Chevallier er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i den nordøstlige del af Månens forside og er opkaldt efter den britiske astronom Temple Chevallier (1794 – 1873).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Chevallierkrateret ligger omkring en kraterdiameter øst-sydøst for det fremtrædende Atlaskrater. Mod syd-sydøst ligger det oversvømmede Shuckburghkrater. "Atlas A", der ligger lige vest for Chevallier, er et skålformet krater med skarp rand. Lpi-måneatlas

Karakteristika Formationen er ikke meget mere end en opløst kraterrand, som stikker lidt op fra en lavaoversvømmet overflade. Alt, hvad der er tilbage af dette krater, er nogle få buede og lave højderygge i overfladen. Den mest fremtrædende sektion af randen ligger mod nordøst, hvor den er sluttet sammen med et lille dobbeltkrater, som også er oversvømmet. Oversvømmelsen har givet kraterbunden ny overflade, som slutter sig til det omgivende, oversvømmede terræn. I den østlige del af bunden ligger "Chevallier B", som er et lille krater, der ligeledes er oversvømmet af lava.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Chevallierkrateret har følgende satellitkratere:

Chevallier LængdeBreddeDiameterB45,2° N51,9° Ø13 kmF46,1° N56,5° Ø9 kmK43,5° N50,9° Ø6 kmM46,0° N51,2° Ø16 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen