Slaget ved Honey Hill var det tredje slag under Shermans march til havet og blev udkæmpet den 30. november 1864 under den amerikanske borgerkrig. Slaget involverede ikke generalmajor William T. Shermans hovedstyrke, som var undervejs fra Atlanta til Savannah i Georgia, men var en mislykket ekspedition som Unionshæren under generalmajor John P. Hatch foretog for at afskære jernbanen mellem Charleston og Savannah som støtte for Shermans forventede ankomst til Savannah.
Kampen Hatchs ekspeditionsstyrker forlod Hilton Head i South Carolina i retning af Boyd’s Neck (ovenfor Beaufort) den 28. november 1864. Den bestod af 5.500 soldater – to brigader af Kystdivisionen i Department of the South, en marinebrigade og dele af tre batterier let artilleri. De sejlede op af Broad River i transportskibe for at afskære Charleston and Savannah Railroad nær Pocotaligo. På grund af tæt tåbe blev tropperne først landsat fra transportskibene sent på eftermiddagen og Hatch rykkede straks frem for at afskære jernbanen ved Grahamville <ref>[http://books.google.com/books?id=-ZUQAAAAYAAJ&pg=PA184&dq=battle+of+honey+hill&as_brr=1&ei=zFQXSaLjGpWKyQTQouU6#PPA184,M1 McKee, James H. Back "in War Times": History of the 144th Regiment, New York Volunteer Infantry, 1903, p 184]</ref>.
Ekspeditionens kort og vejvisere viste sig imidlertid at være udbrugelige, og Hatch nåede første frem til den rigtige vej om morgenen den 30. november. Ved Honey Hill, nogle kilometer fra Grahamville, stødte han på en Konfødereret styrke bestående af regulære tropper og milits under oberst Charles J. Colcock, som sammen med syv kanoner spærrede vejen. Sorte Unionstropper gennemførte beslutsomme angreb, men Unionstroppernes position betød at der kun kunne bruges en sektion artilleri ad gangen og de konfødererede var i for gode stillinger til at de kunne kastes ud af dem. Kampen fortsatte indtil mørkets frembrud, hvor Hatch erkendte at det var umuligt at angribe fjenden direkte eller i flanken, og trak sig tilbage til transportskibene ved Boyd’s Neck efter at have mistet 89 døde, 629 sårede og 28 savnede. De konfødererede tab var på 8 dræbte og 39 såredeReminiscences of Charleston by Jacob N Cardozo, 1866, pg 118. Premierløjtnant O.W. Bennett blev tildelt en Medal of Honor
Unionens slagorden Brigade Regiment og batterier 1. Brigade Brigadegeneral Edward E. Potter 25. Ohio Infantry - Oberstløjtnant Haughton 32. USCT - Oberst George W. Baird 34. USCT 35. USCT - Oberst Beecher 56. New York Infantry - Oberstløjtnant Tyler 127. New York Infantry - Oberst William Gurney 144. New York Infantry - Oberst Lewis 157. New York Volunteer Infantry Regiment - Oberstløjtnant Carmichael 2. Brigade Oberst Alfred S. Hartwell of 54th Mass. 54th Massachusetts Volunteer Infantry - Oberstløjtnant Hooper 55th Massachusetts - Oberstløjtnant Charles B. Fox 102nd USCT - Oberst Henry L. Chipman Marine Brigade Kommandør George H. Preble Matros infanteribataljon - løjtnant James O'Kane USMC infanteribataljon - premierløjtnant Lt.G.G. Stoddard Artilleri Brigade Oberstløjtnant William Ames fra 3. Rhode Island Light Artillery Kompagni A 3. Rhode Island Light Artillery - kaptajn W.H. Hammer: En sektion Batteri B 3. New York Light Artillery - kaptajn T.J. Meseareu: 4 12 punds kanoner Kompagni F 3. New York Artillery - Løjtnant E.H. Titus: 4 12 punds kanoner Kavaleri Kaptajn George Hurlbut 2 eskadroner af 1. Massachusetts Cavalry
Konføderationens slagorden General Gustavus Woodson SmithRobertson,pg 242Stone, pp 214-25; General Smith, overlod kommandoen til oberst Colcock, som bedre kendte til slagmarken 1. Brigade Georgia Milits State Line Brigade of Georgia 47. Georgia infanteri Athens og Augusta bataljonerne 3. South Carolina Cavalry: detachments fra 3-4 kompagnier Beufort Artilleri: 2 kanonerStone, p.218 hævder at det var 5 kanoner fra Beufort Artillery og 2 kanoner fra Earle's Battery fra Furman's Artillery og Kanapaux's Battery fra LaFayette Artillery DePass's Battery: 2 kanoner LaFayette Artillery: 3 kanoner Forstærket under slaget af general Beverly H. Robertson 32. Georgia et batteri og et kompagni artilleri
Tab En rapport fra Hatch i december 1864 opsummerede Unionens tabOfficial Records Series 1 Volume 44 Chap LVI .p. 425: 1. Brigade: 2 officerer og 54 mand dræbt, 28 officerer og 409 mand sårede, 1 officer og 14 mand savnet. 2. Brigade: 3 officerer og 28 mand dræbt, 10 officerer og 160 mand sårede, 1 officer og 8 mand savnet. Marine Brigade: 1 død, 7 sårede, 4 savnede Artilleri Brigade: 1 død officer, 2 officerer og 12 mand såret Kavaleri: 1 såret
De konfødererede tab blev omtalt af oberstløjtnant C.C. Jones i hans Siege of Savannah som 4 døde og 40 sårede. Avisen Savannah Republican rapporterede 1. december 1864 "mellem 80 og 100 døde og sårede"Robertson, pg 242
Referencer
Roster of the Twenty Fifth Ohio Infantry Regiment
National Park Service battle description Eicher, David J., The Longest Night: A Military History of the Civil War, Simon & Schuster, 2001, . The Union Army; A History of Military Affairs in the Loyal States, 1861–65 — Records of the Regiments in the Union Army — Cyclopedia of Battles — Memoirs of Commanders and Soldiers'', Federal Publishing Company (Madison, Wisconsin), 1908 (reprinted by Broadfoot Publishing, 1997).
Noter
Eksterne kilder Official records of Civil War søgemaskine
Kategori:Slag i den amerikanske borgerkrig i South Carolina