Boltzmann er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside langs den sydlige rand. I denne position ses det fra siden, når det betragtes fra Jorden, så der kan ikke ses mange detaljer. Det er opkaldt efter den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann (1844 – 1906).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1964. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Observation af krateret rapporteredes første gang i 1963 af Arthur og Ewen Whitaker i værket Rectified Lunar Atlas. Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur ) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell.
Omgivelser Boltzmannkrateret ligger nær Månens sydpol, nord for den bjergomgivne slette Drygalski og vest for Le Gentilkrateret. Lpi-måneatlas
Karakteristika Krateret er blevet eroderet af mange små nedslag, som har efterladt dets former afrundede og slidte. Kun lidt af den oprindelige rand hæver sig over det omgivende terræn, så krateret er fortrinsvis en sænkning i overfladen. Kraterbunden er forholdsvis flad med en noget ujævn overflade i den østlige halvdel. Der er adskillige småkratere i det indre, herunder et par nær den sydvestlige væg og et lille, skålformet krater tæt på den østlige rand. Forskudt lidt mod nordøst for kratermidten findes en lav, central top, som nu ikke er meget mere end en afrundet bakke.
Sydøst for kraterranden ligger en buet kraterkæde ("catena") af småkratere, som forbinder Boltzmanns rand med den nordlige rand af Drygalski.
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen