thumb|Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums tidligere adresse på H.C. Andersens Boulevard Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) (engelsk: Royal Danish Academy of Music) er et dansk musikkonservatorium. Konservatoriet blev grundlagt i 1867 af komponisten Niels W. Gade som Københavns Musikkonservatorium og er Danmarks ældste professionelle musikuddannelsesinstitution. Konservatoriet fik sit nuværende navn i 1902. Fra 1949 har den danske stat stået for driften.
Konservatoriet overtog pr. august 2008 Danmarks Radios tidligere lokaler på Rosenørns Allé 22 (Radiohuset med Radiohusets Koncertsal) der således tog navneforandring til Konservatoriets Koncertsal.
Institutionen havde indtil da til huse i en bygning på hjørnet af Niels Brocks Gade og H.C. Andersens Boulevard i København.
Børnekor Docent Margrete Enevold stiftede i 1978 et børnekor, der fungerer som øvekor for musikstuderende og som selvstændigt koncertensemble. Koret er kendt for sine store udlandsrejser og turnéer.
Bigbands Professor Mogens Andresen dannede i 2001 et Big Band af unge studerende, der spillede ved koncerter og fester o.l.
Docent Frans Rasmussen havde allerede i 1978 oprettet DKDM-bigband, der 1979-85 blev ledet af blandt andre Thad Jones, Dave Baker og Ernie Wilkins. Herefter fungerede orkestret nogle år under ledelse af Frans Rasmussen og Ole Koch Hansen, indtil det faldt som offer for nedskæringer først i halvfemserne. Af de mere prominente medlemmer kan nævnes sangerinderne Hanne Boel og Vibeke Nørby, saxofonisten Fredrik Lundin, trompetisterne Ole Hansen og Jan Glæsel, basunisterne Kenneth Agerholm og Thure Larsen, pianisten Niels Thybo og trommeslageren Frands Rifbjerg.
Ledere Direktører/rektorer:
1867–1890 Niels W. Gade 1890–1899 J.P.E. Hartmann 1899–1915 Otto Malling 1915–1930 1930–1931 Carl Nielsen 1931–1947 Rudolph Simonsen 1947–1954 Christian Christiansen 1954–1955 Finn Høffding 1956–1967 Knudåge Riisager 1967–1971 Svend Westergaard 1971–1975 Poul Birkelund 1976–1979 Friedrich Gürtler 1979–1986 Anne-Karin Høgenhaven 1986–1989 Anker Blyme 1989–1992 1992–2007 Steen Pade 2007–2019 Bertel Krarup 2019-2023 Uffe Savery 2023-2024 2024- Helene Gjerris
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Uddannelsesinstitutioner i København Kategori:Etableret i 1867 Kategori:Musikkonservatorier i Danmark