Mehmet Tobias Scholl (født Mehmet Tobias Yüksel 16. oktober 1970 i Karlsruhe, Vesttyskland) er en pensioneret tysk fodboldspiller af tyrkisk afstamning, der spillede for klubberne Karlsruher SC og Bayern München. Bedst kendt er han for sit ikke mindre end 15 sæsoner lange ophold i Bayern München, hvor han vandt hele otte tyske mesterskaber, fem DFB-Pokaltitler, UEFA Cuppen i 1996 samt Champions League og Intercontinental Cup i 2001. Han var også med til at blive europamester med det tyske landshold ved EM i 1996 i England.
Landshold Scholl nåede gennem karrieren at spille 36 kampe og score otte mål for Tysklands landshold, som han repræsenterede mellem 1995 og 2002. Han var en del af den tyske trup der vandt guld ved EM i 1996 i England, og deltog også efterfølgende ved Confederations Cup i 1999 og EM i 2000 i Belgien og Holland.
Titler Bundesligaen 1994, 1997, 1999, 2000, 2001, 2003, 2005 og 2006 med Bayern München
DFB-Pokal 1998, 2000, 2003, 2005 og 2006 med Bayern München
UEFA Cup 1996 med Bayern München
Champions League 2001 med Bayern München
Intercontinental Cup 2001 med Bayern München
EM 1996 med Tyskland
Eksterne henvisninger
Spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Tyskland Kategori:Fodboldspillere fra Karlsruher SC Kategori:Fodboldspillere fra FC Bayern München Kategori:Personer fra Karlsruhe Kategori:Fodboldtrænere fra Tyskland Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1996 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000