thumb|To af flere marker i Sandager med rør til tagtækning Sandager er en lille bebyggelse på Lollands sydkyst i Vester Ulslev Sogn i den vestligste del af Guldborgsund Kommune. Bebyggelsen omtales på skrift første gang i 1411. Navnet skal sandsynligvis forstås helt bogstaveligt som "sandede marker". 2 nabobebyggelser, Handermelle og Flårupmelle, har også navn efter "lette sandede jorder".
Sammen med Handermelle deltes Sandager om Strandby Skole, der lå mellem de 2 steder og var i brug til 1960.
Sandager Havn er sammen med Handermelle Havn og Høvænge Havn, én af 6 småhavne på strækningen mellem Nysted og Rødbyhavn. De har gennem tiderne været brugt til flere formål, men bruges nu mest af fiskere og jægere.
Administrativt/kirkeligt tilhørsforhold Tidligere Musse Herred, Ålholm Len, Ålholm Amt, Maribo Amt, Storstrøms Amt, Vester Ulslev sognekommune, Nysted Kommune Fyens Stift Nuværende Region Sjælland, Guldborgsund Kommune Lolland-Falsters Stift, Lolland Østre Provsti, Øster Ulslev-Vester Ulslev-Godsted Pastorat, Vester Ulslev Sogn
Galleri
Eksterne henvisninger
Kort over Vester Ulslev sogn med grænserne for landsbyerne Sørup, Sløsse, Vester Ulslev, Øllebølle, Sandager og Handermelle Trap Danmark (1955) Maribo Amts stednavne (1954)
Kategori:Lokaliteter på Lolland Kategori:Lokaliteter i Guldborgsund Kommune