Erro er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside bag den østlige rand. Det er et område af Månens overflade, som lejlighedsvis bringes inden for synsvidde fra Jorden på grund af gunstig libration, men krateret ses da fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres. Krateret er opkaldt efter den mexikanske astronom Luis Enrique Erro (1897 – 1955).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Errokrateret ligger langs de østlige udkanter af den ujævne slette, som forbinder Mare Marginis mod nordvest med Mare Smythii mod vest-sydvest. De nærliggende bemærkelsesværdige kratere er Babcock mod vest-sydvest, Saenger mod øst-sydøst og Dreyer mod nord-nordvest.
Karakteristika Krateret har en lav, nedbrudt rand, som kun rækker lidt op over overfladen. Den noget ujævne, omgivende slette er trængt ind i det og har medført, at kraterbunden er flad og næsten uden særlige træk. Randens mest intakte dele er de nordlige og nordøstlige sider. Satellitkrateret "Erro V" er forbundet til den ydre rand mod nordvest, og der ligger et mindre krater langs den sydlige rand. I kraterbundens nordøstlige del er der et småkrater.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Errokrateret har følgende satellitkratere:
Erro LængdeBreddeDiameterD6,8° N100,5° Ø30 kmJ4,6° N99,4° Ø15 kmK3,8° N99,6° Ø17 kmT5,6° N96,9° Ø16 kmV6,3° N97,8° Ø18 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen