Offentlighedsloven (forkortet OFL),Offentlighed i forvaltningen formelt Lov om offentlighed i forvaltningen, er en dansk lov, der regulerer offentlighedens adgang til dokumenter og andre oplysninger hos det offentlige, herunder aktindsigt for borgere, som ikke er part i en sag.https://www.danva.dk/lovstof/vand-spildevand/offentlighedsloven/ Loven er især af betydning for journalister og medier,Afslag fra Statsministeriet på aktindsigt i dokumenter vedrørende ministres brug af sociale medier. Ministerbetjening. Ekstrahering men bygger i princippet på, at enhver kan få adgang til offentlige oplysninger. Adgangen er dog undergivet en række undtagelser, bl.a. for sager inden for strafferetsplejen, ansættelses- og forfremmelsessager i det offentlige samt lovforberedende arbejde, ligesom personsager, oplysninger om forretningshemmeligheder og interne arbejdsdokumenter med forvaltningens overvejelser om en sags behandling og afgørelse helt eller delvist kan være undtaget fra offentlighed. Den oprindelige offentlighedslov trådte er fra 1985 (med ikrafttræden 1. januar 1987),Retsinformation mens den nugældende lov blev vedtaget af Folketinget i juni 2013 og trådte i kraft d. 1. januar 2014.Oluf Jørgensen: Folketinget er blevet vildledt om offentlighedsloven - Altinget:
Formål OFL har som grundlæggende formål at sikre åbenhed i den offentlige forvaltning; dog skal loven også varetage andre hensyn end åbenhed.Retsinformation
Nuværende lov Loven omfatter dokumenter, som alle dele af den offentlige forvaltning har udarbejdet. Man har dog ikke ret til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, med mindre man selv er omtalt i sagen. Det kan også jf. OFL § 4, stk. 3 kræves, at den der ansøger om aktindsigt er i stand til at identificere den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i. Det betyder, at journalister skal have et vist forhåndskendskab for at kunne søge aktindsigt. Forvaltningens interne arbejdsdokumenter er heller ikke omfattet af loven.
Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen jf. § 2, stk. 1. Desuden skal man være opmærksom på undtagelserne i OFL §§ 12 og 13, der blandt andet beskytter private virksomheders tekniske og økonomiske forhold (med henblik på at forhindre at aktindsigt bruges til konkurrenceforvridning), herudover beskyttes også statens sikkerhed, økonomiske forhold og forholdet til andre lande.
Ny offentlighedslov Lovkommissionen og fremlæggelse I 2002 nedsatte Justitsministeriet en Offentlighedslovskommission, som skulle komme med forslag til en ny offentlighedslov.Region Nordjylland – "Orientering om høringssvar om offentlighedsloven", Marts 2010 Justitsminister Lars Barfoed fremsatte den 8. december 2010 forslaget til en ny offentlighedslov i Folketinget. Forslaget indeholder blandt andet den ændring, at man fremover skal kunne søge aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75%. Hastigheden i behandlingen af aktindsigt forøges også, i det et svar skal gives indenfor 7 dage, i stedet for de nuværende 10. Justitsministeren udtalte selv i en kronik i Jyllands-Posten samme dag om det nye lovforslag: "Det overordnede sigte er at udvide offentlighedens grundlæggende princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og demokratisk kontrol med forvaltningen og samtidig tilpasse loven til nutidens samfundsforhold.".
Forslaget indeholdt derudover en indskrænkning af offentlighedens indsigt i ministerbetjening, det vil sige i interaktionen mellem ministerier og embedsværket.Forslagets §24, stk. 1 og 2. Under udformningen af forslaget i Offentlighedslovskommissionen mødte denne paragraf (§24) ingen kritik fra de repræsenterede mediefolk, som bl.a. inkluderede direktør Christian Kierkegaard fra brancheorganisationen Danske Specialmedier, journalist Kate Bluhme fra Ekstra Bladet som repræsentant Dansk Journalistforbund og souschef på TV2 Mikkel Hertz,Information, "Mediefolk støtter omstridt paragraf i offentlighedslov", 27. november 2009 fordi netop denne paragraf var opstået som følge af Justitsministeriets allerede foreliggende kommissorie, hvilket i realiteten betød et direktiv, som kommissionen ikke har kunnet sætte sig ud over.Information, "§ 24 – en bombe under offentlighedsprincippet", 15. december 2010
Barfoed udtalte sig om offentlighedsloven i et interview i dagbladet Information den 20. december. Han sagde bl.a. omkring argumentet for fratagelse af ministerbetjening fra aktindsigt: "Vi kan bare konstatere, at det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt", samt at "det er et ønske, der er vokset frem gennem lang tid. Det er ikke noget, jeg har fundet på nu." Adspurgt om, hvordan undtagelsen vil være en fordel for borgerne, svarer Barfoed, at det ville være en fordel "på den måde, at det fører til nogle bedre, mere kvalificerede overvejelser, uden man bliver kigget over skuldrene."Information, "Barfoed åbner for forhandling om ministerbetjening", 20. december 2010
Kritik af OFL § 24 Ifølge OFL § 24 er interne dokumenter som hovedregel undtaget fra aktindsigt med henvisning til ministerbetjening.https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bilag_5.pdf
Især § 24 har også efterfølgende været genstand for kritik fra flere sider.Overskrift Redaktør på Information Christian Jensen udtaler, at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."Leder i Information, "Pressefrihed", 18. oktober 2010 Journalisterne Lars Rugaard og Erik Valeur har udgivet bogen Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om ministerbetjening, hvor de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville have blevet til noget under en ny offentlighedslov. Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af at daværende socialminister havde Henriette Kjær afgivet forkerte oplysninger hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag, at Arbejdsmarkedsstyrelsen korrigerede rapport samt baggrunden for Tuneserloven.Journalisten, "Sygehus-sagen var aldrig afsløret med ny offentlighedslov", 5. november 2010.
Også forskere har kritiseret lovforslaget. Professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at loven er "et demokratisk tilbageskridt". Historieprofessor Poul Villaume anser, at forslaget ville kunne bremse hans egen forskning.
SF's retspolitiske ordfører, Meta Fuglsang, udtalte til fagbladet Journalisten om forslaget: "Formålet med ændringen af offentlighedsloven er at give mere åbenhed. Og så rører man ved det helt centrale om ministerbetjening. Det synes jeg, er et paradoks."Journalisten, "SF: Forslaget til ny offentlighedslov er paradoksalt", 8. december 2010.
Mediejuristen Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedslovskommissionen, forsvarede i november 2009 i Information begrænsningen af indsigt i ministerbetjening med, at "Ansatte skal kunne forberede sager uden frygt for, at deres foreløbige tanker offentliggøres. Der skal være plads til at tænke, at tænke forkert og drøfte sager med kolleger under forberedelsen uden at risikere, at idéer og skitser kan komme på avisernes forsider. Det er den vigtigste begrundelse for den gældende undtagelse for interne dokumenter. Samme hensyn ligger bag Offentlighedskommissionens forslag om at udvide undtagelsen med ministerbetjening på tværs af ‘Slotsholmens’ myndigheder. Det skal være sådan, at en ansat i et ministerium, der har fået en sag på sit bord, roligt kan sende en stribe mail rundt til kolleger i andre ministerier og styrelser for at få gode idéer."Information, "Undtagelse til ministerbetjening er velbegrundet", 29. november 2009. I november 2010 udtalte Oluf Jørgensen sig til Journalisten, og her udtrykte han kritik overfor det nye lovgivningsforslag.Journalisten, "Mørklægning", 5. november 2010.
Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen udtalte til P1 d. 1. april 2010 vedrørende Offentlighedskommissionens begrundelse for forslaget om ministerbetjening: "Det er ikke en direkte for kommissionens medlemmer dokumenteret erfaringsbaseret virkelighed. Men det er – når vi taler om kommissionens medlemmer – en refereret virkelighed, som for os er blevet en forestillet virkelighed. Om det vil jeg sige, at en forestillet virkelighed kan jo – det ved vi fra mange menneskelige forhold – være mindst lige så reel som den erfaringsbaserede.".Rugaard & Valeur, Hvidbog, s. 20.
Barfoed opstillede i sin kronik i Jyllands-Posten 26 punkter hvor lovforslaget efter Barfoeds opfattelse giver fremskridt i forhold til åbenheden, og 5 punkter hvor der er tilbageskridt. Ulrik Dahlin har i dagbladet Information givet udtryk for den opfattelse, at der reelt kun er fem mindre fremskridt og til gengæld ni alvorlige tilbageskridt.Information, "Står der 26-5 til åbenheden?", 15. december 2010Information, "Ni bestemmelser gør indsigt sværere", 15. december 2010
Yderligere kritik og genåbning af forhandling Desuden fremkom Oluf Jørgensen med en yderligere kritik af resten af offentlighedsloven.Information, "Justistsministeren udvander offentlighedslov", 14. december 2010. Ifølge ham havde det endelige lovforslag, der blev fremlagt i Folketinget, udvandet de væsentlige udvidelser i borgernes rettigheder som lovkommissionen havde foreslået. Han fremhæver bl.a., at dokumenter først skal journaliseres når de er i "endelig form", og udelukker dermed udkast, som udvalget ellers havde foreslået.Lovudkast L-90, 2.3.2.10. Desuden at justitsministeren kan undtage private aktører, der har fået udliciteret offentlige ydeligelser fra aktindsigtLovforslag L-90, Bemærkninger til §5. samt kommissionens forslag om, at der skulle være ret til udtræk fra offentlige databaser, hvis det kunne foretages "ved enkle kommandoer" var blevet yderligere skærpet til "få og enkle kommandoer".Lovforslag L-90, Bemærkninger til §7.
På grund af den offentlige kritik af især ministerbetjeningsparagraffen, meldte Liberal Alliance og Dansk Folkeparti d. 9. december ud, at de ikke kunne garantere at stemme for loven i dens daværende udformning.Berlingske, "Flertallet vakler bag offentlighedslov", 9. december 2010 Lars Barfoed genåbnede derfor den 14. december forhandlingerne om loven, på trods af at den allerede var blevet fremsat i Folketinget, og udtalte at "Det er klart min hensigt, at vi skal have en bred aftale omkring det her."Information, "Regeringen genåbner offentlighedslov", 14. december Retsordførerne for Folketingets partier mødtes til teknisk gennemgang af loven den 12. januar 2011, og en ny førstebehandling af loven til dagen efter.Information, "Ny offentlighedslov må ikke 'lukke butikken'", 21. december 2010 Den nye offentlighedslov skal ikke gælde i forbindelse med miljøoplysninger
Loven om aktindsigt i miljøoplysninger, der implementerer FN's Århuskonvention og EU-direktivet om aktindsigt i miljøoplysninger, stiller borgere og presse væsentligt bedre end med såvel den gamle som den nye offentlighedslov. Loven giver borgere og presse ret til at stille en frist for besvarelse af aktindsigt og bestemme formen, herunder om oplysninger og dokumenter skal udleveres i elektronisk form. Offentlige myndigheder er endvidere forpligtet til at besvare aktindsigten endeligt senest 2 måneder efter modtagelse af begæringen. Miljøoplysningsloven er ledsaget af bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger, der pålægger offentlige myndigheder at ordne miljøoplysninger så de umiddelbart kan offentliggøres på Internettet.