Volvo Aero var en svensk virksomhed, der indgik i Volvo-koncernen. Virksomheden producerede flymotorer og reservedele hertil og foretog flyvedligeholdelse. 1. oktober 2012 blev hele virksomheden overtaget af britiske GKN, og virksomheden drives i dag under navnet GKN Aerospace Sweden AB.
Virksomheden havde hovedkontor i Trollhättan i Sverige og havde herudover aktiviteter i Linköping, Kongsberg (Norge), Boca Raton (USA), Newington (USA) og Kent (USA). I 2007 havde virksomheden 3.200 medarbejdere og omsatte for SEK 7.646 millioner.
Kilder
Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra Sverige Kategori:Ophørt i 2012 Aero Kategori:Trollhättan