Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt. Den pædagogiske filosofi er således en teoretisk fagdisciplin, som analyserer det filosofiske rum i pædagogikken. Disciplinen undersøger herunder pædagogikken karakter, formål og metoder samt pædagogikkens rolle i at forme individer og samfundet som helhed.
På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.
Emneområde Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse,Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag uddannelse, demokratiFx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim, undervisningAlexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag, individets selvforståelse, normativitetWiberg 2016 samt opdragelseKarsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959 og barndomJette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa, såvel som videnMårtensson 2016Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag, erkendelse, læring, argumentation og fx magtVisning af: Årg. 3 Nr. 1 (2014): Magt, pædagogik og erfaring, kønHuggler, 2017 og naturfilosofiFx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlaghttps://tidsskrift.dk/spf/issue/download/7106/527.
Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og (om)verden. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dagOve Korsgaard mfl (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag.
Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere discipliner inden for filosofien: Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann SchmitzNina Eriksen: Et indblik i pædagogikkens egen etik , Folkeskolen.dk, 3. september 2013.), erkendelsesteori, etik Klaus Prange, 2013(eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteoriMårtensson 2015 (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).
Pædagogisk filosofi i Danmark I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved DPU på Aarhus Universitet. Her findes også tidsskriftet Studier i pædagogisk filosofi.Studier i Pædagogisk Filosofi thumb|NFS Grundtvig Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var en dansk forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst ved Vartov i København, titulærbiskop, filolog, skolemand og politiker. Han lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. Grundtvig mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøgerne men på det levende talte ord.Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov. Bind 10 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Afsnittet Grundtvig og grundtvigianismen, s. 271-82. 2003 Undervisningens indhold skulle være "historisk-poetisk", og skolen for livet skulle blive til i mødet mellem lærer og elev.
Johan Nicolai Madvig(1804-1886) var en dansk klassisk filolog og politiker.Larsen, Jesper Eckhardt "J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik" (2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.Hans dannelsestanker var et forsøg på at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne, både sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.
Knud Ejler Løgstrup (1905-1981) var berømt teolog og filosof, og han holdt i 1981 en forelæsning med titlen “Skolens formål”, hvor han mente, at skolens opgave var at oplyse tilværelsen.Løgstrup 1981 Det betød, at skolens formål ikke kun var forberedelse til arbejdsmarkedet.
Filosoffen Knud Grue-Sørensen fik også en væsentlig betydning for området. Han blev d.phil. på afhandlingen Studier over Refleksivitet. Han var professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1955-1974. Han udgav flere værker, hvor kan skrev om pædagogik, pædagogisk filosofi og teoretisk pædagogik Visning af: Årg. 7 Nr. 1 (2018): Knud Grue-Sørensen. Grue-Sørensen definerer dannelse på følgende måde Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.: Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.Peter Kemp var teolog og fremsatte ideer, hvor han kiggede på verdensborgerskab og kritiserede tidens halvdannelseKemp 2013; 2016. Han var professor i pædagogisk filosofi og institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kemp var en kendt samfundsdebattør indenfor uddannelses- og skolepolitik.
Af nyere navne kan nævnes Pia Rose Bowadt. Hun har såvel kigget generelt på pædagogisk filosofi som specielt på livsduelighedBöwadt 2007. Anne-Marie Eggert Olsen har også gjort sig særligt gældende. Hun har til gengæld kigget på Platons pædagogiske filosofi, som hun skrev en doktorafhandling og lavet en bog omOlsen 2018. Et andet navn er Merete Wiberg, der har kigget på normativitet(2016). Pædagogik, normativitet og videnskab. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi. Det har blandt andet været gennem fokus på etik og myndighed i folkeskolenWiberg, Merete ; Nielsen, Carsten Fogh. / Undervisning i etik i skolen. Almendidaktik : udfordringer og åbninger. red. / Monica Susanne Carlsson ; Mikkel Stovgaard. København : U Press, 2021. s. 71-83. Andre danske kvinder på området er Kirsten Hyldgaard og Mia Skjold Tvede Henriksen.
Alexander von Oettingen har både kigget indgående på Knud Grue-Sørensens pædagogiske forfatterskab, dannelse og pædagogiske tænkere. De emner har han lavet flere bøger omkring. Han er doktor i pædagogik og er en kendt stemme i debatten om skole og undervisning. Filosoffen Thomas Aastrup Rømer har desuden kigget undersøgende og opbyggeligt på pædagogiske forholdThomas Aastrup Rømer (2010): Uddannelse i spænding : åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik. Klim. Han har været en markant kritisk debattør om pædagogikkens udvikling. Et syn på den aktuelle udvikling findes i Rømers bog Pædagogikkens to verdener,Rømer 2015 der ser modsætningerne i pædagogikkens udvikling. Han kigger især på forholdet mellem konkurrencestat og traditionel pædagogik.
Filosoffen Jørgen Huggler har lavet flere skrifter om pædagogikkens filosofi og idehistorie. Herunder udarbejdede han skrifter om pædagogik i forhold til køn, magt og bæredygtighedHuggler 2019. Han er dr. phil. på en afhandling om G. W. F. HegelHuggl er, Jørgen (1999). Hegels skeptiske vej til den absolutte viden. En analyse af Phänomenologie des Geistes. (1 udg.) Museum Tusculanum.. Socialanalytikeren og filosoffen Lars Henrik Schmidt har blandt andet kigget på samfundsdiagnosticering i pædagogikkens fagområde, som han har lavet en bog omSchmidt 1989. Filosoffen Sune Frølund har især kigget filosofisk på naturens rolle i pædagogik og har udgivet flere bøger og artikler om emnetFrølund, S., & Dobrova, N. (red.) (2020). Environmentalism Without Nature? Steven Vogel's post-natural environmental philosophy. Nordicum-Mediterraneum, 15(3, special issue).Naturviden. Studier i pædagogisk filosofi. S. Frølund, 2014. Desuden har Brian Degn Mårtensson, Christian Aabroe og Morten Timmermann Korsgaard alle skrevet bøger inden pædagogisk filosofi, og der findes utallige andre danske repræsentanter som Per Jepsen, Asger Sørensen, Oliver Kauffmann, Benedicta Pecseli, Henrik Vase Frandsen og Carsten Fogh Nielsen samt flere andreNielsen 2014.
Der er en stigende interesse i Danmark for at kigge på marxisme, køn og feminismeHuggler mfl 2017, natur og klima, identitetspolitik og postkolonialisme. Andre har blandt andet kigget videnskabsteori Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh.: Roskilde UF., bevidsthedKauffmann, Oliver. "Bevidsthed. En udfordring for pædagogik og læring". Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 2020., og den pædagogiske grundholdningVestergaard 2006.
I 2010 blev Pædagogisk Filosofisk Forening grundlagt i DanmarkPædagogisk Filosofisk Forening | Refleksioner over pædagogikken.
Beslægtede områder Faget pædagogisk filosofi er beslægtet med uddannelsesvidenskab, generel pædagogik, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi. Desuden med den filosofiske pædagogik og pædagogikkens idehistorieKorsgaard, Ove, Hans Siggaard Jensen og Jens Erik Kristensen (2017): Pædagogikkens idéhistorie. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1. udgave.
Kvinder i pædagogisk filosofi thumb|Hannah Arendt thumb|Martha Nussbaum Der er kommet mere fokus på kvindelige filosoffer i pædagogisk filosofi: Helen Parkhurst (1886-1973) var en amerikansk pædagog, forfatter og underviser, der var grundlægger af progressiv uddannelsesfilosofi, der understregede udviklingen af "hele barnet.http://www.reneberends.nl/e107_files/downloads/Mesch_T_&_Berends_R_2013_HP_remembered_DaltonVisie_1_3.pdf" De senere år har Hannah Arendt fået opmærksomhed i pædagogisk filosofi. Hun mener, at pædagogikken skal formidle mellem det gamle og det nye. Disse tanker kommer til udtryk i artiklen “The Crisis in Education” fra 1954https://thi.ucsc.edu/wp-content/uploads/2016/09/Arendt-Crisis_In_Education-1954.pdf. Martha Nussbaum står for en mere liberal tilgang, der er baseret på antik filosofi. Hendes pædagogiske filosofi er udgivet i bogen Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education fra 1997Nussbaum 1997. Her bruger hun blandt andet liberalisme til at forsvare multikulturalisme og pædagogik med fokus på race, køn og seksualitet. Sue Knight er en australsk filosof, underviser og akademiker, hvis forskning fokuserer på at undervise i ræsonneringsevner og indarbejdning af filosofi i skolens læseplanerDr Sue Knight, Curriculum Author – Ethics education for children.
Tilstedeværelsen af kvinder gælder også inden for den danske pædagogiske filosofi, hvor Anne-Marie Eggert Olsen og Dorthe Jørgensen er vigtige kvindelige filosoffer. Anne-Marie Eggert Olsen blev doktor i pædagogisk filosofi på en afhandling om Platon med titlen At forandre verden. Afhandlingen er en læsning af Platons bog Staten, der perspektiveres til den pædagogiske filosofi. Dorthe Jørgensen skrev den pædagogisk filosofiske bog Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratoriumJørgensen 2015. Bogen er et resultat af eksperimenter med undervisning, der ansporer til fælles udforskning af spørgen. Andre vigtige kvindelige filosoffer på området i Danmark er Pia Rose BowadtBowadt 2017, Merete Wiberg og Kirsten Hyldgaard. Böwadt har blandt andet skrevet om livets pædagogik, pædagogik filosofi og livsduelighed.Böwadt 2019 Hyldgaard har blandt andet skrevet om videnskabsteori Kirsten Hyldgaard (2009) Pædagogiske umuligheder. AUF . Wiberg har skrevet om normativitet i pædagogik. I nordisk sammenhæng kan også nævnes Marie Hållander, Claudia Schumann, Karin Gunnarsson og Lovisa Bergdahl.
Særlige emner
Køn Køn er blevet et centralt emne for mange feministiske filosoffer som Jane Roland Martin, der mener, at uddannelse og pædagogik skal have et særligt fokus på køn. I Danmark har Jørgen Huggler været med til at redigere et temanummer af Studier i Pædagogisk Filosofi med titlen Gender. Her kigger forskellige skandinaviske forskere filosofisk på betydningen af køn i pædagogik og uddannelse.
Pædagogik for farvede og personer med anden etnisk baggrund thumb|William Edward Burghardt Du Bois