thumb|Den Store Danske Encyklopædi Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal. Encyklopædien indeholder mere end 161.000 artikler. Det første bind udkom i 1994, mens det andet og sidste supplementsbind udkom i 2006. Som alle andre leksika sigter værket efter at tilbyde større afhandlinger om centrale emner, suppleret med kortere, leksikale opslag. Encyklopædien drives nu med en bevilling fra finansloven af Lex.dk, som også sørger for at den opdateres og videreudvikles, i samarbejde med fagansvarlige forskere og videnskabsfolk.

Oversigt over den trykte udgave BindStartSlutÅrISBN1AArnøy199487-7789-001-92aromabinær-signal199587-7789-003-53bioCanberra199587-7789-005-14cancanDaoguang199687-7789-007-85daoismeermol199687-7789-009-46Ernafraktur199687-7789-011-67Framgræsmåned199787-7789-013-28græsninghoste199787-7789-015-99hostieJanteloven199787-7789-020-510Jantraknjaz199887-7789-022-111knobLatimeria199887-7789-024-812latinmarsk199887-7789-025-613marskalNapoca199987-7789-027-214NapoleonPanaitios199987-7789-029-915PanamaRanum199987-7789-031-016ranunkelSchroeder200087-7789-033-717Schrøderstambrøk200087-7789-035-318stambøgerterriere200087-7789-039-619terrinvandreblok200187-7789-041-820vandrebogÅver200187-7789-043-4supplementsbindAardmann AnimationsÅstrand, Christina200287-7789-126-0

Bidragsydere Ca. 4.000 eksperter medvirkede under ledelse af medlem af Dansk Sprognævn og professor i dansk sprog Jørn Lund. Encyklopædien udkom i 35.000 trykte eksemplarer,"Gyldendal lukker encyklopædien på nettet" , Politiken, 24. august 2017. 50.000 cd-rom-udgaver og 35.000 dvd-udgaver.

Fra 25. februar 2009 blev encyklopædien udgivet på internettet under navnet Den Store Danske, men pr. 24. august 2017 blev redaktion og opdatering af indholdet indstillet og webstedet fastfrosset, så artikler og andet indhold forblev tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen Lex.dk denstoredanske.dk, indlejret meddelelse, hentet 10. maj 2020.

Digitale udgivelser Værket er udgivet i elektronisk form på cd-rom til Microsoft Windows i 2004 og til Mac i 2005.

En internet-udgave udkom 3. november 2006 med betegnelsen Gyldendals Online Leksikon. Denne udgave indeholdt desuden materiale fra Gyldendals Leksikon i tre bind fra 2002 og Gyldendals Etbindsleksikon fra 2003. Gyldendals Online Leksikon indeholdt ca. 250.000 artikler. Brugen af leksikonet var gratis i 7 dage, derefter krævedes årlig betaling for adgangen.

Den Store Danske Fra 25. februar 2009 er internet-udgaven blevet gratis for alle under navnet Den Store Danske på hjemmesiden denstoredanske.dk."Gyldendals netleksikon bliver gratis for alle" , Politiken, 6. november 2008."Gratis leksikon til alle" , DR, 6. november 2008. backup Denne internet-encyklopædi giver brugerne mulighed for at supplere med artikler og redigeringer, og det er endvidere muligt for alle at trække indhold fra encyklopædien vha. en API. Der er tilknyttet fastansatte redaktører og eksperter til internet-encyklopædien for at sikre, at indholdet er korrekt. Alle redigeringer og nye artikler i Den Store Danske bliver efterset og verificeret af redaktørerne og eksperterne. Redigeringsfunktionen af artikler er gjort brugervenlig med en grafisk brugeroverflade, WYSIWYG."Den Store Danske: Er det slut for den danske Wikipedia?", Nettendenser, 10. februar 2009. backup I begyndelsen af 2011 omfattede Den Store Danske ca. 170.000 artikler."Om Den Store Danske", Den Store Danske, 12. januar 2011. backup I 2017 var antallet af artikler steget til over 194.000. Over 100.000 danskere bruger dagligt Den Store Danske,"100.000 danskere bruger det hver dag: Nu lukker Gyldendal populært opslagsværk på nettet", Jyllands-Posten, 24. august 2017. backup og Den Store Danske er blandt de 20 mest besøgte danske hjemmesider."Toplisten", Danske Medier Research, 24. august 2017. Den Store Danske er så nøjagtig, at uddannelsesinstitutioner har godkendt hjemmesiden som referenceværk i studerendes opgaver.

Udover encyklopædien indeholder Den Store Danske følgende ti værker, der ligeledes er frit tilgængelige på hjemmesiden: Danmarks Oldtid, 2. udgave, 2006 Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, 1979-1984 Dansk litteraturs historie, 2006-2009 Dansk Pattedyratlas, 2007 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 2. udgave, 2002-2005 Gyldendals leksikon om Nordisk Mytologi, 2. udgave, 2009 Gyldendals Teaterleksikon, 2007 Historien om børnelitteratur – dansk børnelitteratur gennem 400 år, 2006 Naturen i Danmark, 2006-2013 Symbolleksikon, 2009

I en 2017 meddelte Gyldendals direktør, at Den Store Danske lukkes, fordi det var for dyrt for Gyldendal at administrere encyklopædien."Leksikonet denstoredanske.dk lukkes", Gyldendal, 24. august 2017. backup I 2020, blev den dog åbnet igen og drives nu af foreningen Lex.dk som på sin online portal integrerer flere store danske leksika: Den Store Danske, Trap Danmark og en række specialværker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Børnelitteratur.Lex.dk er med flere end 230.000 artikler og ca. 2 mio. månedlige besøg Danmarks største site for forskningsformidling.Træt af Wikipedia? Nu får Danmark sit største leksikon nogensinde, DR, 10. december 2018. backup

Ophavsret De oprindelige artikler i Den Store Danske må kun bruges privat. De må således ikke distribueres eller anvendes kommercielt."Begrænset genudnyttelse (artikler)" , Den Store Danske, 12. januar 2011. backup

Nye artikler i Den Store Danske (skrevet af brugere) kan gratis benyttes, men man skal dog kreditere forfatteren og Gyldendal. Benyttes materialet digitalt/elektronisk, skal man henvise til kilden med et dybt link."Fri genudnyttelse (artikler)" , Den Store Danske, 12. januar 2011. backup

Den Store Danske er i øvrigt beskyttet i henhold til ophavsretsloven og tilhører Gyldendal."Vilkår og rettigheder" , Den Store Danske, 12. januar 2011. backup

Kilder

Eksterne henvisninger Den Store Danske Foreningen lex.dk

Kategori:Encyklopædier fra Danmark Kategori:Etableret i 1994 Kategori:Gyldendal Kategori:Onlineencyklopædier