Alexander er en nedslagskrater-lignende formation på Månen, som ligger på den nordlige halvkugle på Månens forside i den forrevne overflade nord for Mare Serenitatis. og er opkaldt efter kong Alexander den Store af Makedonien (356 f.Kr. – 323 f.Kr.).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Krateret ligger syd-sydvest for det fremtrædende Eudoxuskrater og øst-nordøst for Calippuskrateret. Lpi-måneatlas

Karakteristika Alexander-formationen er blevet så stærkt nedslidt og forvrænget i tidens løb, at det nu mest ligner et lavlandsområde, omgivet af forrevne kanter. Disse ligger langs de nordvestlige, vestlige og sydlige dele af krateret, mens den østlige side er åben mod den omgivende overflade. De tilbageværende vægge er næsten rektangulære med de mest iøjnefaldende højder mod nordvest.

Kraterbunden er mere jævn og har mørkere albedo i den vestlige halvdel og bliver gradvis lysere og mere ramt af nedslag mod øst. Der er ingen betydende kratere inden for formationens omkreds, skønt der er mange smånedslag i den ujævne, østlige del.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Alexanderkrateret har følgende satellitkratere:

AlexanderBreddeLængdeDiameterA40,7° N14,9° Ø4 kmB40,3° N15,2° Ø4 kmC38,5° N14,9° Ø5 kmK40,5° N19,3° Ø4 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen