Et land eller landet (fra norrønt land) har flere betydninger:Den Danske Ordbog: land, hentet 29. august 2015 Et afgrænset geografisk område, der udgør, eller har udgjort, en selvstændig politisk enhed. De områder, der ligger uden for byområderne, hvor der drives landbrug (landområde). De dele af jordkloden, der ikke er dækket af vand. (landjord, fastland) Jordområde opfattet som territorium.
Land som et afgrænset geografisk område
Land er ikke altid synonymt med stat, da et land kan indgå i en større statsdannelse, som f.eks. Grønland og Færøerne, der sammen med det egentlige Danmark indgår i den danske stat. Ligeledes er land ikke altid synonymt med nation, da indbyggerne i et land ikke nødvendigvis deler en fælles national identitet.
Land bruges i ældre dansk som betegnelse for landskab, hvilket går igen i stednavne som Jylland, Lolland, Svealand og Götaland. På nogle sprog benyttes "land" om et område med et vist selvstyre, som forbundslande i Østrig og Tyskland (Bundesland, tidligere kaldet Land)Berg, Ole T.. (2012, 3. desember). «Land: tidligere tysk delstat», Store norske leksikon eller "countries" som Storbritannien, der består af: England, Skotland, Wales og Nordirland.; ; ;
Se også Verdens lande
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Samfundsgeografi Kategori:Verdens lande