thumb|Erich Honecker med Walter Ulbricht i baggrunden taler på partikongressen i partiet SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt kan beskrives, som det at have position og midler til at bestemme over andre eller til at styre forløb og begivenheder. Magtbegrebet har mange definitioner i den akademiske litteratur, men en bred forståelse er evnen til at påvirke eller ændre andres handlinger eller egne omgivelser. De personer, hvis hensigt om magtudøvelse ikke lykkes, kan betegnes som magtesløse.
I samfundsfilosofi er magt et mere komplekst begreb. Politologen Robert A. Dahl er ophav til en hyppigt citeret definition af magtanvendelse:
"A har magt over B i det omfang han kan få B til at gøre noget som B ellers ikke ville gøre.” Robert A. Dahl (1957), s. 202 Original: "A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do."
Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).Robert A. Dahl (1957), s. 203 og Morgan Baratz tager også udgangspunkt i aktørernes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede klasser udøver magt gennem dagsordensfastsættelsen.
Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et konstruktivt eller et produktivt element. Hegel mente, at institutionerne i et moderne samfund anvender magt som middel til at sikre frihed og fælles forståelse. Den franske filosof Michel Foucault fremhæver bl.a., at biopolitik er en ny genealogi for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den juridiske magtopfattelse.Michel Foucault (2001), s. 16
I nyere organisationssociologi knyttes magtbegrebet især til beslutningsprocesser i virksomheder og i stater. I disse analyser er magt differentieret, fx på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.
Etymologi Ordet "magt" stammer fra fra middelnedertysk "macht", der har betydningen 'kunne, formå'.
Magtens metafysik
Forestillingen om magt kan spores tilbage til antikken; det er dog først ved bruddet med det religiøse verdensbillede, hvor Gud er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for systematiske metafysiske overvejelser. Machiavelli og Hobbes nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk perspektiv. Der er hos disse tale om en form for realisme, hvor magt er forbundet med at udøve handlinger. I debatten om samfundets indretning var John Locke blandt de første, der anbefalede magtdeling som princip.Two Treatises of Civil Government fra 1690 Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev videreudviklet af Montesquieu i værket De l'esprit des lois fra 1748, hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i Storbritannien. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på USA's forfatning, hvor checks and balancesdvs. at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til suverænitet og at den kan misbruges. I et demokrati er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning. Folkesuverænitetsprincippet stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket? Problemstillingen diskuteres ofte med udgangspunkt i Hegels afvisning af folket som suveræn; kritikere af Hegel karakteriserer hans definition af staten som garant for rationalitet og retssikkerhed for at være konservativ.
thumb|Anti-kapitalistisk plakat, der efter Marxistisk inspiration beskriver den kapitalistiske magtudøvelse Karl Marx og Friedrich Engels hævdede i Det Kommunistiske Manifest, at magten i et kapitalistisk samfund er forbundet med ejendomsretten til produktionsmidlerne.[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 Marxisme online Det Kommunistiske Manifest] Max Weber anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den økonomiske magt, den organisatoriske magt og andre magtformer er koblinger, der giver herredømmet struktur. Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og en relation, der ligger skjult i samfundets struktur. Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx Michel Foucault, der fastlægger magt som en række "teknikker", der fungerer i komplekse strategiske sammenhænge. Magten er så altomfattende, at den næppe kan fastlægges entydigt. Hans magtanalyse er bl.a. inspiration for en række casestudier, hvor magten forstås diskursivt.
Teorier om, at magten er vævet sammen med kommunikationen, refererer ofte til Hannah Arendt og Jürgen Habermas. Hos Arendt legitimeres magten af fri meningsudveksling i det offentlige rum., mens Habermas knytter magten til den strategiske handlen i systemet..
Magtens former
Direkte magt
Direkte magt er den magt som udøves direkte i en beslutningsproces. Dvs. at A kan få B til at følge As vilje. Dette kunne eksempelvis være en situation hvor person B har brudt en regel på en natklub og person A, som er sikkerhedsvagt, truer med bortvisning, tilkaldelse af politiet eller fratagelse af privilegier, hvis ikke person B forlader klubben med det samme. Person B bliver altså påvirket af person A til at foretage en handling som de ikke ellers ville have foretaget uden konsekvenserne. Direkte magt kan opfattes både som en personlig egenskab, og som en materiel ressource. Den engelske forsker David Easton har kombineret de to indfaldsvinkler i sin definition: " Magt er den autoritative fordeling af værdier i et samfund"; heraf er teorien om primær og sekundær værdifordeling udviklet."Magt og demokrati i Danmark – Hovedresultater fra Magtudredningen" (e-bog)
En anden form for direkte magt er direkte politisk magt eller politisk autoritet kan defineres som “Politisk autoritet bør forstås som en anerkendt ret til at iværksætte beslutninger med kollektivt bindende virkning” (Erik Rasmussen, 1983)Thomsen, Jens Peter Frølund (2003) Magt og indflydelse. Århus: Magtudredningen (side 12) Et eksempel på udøvelse af direkte politisk magt, ville være en situation hvor politiet stopper en person for at køre over den gældende fartgrænse og derefter udsteder enten en bøde, et klip i kørekortet eller anholder personen.
Indirekte magt Indirekte magt vil f.eks. sige at A kan bestemme hvilke sager, B får mulighed for at tage stilling til. Denne type magt betegnes også som dagsordenskontrol. De amerikanske forskere Bachrach og Baratz analyserede ikke blot den formelle politiske beslutningstagen, men også uformelle dagsordener, der omfattede økonomiske interesseparter og lobbyister. Med dette som udgangspunkt betegner de den indirekte magt som non-decision-making, dvs. magten til at afværge beslutninger og/eller afværge konsekvenserne af beslutninger. For en aktør kan det være mindst lige så vigtigt at forhindre beslutningers gennemførelse som at gennemføre faktiske beslutninger.
Dagsordensmagt Dagsordensmagten er ifølge Bachrach og Baratz, en magtform der supplerer opfattelsen af magt, som indflydelse på beslutninger med et andet ‘ansigt’. ‘Ansigtet’ er den skjulte kontrol over det, der sættes til beslutning.Køn, magt og beslutninger
Denne form for magt er formuleret som en kritik af Robert Dahls pluralistiske magtforståelse. Bachrach & Baratz trækker i stedet på en elitistisk tradition, der betoner de få gruppers dominans over de mange. ’Ikke-beslutning’ er et effektivt middel i hænderne på eliterne til at fastholde egne privilegier og sikre sig mod radikale forandringer. Denne magtform fokuserer egentlig på beslutninger der går forud for selve beslutningsprocessen.
Bachrach & Baratz undersøgte blandt andet de sortes manglende muligheder for at gennemføre sociale reformer i Baltimore. Fokus ligger altså på processer som går forud for selve beslutnings-processen. Hvor Dahl ser beslutningsprocessen som åben, ser Bachrach & Baratz, at beslutnings-processen allerede i udgangspunktet hviler på en ’institutionaliseret partiskhed’. Man kan beskrive dette med metaforen “policy windows”. Cobb og Elder (1972), argumenterede også for, at de indledende faser i de politiske beslutninger, har en stor rolle i forhold til hvilket spørgsmål der bliver opfattet, som relevante og hvilke man forkaster. Spørgsmålene har stor betydning for, hvordan et politisk forslag ender med at se ud. Input til den formelle dagsorden er styrende for, hvad outputtet bliver. Det var altså lykkedes den hvide elite at holde de sorte i et jerngreb gennem systematisk, at gøre sociale reformer til et non-issue. Der er tale om en skjult konflikt, da reformer ikke kommer på dagsorden. Den skjulte konflikt kan blive en åben konflikt, hvis det lykkedes nogle ressourcestærke grupper at mobiliserer og politiserer emnet. Hvis ikke, er det tale om dagsordensmagt.Bachrach, P., & Baratz, M. S. (1962). The Two Faces of Power. The American Political Science Review, 56(4), 947–952.
Bevidsthedskontrollerende magt Den engelske sociolog formulerede en kritik af begreberne direkte og indirekte magt. Hans indvending var, at disse begreber entydigt forholder sig til aktørernes adfærd, og derfor ikke inddrager de skjulte magtforhold. Han fremhævede, at magtanalyse også må inddrage den bevidsthedskontrollerende magt - eller magt som bevidsthedsmanipulation. Med den bevidsthedskontrollerende magt forsøger aktør A at have indflydelse aktør B’s præferencer og interesser, uden at aktør B selv er oplyst eller vidende omkring det. Aktør A kan manipulere og påvirke aktør B, så B tror at B følger sine egne meninger og interesser. I virkeligheden har aktør A manipuleret med aktør B, så B i realiteten følger A’s hensigt. Aktør B har ikke opdaget at aktør A har manipuleret indirekte med B’s mening. Det er bevidsthedsmanipulation. På den måde mener aktør B det samme som aktør A og A har dermed magt over B. Altså er bevidsthedskontrollerende magt en indirekte magtform, der er vanskelig at observere. Bevidsthedskontrollerende magt ses ofte i reklameindustrien. Hele intentionen med reklamer er at påvirke forbrugere til at købe et produkt, men stadig uden at tvinge.
Bevidsthedskontrollerende magt deler altså interesser i to. Lukes skelner i denne forbindelse mellem B's virkelige interesser, som er objektive og B's oplevede interesser, som er subjektive. Subjektive interesser er menneskets følelser, oplevelser eller opfattelser af hvad der er vigtigt for personen. Objektive interesser, er det som virkelig er vigtigt for personen. Af den bevidsthedskontrollerende magt kommer der også et relativt nyt fænomen, nemlig Nudging, som er af det engelske ord “nudge” som er et lille skub i en bestemt retning. Aktør A kan ‘nudge’ aktør B til at en bestemt adfærd. Aktør A forsøger med umiddelbart små hints at skubbe aktør B i en bestemt retning.Lukes, Steven. “POWER: A radical view second edition”. The three-Dimensional view 4, second edition 2005
Magt som disciplinering
Magt opfattes traditionelt som noget, man kan erhverve, genfinde eller miste. Denne opfattelse af magt står i kontrast til Foucaults magtopfattelse. I sin magtteori/magtanalytik beskriver Foucault magt som et allestedsnærværende fænomen og karakteriserer magt som en udøvet magt, som intet individ kan være i fuld besiddelse af eller fuldt ud bevidst om.https://acrobat.adobe.com/link/review?uri=urn:aaid:scds:US:bd2a3774-3603-357b-9efe-5a7cd2226304Titel: Magt og afmagt i individets liv Forfatter: Jasmin Richter Udgivet: 2011 Fra: Psyke & Logos