John Calvin Coolidge, Jr. (født 4. juli 1872, død 5. januar 1933) var den 30. amerikanske præsident (1923–1929). Coolidge arbejdede sig som republikansk jurist fra Vermont op ad rangstigen inden for Massachusetts politiske liv, for til sidst at ende som guvernør over delstaten. Hans handlinger under politistrejken i Boston i 1919 bragte ham i hele nationens søgelys. Snart efter blev han valgt som den 29. amerikanske vicepræsident i 1920 og opnåede præsidentembedet efter Warren G. Hardings død. Efter at være blevet folkevalgt som præsident ved valget i 1924 fik han ry for at være minimalstats-konservativ.
På mange måder var Coolidges regeringsstil en tilbagevenden til det nittende århundredes passive præsidentperioder.Sobel, 14 Han genoprettede folkets tro på det Hvide Hus efter skandalerne i forgængerens administration og nød stadig en vis popularitet blandt vælgerne, da han forlod embedet.McCoy, 420–421; Greenberg, 49–53 Hans biograf udtalte senere, at "han legemliggjorde middelklassens ånd og håb, kunne forstå dens længsler og udtrykke dens meninger. Det, at han repræsenterede gennemsnittets ånd den oprindelige tekst nævner ham som "the genius of the average", hvilket kan oversættes til både "geni" og "skytsånd", er det mest overbevisende tegn på hans styrke."Fuess, 500
Mange har senere kritiseret Coolidge som led i en generel kritik af en laissez-faire-regering.McCoy, 418; Greenberg, 146–150; Ferrell, 66–72 Hans eftermæle oplevede en renæssance under Ronald Reagan-administrationen,Sobel, 12–13; Greenberg, 2–3 men den endelige bedømmelse af hans præsidentperiode er stadig delt mellem dem, som bifalder hans reducering af regeringens størrelse, og hans modstandere, som mener, at den føderale regering bør være mere involveret i reguleringen af økonomien, og at han derfor bar noget af skylden for Depressionen i 1930'erne.Greenberg, 1–7
Familie og tidlige liv Fødsel og familiehistorie John Calvin Coolidge, Jr. blev født i Plymouth i Windsor County i Vermont 4. juli 1872, og han er dermed den eneste amerikanske præsident, som blev født den fjerde juli. Han var den ældste af to børn af John Calvin Coolidge (1845-1926) og Victoria Josephine Moor (1846-1885). Han havde en lillesøster, Abigail Grace Coolidge (1875-1890). Coolidge-familien havde dybe rødder i New England. Coolidges tidligste amerikanske forfader, John Coolidge, emigrerede fra Cambridge, England omkring 1630 og slog sig ned i Watertown, Massachusetts.Fuess, 12 Coolidges tiptipoldefar, som også hed John Coolidge, var amerikansk hærofficer under den amerikanske revolution.Fuess, 7 De fleste af Coolidges forfædre var bønder. De mere velkendte Coolidger, såsom arkitekten Charles Allerton Coolidge og diplomaten Archibald Cary Coolidge, nedstammede fra andre grene af familien, som var blevet i Massachusetts. Coolidges bedstemor Sarah Almeda Brewer havde en kendt fætter, Arthur Brown, en amerikansk senator, og en kendt kusine, Olympia Brown, som var forkæmper for kvinders rettigheder. right|200px|thumb|Coolidge som student fra Amherst Coolidges bedstefar Calvin Coolidge besad nogle lokale, politiske embeder i Plymouth og var bedst kendt som en mand med "en forkærlighed for practical jokes".Fuess, 14 Sarah Brewer var også fra New England. Det er gennem denne forfader, at Coolidge mente, at han delvist nedstammede fra de oprindelige amerikanere.McCoy, 5 Coolidges far var bonde, men arbejdede også som skolelærer og fredsdommer.Fuess, 16 Hans mor, Victoria Moor Coolidge, var datter af en anden bonde fra Plymouth Notch.Fuess, 17 Coolidges mor blev kronisk syg, hun led muligvis af tuberkulose og døde i en ung alder i 1885, men Coolidges far levede længe nok til at se sin søn blive præsident.McCoy, 5; White, 11
Tidlige karriere og ægteskab Jurist i det vestlige Massachusetts Efter at have dimitteret fra Amherst College efter faderens ønske flyttede Coolidge til Northampton, Massachusetts for at begynde at arbejde med jura. For at undgå det dyre alternativ at gå på det juridiske fakultet startede Coolidge som praktikant hos et lokalt firma, Hammond & Field. John C. Hammond og Henry P. Field, som begge også havde studeret ved Amherst, satte Coolidge i gang med praktisk juridisk arbejde i Hampshire County. I 1897 kom han med i advokatforeningen. Med sin opsparing og en lille arv fra sin bedstefar kunne Coolidge åbne sin egen advokatpraksis i Northampton i 1898, hvor han praktiserede transaktionsjura i den tro, at han tjente sine klienter bedst ved at forblive uden for retssalen. Efterhånden som hans omdømme som en hårdtarbejdende og omhyggelig advokat voksede, begyndte lokale banker og andre forretninger at gøre brug af ham.Fuess, 74–81; McCoy 22–26
Ægteskab og familie I 1905 mødte Coolidge en pige, Grace Anna Goodhue, som ligesom ham selv kom fra Vermont, og giftede sig med hende. Goodhue var lokal skolelærerinde på Clarke Døveskole og var personlighedsmæssigt Coolidges totale modsætning: hun var snakkelysten og elskede sjov, mens han var stille og alvorlig.Greenberg, 58–59 Ikke længe efter deres bryllup rakte Coolidge hende en dag en sæk med 52 par sokker, som alle var fulde af huller. Grace spurgte: "Giftede du dig med mig, så jeg kunne stoppe dine sokker?" hvortil Coolidge uden at smile og med sin sædvanlige alvorlige mine svarede "Nej, men jeg finder det meget praktisk."Telleen, Maurice. The Days Before Yesterday: 75 years ago. The Draft Horse Journal, Autumn, 2001. Hentet fra Internet Archive 18. maj 2007. De fik to sønner sammen; John Coolidge, født i 1906, og Calvin Coolidge, Jr., født i 1908.White, 65–66 Ægteskabet var ifølge de fleste kilder meget lykkeligt.Fuess, 89–92; Sobel, 57–58. Nogle biografer er uenige i dette rosenrøde portræt, se Ferrell, 21–23 Som Coolidge senere skrev i sin selvbiografi: "Vi mente, vi var skabt til hinanden. I næsten et kvart århundrede har hun udholdt mine skavanker, og jeg har glædet mig over hendes ynde."Autobiography, 93
Lokale politiske embeder Embeder i byen Det Republikanske parti var det dominerende i New England i Coolidges tid, og han fulgte i Hammonds og Fields fodspor ved at blive aktiv inden for lokalpolitik.Sobel, 49–51 Coolidge deltog i den lokale kampagne for den republikanske præsidentkandidat William McKinley i 1896, og året efter blev han valgt til at blive medlem af den republikanske bykomite.Sobel, 51 I 1898 vandt han valget til byrådet i Northampton som nummer to i et distrikt, hvor de tre bedst placerede kandidater blev valgt. Embedet var ikke lønnet, men gav Coolidge erfaring i den politiske verden.Fuess, 83 I 1899 afslog han en gennominering og stillede i stedet op som den lokale City Solicitor, en stilling som man blev valgt til af byrådet. Han blev valgt for en ét-årig periode i 1900 og genvalgt i 1901.Fuess, 84–85 Denne stilling gav Coolidge en større erfaring som advokat samt en løn på 600$. I 1902 valgte byrådet i stedet en demokrat til stillingen, og Coolidge vendte tilbage til sin private praksis.McCoy, 29 Kort efter døde amtets retsfunktionær dog, og Coolidge blev valgt til at efterfølge ham. Stillingen var godt betalt, men forhindrede ham i at praktisere jura, så han forblev der kun i et enkelt år. Året efter, 1904, blev Coolidge mødt af sit eneste valgnederlag på stemmer, da han tabte i et valg til Northamptons skoledistriktsbestyrelse.
Delstatspolitiker og borgmester right|thumb|Grace og Calvin Coolidge, omkring 1918. I 1906 nominerede den lokale republikanske komite Coolidge til valget til Repræsentanternes hus i Massachusetts. Han vandt en tæt sejr over den siddende Demokrat og repræsenterede Boston ved møderne i Massachusetts General Court i 1907.Sobel, 61 I sin første periode sad Coolidge i mindre udvalg, og selvom han ofte stemte med partiet, var han kendt som en progressiv republikaner og stemte f.eks. for kvinders valgret og direkte valg af senatorer.Sobel, 62; Fuess, 99 I løbet af sin tid i Boston fandt Coolidge sig en allieret i den vestlige Winthrop Murray Crane-faktion i delstatens Republikanske parti mod den Henry Cabot Lodge-dominerede faktion.Sobel, 63–66 I 1907 blev han valgt til endnu en periode. I møderne i 1908 udtalte Coolidge sig frimodigt, men var stadig ikke en af lederne i den lovgivende forsamling.Sobel, 68–69
I stedet for at konkurrere om endnu en periode i Huset, vendte Coolidge hjem til sin voksende familie og stillede op som Northamptons borgmester mod den siddende demokrat. Han var vellidt i byen og vandt over sin modstander med stemmerne 1.597 mod 1.409.Sobel, 72 I løbet af sin første periode (1910 til 1911) forøgede han lærernes løn og fik en del af byens gæld ud af verden, mens han samtidig fik en mindre skattelettelse igennem.Fuess, 106–107; Sobel, 74 Han stillede op igen i 1911 og besejrede den samme modstander med en lidt større margin.Fuess, 108
thumb|left|150px|Calvin Coolidge som ung politiker.
I 1911 trak Hampshire Countys delstatssenator sig tilbage og anbefalede Coolidge at prøve at blive valgt som hans efterfølger ved valget i 1912. Han besejrede sin demokratiske modstander med stort flertal.Sobel, 76 Ved starten af sin embedsperiode blev Coolidge valgt som formand for et udvalg, som skulle løse "Brød og Roser"-strejken af arbejdere for American Woolen Company i Lawrence. Efter to anspændte måneder gik selskabet med til arbejdernes krav i et forlig, som udvalget havde anbefalet.Fuess, 110–111; McCoy, 45–46 De andre store sager for Republikanerne det år var partiets opdeling mellem den progressive side, som foretrak Theodore Roosevelt som præsidentkandidat, og den konservative side som foretrak William Howard Taft. Selvom han foretrak visse progressive lovforslag, nægtede Coolidge at forlade partiet.Sobel, 79–80; Fuess, 111 Da det nye Progressive Party ikke opstillede en kandidat i hans delstatsdistrikt, vandt Coolidge genvalget over sin demokratiske modstander.
Møderne i 1913 var endnu mere begivenhedsløse, og Coolidges tid blev hovedsageligt brugt i et jernbaneudvalg, som han var formand for.Fuess, 111–113 Coolidge havde tænkt sig at trække sig tilbage efter 1912, da to perioder var normen, men da formanden for delstatssenatet, Levi H. Greenwood, overvejede at stille op som viceguvernør, besluttede Coolidge sig for igen at stille op til Senatet i håb om at blive valgt til formand.Fuess, 114–115 Selvom Greenwood senere besluttede sig for at stille op til genvalg til Senatet, blev han slået, og Coolidge blev valgt med Cranes hjælp som formand for det tæt delte senat.Sobel, 80–82 Efter sit valg i januar 1914 holdt Coolidge en tale kaldet Have Faith in Massachusetts ("Tro på Massachusetts"), som senere blev genudgivet som bog.Have Faith in Massachusetts: A Collection of Speeches And Messages by Calvin Coolidge, 1919, . Hans tale, som senere ofte er blevet citeret, opsummerede Coolidges regeringsfilosofi. "Gør dagens arbejde. Hvis det er at beskytte de svages rettigheder, uanset hvem der protesterer, gør det. Hvis det er at hjælpe en magtfuld korporation, gør det. Forvent at blive kaldt en stædig konservativ, men vær ikke en stædig konservativ."stand-patter" Forvent at blive kaldt en demagog, men vær ikke en demagog. Tøv ikke med at blive kaldt så revolutionær som videnskab. Tøv ikke med at være så reaktionær som gangetabellen. Forvent ikke at opbygge de svage ved at trække de stærke ned. Skynd dig ikke med lovgivning. Giv administrationen en chance for at nå op på siden af lovgivningen." Have Faith in Massachusetts, Calvin Coolidges tale til Massachusetts State Senate, 1914.Have Faith in Massachusetts, 7–8