Gørding er en stationsby med midt mellem Bramming og Holsted i Sydvestjylland. Byen hører til Gørding Sogn i Esbjerg Kommune i Region Syddanmark.

I den nordlige ende af byen findes Gørding Kirke, der stammer fra midten af 1100-tallet.

Historie

Gørding var oprindeligt en landsby, der var delt i to: nord for Holsted Å lå Nørre Gjørding med kirken og præstegården, syd for åen lå Sønder Gjørding. I 1682 bestod Nørre Gjørding af 3 gårde og 1 hus med jord. Det dyrkede land udgjorde 97,0 tønder land skyldsat til 11,84 tønder hartkorn. Sønder Gjørding omfattede 5 gårde og 6 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 119,9 tønder land skyldsat til 13,31 tønder hartkorn.Pedersen, s. 115 Driftsformen var i begge tilfælde græsmarksbrug med 19 tægter, som på uregelmæssig basis blev inddraget til dyrkning.Frandsen, a. 223

I 1874 anlagdes jernbanen til Esbjerg ca 1,5 km syd for Sønder Gjørding og med station ved landevejen. I 1879 beskrives forholdene således: "Byerne Nørre-Gjørding med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro; Sønder-Gjørding med Vandmølle og Jernbanestation".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 494 Jernbanestationen lå endnu helt alene, bebyggelsen lå fortsat omkring åen.

I de følgende årtier voksede en ny bebyggelse frem med tyngdepunkt omkring stationen. Længe var der tale om to adskilte bebyggelser, en ved åen og en ved stationen. I Sønder Gjørding anlagdes to fabrikker og forsamlingshus, mens Gjørding stationsby efterhånden fik kro, skole, læge, apotek, vindmølle, mejeri, missionshus og elektricitetsværk.Målebordsblad 1909

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Gjørding (c. 1340: Gyringh), bestaaende af Nørre- og Sønder-G., delte ved Holsted Aa, og Stationsbyen mod S., med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Bysk. og Stationssk.), Missionshus (opf. 1887), Apotek, Sparekasse (opr. 1887; ..., Antal af Konti 775), Mølle, Vandmølle og Andelsmejeri, Savskæreri, Uldspinderi, Teglværk, 2 Kroer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 807

Stationsbyen voksede hurtigt, men stagnerede i mellemkrigstiden: i 1906 havde Gørding 446 indbyggere, i 1911 630 indbyggere, i 1916 716 indbyggereFolketællingen 1916, s. 75, i 1921 732 indbyggereFolketællingen 1921, s. 82, i 1925 706 indbyggere, i 1930 734 indbyggereFolketællingen 1930, s. 183, i 1935 723 indbyggereFolketællingen 1935, s. 182, i 1940 729 indbyggereFolketællingen 1940, s. 134, i 1945 798 indbyggereFolketællingen 1945, s. 84, i 1950 867 indbyggereFolketællingen 1950, s. 46, i 1955 837 indbyggereFolketællingen 1955, s. 53, i 1960 1.107 indbyggere (medregnet kirkebyen)Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203, i 1965 1.131 indbyggereFolketællingen 1965, s. 16.

I 1930 var erhvervsfordelingen for Gørding stationsby med 734 indbyggere: 45 levede af landbrug, 293 af industri, 108 af handel, 70 af transport, 45 af immateriel virksomhed, 79 af husgerning, 91 var ude af erhverv og 3 uoplyst.Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 160

Skoler

I alt har der været 6 skoler tilhørende Gørding: Gørding Realskole Nørre Gørding skole - Også kendt som Skolen ved kirken Sønder Gørding skole Ildsted Skole Stårup Skole Lourup Skole

Alle skolerne undtagen Realskolen er nedlagt i dag.

Gørding Realskole hedder nu Gørding Skole Fortuna og er stadig i brug - dog med nye bygninger, Grunden ved siden af den gamle Lourup Skole ejes af skolen og bruges til fx Toning, Valgfag, skoleture m.m

Den originale skolebygning, lokalt kendt som 1911'er-bygningen, blev i efteråret 2026 revet ned. Nedrivningen sker efter længere tids tovtrækkeri mellem en lokal forening, lokalrådet og Esbjerg Kommunes byråd, hvor man ikke har kunne finde en plausibel løsning ift. økonomi og visioner.

De to lærerboliger ved Nørregade står dog ikke til nedrivning, hvor der i samme ombæring er diskussioner om at den gamle tandlæge-bolig, på venstrehånd fra Nørregade, skal bruges som sognearkiv, istedet for i Plejehjemmet Østergårdens kælder.

Kendte fra Gørding Målmanden Daniel Iversen Skuespilleren Aksel Erhardsen

Referencer

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen; København 1986; Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Kategori:Byer i Esbjerg Kommune