Den amerikanske borgerkrig (1861–1865; i Sydstaterne også kaldet krigen mellem staterne), var en borgerkrig i De Forenede Stater mellem Unionen og elleve sydlige slavestater, som i 1861 udtrådte af Unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater. Unionen omfattede de stater, hvor slaveriet var afskaffet, samt fem grænsestater, hvor slaveri fortsat var tilladt, og blev anført af præsident Abraham Lincoln, mens Konføderationen blev ledet af Jefferson Davis. Krigen blev ført af Nordstaterne for at bevare den samlede amerikanske Union og af Sydstaterne for retten til at danne en særskilt stat. Dens baggrund var langvarige politiske og økonomiske modsætninger mellem industriinteresserne i nord og bomuldsinteresserne i syd: det industrielle nord beskyttede sig mod verdensmarkedet bag toldmure, mens syd var afhængigt af verdensmarkedet, og konflikten brød åbent ud, da de nordlige stater vandt politisk dominans med den republikanske Abraham Lincolns valgsejr i 1860. Lincoln modsatte sig, at slaveriet skulle tillades i nye territorier, som blev optaget som stater i USA, og hans valgsejr førte til, at syv sydstater erklærede sig udtrådt af Unionen, allerede før han tiltrådte som præsident.James McPherson, Drawn With the Sword, from the article Who Freed the Slaves? Unionen afviste imidlertid, at udtræden var mulig, og betragtede løsrivelsen som et oprør.
Fjendtlighederne indledtes 12. april 1861, da konfødererede styrker angreb Fort Sumter i South Carolina. Lincolns opfordring til frivillige fra alle stater til at melde sig til en unionshær fik yderligere fire slavestater til at træde ud af Unionen. I krigens første fase sikrede Unionen sig kontrollen over grænsestaterne og etablerede en flådeblokade af Sydstaternes havne, mens begge sider opbyggede hære og forsyninger. I 1862 medførte slag som Shiloh og Antietam tab af en størrelsesorden, USA ikke tidligere havde oplevet. Med Emancipationserklæringen, varslet i september 1862 og iværksat i 1863, blev slaveriets afskaffelse i Syden et egentligt krigsmål; allerede i 1863 var slaveriet således ophævet som led i krigens udvikling, og Sydstaternes mangel på mandskab blev yderligere forstærket. I øst vandt general Robert E. Lee flere sejre over Unionens hære, men hans nederlag ved Gettysburg i juli 1863 blev et vendepunkt. Samtidig erobrede general Ulysses S. Grant fæstningerne Vicksburg og Port Hudson ved Mississippi og gav dermed Unionen fuld kontrol over floden, så Konføderationen blev delt i to. I 1864 førte Grant blodige udmattelsesslag mod Lee og tvang ham til at forsvare Konføderationens hovedstad Richmond i Virginia, mens unionsgeneralen William Sherman erobrede Atlanta og indledte sin berømte march mod havet gennem Georgia, hvor et ca. 150 km bredt bælte blev ødelagt. Konføderationens modstand brød herefter sammen, og Lee overgav sig til Grant ved Slaget ved Appomattox Courthouse den 9. april 1865.
Krigen var den blodigste i amerikansk historie og kostede omkring 620.000 soldater livet, dertil et ukendt antal civile.American Civil War, Encyclopædia Britannica Over for Nordstaternes økonomiske ressourcer og søherredømme, som muliggjorde en effektiv blokade af Sydstaternes forsyninger, var Konføderationens nederlag i længden vanskeligt at afværge, men krigen blev trods dette langvarig og usædvanlig blodig. Dens umiddelbare resultater var slaveriets ophør og Unionens genetablering, men også en styrket industrialisering og en yderligere understregning af de nordøstlige staters økonomiske og politiske dominans. De sociale, politiske, økonomiske og racemæssige spørgsmål, som lå bag konflikten, fortsatte imidlertid med at præge amerikansk samfund og selvforståelse længe efter 1865. Splittelsen blev kun langsomt helet; et vigtigt led i denne proces var, at soldater fra nord og syd kæmpede side om side under den spansk-amerikanske krig i 1898. Efterhånden som den tidsmæssige afstand voksede, blev borgerkrigen i stigende grad opfattet som en afgørende, men fælles national erfaring, der understregede USA’s enhed, og i løbet af 1900-tallet blev den et centralt amerikansk erindringssted, som fortsat bearbejdes i romaner, film, museer, slagsmarksturisme og historisk levendegørelse.
Årsager til borgerkrigen Den forværrede sameksistens mellem slavestaterne i syd og staterne i nord, hvis modstand mod slaveriet voksede, gjorde konflikten uundgåelig. Abraham Lincoln foreslog ikke lovgivning mod slaveriet, hvor det eksisterede, men i 1858 havde han i en tale (Et hus i splid med sig selv-talen) udtrykt ønske om at standse dets udbredelse og sikre offentligheden, at slaveriet var på vej mod at blive afskaffet.Abraham Lincoln, House Divided Speech, Springfield, Illinois, 16. juni 1858 En stor del af de politiske kampe i 1850'erne handlede om udvidelse af slaveriet til nye områder.Shelby Foote, The Civil War: Fort Sumter to Perryville, side 34Lad der ikke komme et kompromis om udvidelse af slaveriet. Hvis der kommer et, vil alt vores arbejde være spildt, og inden længe må det gøres igen. Det farlige område, som nogle af vore venner overvejer at træde ind på er Popular Sovereignty. Hold jer fra det. Stå fast. Tovtrækkeriet må komme og hellere nu end senere. – Abraham Lincoln til Lyman Trumbull, 10. december 1860 Alle de etablerede territorier ville sandsynligvis blive slavefri områder, hvilket forstærkede bevægelsen i Syden i retning af udtræden af unionen. Man antog både i nord og syd, at hvis slaveriet ikke kunne udvides, ville det forvitre og dø.James McPherson, Battle Cry of Freedom, side 241 og 253Erklæringer om årsager for Georgia, Vedtaget den 29. januar 1861; Mississippi, Vedtaget i 1861 (ingen præcis dato er kendt); South Carolina, vedtaget den 24. december 1860; Texas, vedtaget den 2. februar 1861The New Heresy, Southern Punch, editor John Wilford Overall, 19. september 1864 er en af mange referencer, som indikerer, at det republikanske håb om gradvis afskaffelse af slaveriet var det, som Syden frygtede. Han sagde (i udsnit) "Vores doktrin er denne: VI KÆMPER FOR UAFHÆNGIGHED, FOR AT VOR STORE OG NØDVENDIGE INDENLANDSKE INSTITUTION, SLAVERIET, KAN BLIVE OPRETHOLDT."
I Sydstaterne frygtede man at miste kontrollen over Unionsregeringen til modstandere af slaveriet. I Nordstaterne var man bange for, at kræfter bag slaveriet allerede styrede regeringen, og det fik krisen til at spidse til i slutningen af 1850'erne. Uenighed om det moralske i slaveriet, graden af demokrati og den økonomiske effekt af slaveri over for frie arbejdere fik de gamle Whig og Know-nothing partier til at bryde sammen og de nye Free Soil i 1848 og det Republikanske i 1860 til at opstå. I 1860 blev det eneste tilbageværende nationale parti Demokraterne splittet på spørgsmålet om slaveri.
Både nord og syd var påvirket af Thomas Jeffersons tankegang. I Sydstaterne lagde man i forbindelse med slaveriet vægt på staternes rettigheder til selv at bestemmeDavid Potter, The Impending Crisis, side 33-50. Potter hævder, at teorien om staternes rettigheder som årsag (side 33) og de forskellige kulturelle og økonomiske årsager ikke kan adskilles fra spørgsmålet om slaveri.Jefferson Davis' resolutioner om forholdet mellem staterne, Senate Chamber, U.S. Capitol, February 2, 1860, Fra The Papers of Jefferson Davis, Volume 6, pp. 273-76. – Davis' argument om staternes rettigheder i forbindelse med slaveriet i territorierne er som følger: Antaget at Unionen af disse stater er baseret på lige rettigheder og privilegier blandt dens medlemmer, og at det især er en opgave for senatet, som repræsenterer staterne i deres suveræne egenskab, at modstå alle forsøg på at diskriminere i forhold til person eller ejendom, for så i territorierne, der er fælles ejendom for Amerikas Forenede Stater -- at give fordele til borgerne som ikke er ligeligt sikret for dem i enhver anden stat."J.L.M. Curry: The Perils and Duty of the South – Speech Delivered in Talladega, Alabama, November 26, 1860 – Dette var et af mange argumenter fra Sydstaterne om staternes rettigheder i forsvar for slaveriet., som var ideer, der var omtalt i Jeffersons Kentucky og Virginia Resolutioner. Nordstatsfolk, der rangerede fra abolitionisten William Lloyd Garrison til den moderate Republikanske leder Abraham LincolnLincolns tale i Chicago, 10. december 1856 hvor han sagde: "Vi skal igen være i stand til ikke at sige, at 'alle stater, som stater, er lige' eller at 'alle borgere, som borgere, er lige' men at forny det bredere udsagn, som omfatter begge disse og meget mere, at 'alle mennesker er skabt lige.'"; Også Lincolns brev til Henry L. Pierce, 6. april 1859 understregede Jeffersons deklaration om at "alle mennesker er skabt lige". Lincoln omtalte også dette forhold i Gettysburg-talen.
Da de sydlige stater var trådt ud af Unionen, erklærede Alexander Stephens, Amerikas Konfødererede Staters vicepræsident, at slaveri var hjørnestenen i Konføderationen. Men efter sydens nederlag mente Stephens ikke længere, at krigen havde handlet om slaveriet opretholdelse, men om staternes rettigheder, og han blev en af de mest glødende forsvarere af "den tabte sag".Stampp, The Causes of the Civil War, side 63–65 (A Constitutional View of the Late War Between the States) og side 152-153 (Cornerstone Speech). Stampp stillede "den tabte sag" talen op over for Stephens tidligere "hjørnestens" tale for at vise, at Stephens ændrede sin mening om årsagerne. Konføderationens præsident Jefferson Davis ændrede også sit fokus på slaveriet som krigens årsags, til at krigen havde drejet sig om staternes rettigheder.James McPherson, This Mighty Scourge, side 3-4
Samtlige kriser mellem nord og syd (undtagen en) vedrørte slaveriet, herunder debatten om tre-femtedels klausulen og tyve års forlængelsen af slavehandelen ved forfatningskonventet i 1787. Der var kontroversen over at optage slavestaten Missouri i Unionen, som førte til Missouri kompromiset i 1820, nullifikationskrisen over toldsatserne i 1828 (selv om tolden var lav efter 1846)Allan Nevins, Ordeal of the Union: A House Dividing – 1852-1857, side 267–269), Diskussionsforbuddet Gag Rule, som forhindrede, at der blev behandlet forslag om afskaffelse af slaveriet fra 1835–1844, optagelsen af Texas som slavestat i 1845 og Manifest Destiny som et argument for at opnå nye områder, hvor slaveriet kunne blive et spørgsmål efter den Mexicansk-amerikanske krig i 1846-1848, som resulterede i kompromiset i 1850.William E. Gienapp, "The Crisis of American Democracy: The Political System and the Coming of the Civil War." i Boritt ed. Why the Civil War Came 79–123 Wilmot Provisoet var et forsøg fra nogle Nordstatspolitikere på at udelukke slaveriet fra områder, som var erobret fra Mexico. Den umådelig populære antislaveri roman Onkel Toms hytte fra 1852 af Harriet Beecher Stowe styrkede i høj grad modstanden i Nordstaterne mod lovgivningen fra 1850 om undslupne slaver.McPherson, Battle Cry side 88–91De fleste af hendes slaveejere er "pæne, ærlige mennesker, som selv er ofre for slaveriet som institution. Mange af hendes beskrivelser var baseret på egne oplevelser. Hun kalder selv dem og Legree repræsentanter for forskellige typer af slaveejere.;Gerson, Harriet Beecher Stowe, p.68; Stowe, Key to Uncle Tom's Cabin (1953) p. 39