888-: Bjørn Stephensen, fabrikant 1896-: Frederik Riise, fotograf 1903-: N.C. Monberg, entreprenør 1907-: Benny Dessau, direktør for Tuborg 1910-: Hans Langkjær, formand for Dansk Arbejdsgiverforening 1911-1923: H.J. Kornerup-Koch, tømrermester 1917-1925: Holger Sebbelov, fabrikant 1929-1949: Knud Sadolin, direktør for Sadolin & Holmblad
Andre: Tage Algreen-Ussing, medstifter Peter Johann Gottfried Garlieb, medstifter, embedsmand P.F. Lunde, medstifter, jernstøber P.C. Damborg, forgylder, formand for forevisningsudvalget Lars Larsen, møbelfabrikant
Arkitekter: Knud Arne Petersen, foreningens arkitekt 1909-1927 og Tivoli-direktør Cajus Novi, foreningens arkitekt 1917-1926
Litteratur Johannes Hansen, Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838-1938 (jubilæumsnummer af Tidsskrift for Industri, 1938). Thore Branth, Strejflys over Industrirådets historie : Industriforeningen og Industrirådet 1838-1988, Industrirådet, 1988. . Vagn Dybdahl, "Industriforeningen i København 1888-1910", Erhvervshistorisk Årbog 1970.
Kategori:Etableret i 1838 Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Brancheforeninger i Danmark Kategori:København i 1800-tallet Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i København