Copenhagen Business Academy, også kendt som Cphbusiness, var et dansk erhvervsakademi beliggende i Region Hovedstaden. Det blev 1. juli 2025 fusioneret med Københavns Erhvervsakademi til Erhvervsakademi København.
Akademiet fungerede som en statsfinansieret selvejende videregående uddannelsesinstitution, der hørte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Erhvervsakademiet havde i 2018 5.852 fuldtidsstuderende, 7.871 fagdeltagere på deltidsuddannelserne og 448 medarbejdere.
Copenhagen Business Academy beskæftigede sig med uddannelse inden for områderne økonomi, finans, IT, ledelse, kommunikation, salg, markedsføring, entreprenørskab, service, oplevelse, multimedie, laboratorie og miljøteknologi.
Historie Copenhagen Business Academy blev oprettet i september 2008. Fra oprettelsen og frem til 2012 samarbejdede de med de fire uddannelsesinstitutioner, København Nord, Hotel- og Restaurantskolen, Niels Brock og Erhvervsskolen Nordsjælland, der udgjorde moderskolerne.
I august 2012 blev Copenhagen Business Academy etableret som såkaldt klassisk erhvervsakademi med blandt andet egen administration.
Afdelinger Copenhagen Business Academy havde fem afdelinger, foruden undervisningsaktiviteter på Bornholm. I City-afdelingen findes blandt andet de finansielle uddannelser, samt skolens hovedsæde med rektoratet og en del af administrationen. På Nørrebro-afdelingen findes service og oplevelsesuddannelser. På Søerne-afdelingen fandtes uddannelserne for salg og markedsføring og efter- og videreuddannelse indenfor ledelse og kommunikation. I Hillerød findes to afdelinger, en med laborant- og miljøteknologiuddannelserne og en afdeling i SlotsArkaderne, hvor der udbydes merkantile uddannelser. På afdelingen i Kgs. Lyngby udbydes tekniske og merkantile uddannelser, som samarbejder på tværs af fagområder.
Fra 2015 udbød skolen også uddannelserne serviceøkonom, finansøkonom, datamatiker og Innovation og entrepreneurship på Bornholm.
Uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Datamatiker Financial controller Finansøkonom Handelsøkonom Laborant Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Miljøteknolog Multimediedesigner Serviceøkonom
Professionsbacheloruddannelser
E-handel Finansbachelor Innovation og entrepreneurship International handel og markedsføring International hospitality management Softwareudvikling Sportsmanagement Webudvikling
Akademiuddannelser
Finansiel rådgivning Informationsteknologi Innovation, produkt og produktion International transport og logistik Kommunikation og formidling Ledelse Miljøteknologi Oplevelsesøkonomi Salg og markedsføring Skatter og afgifter Økonomi og ressourcestyring
Diplomuddannelser
Finansiel rådgivning Kommunikation (den merkantile diplom) Ledelse Salg og markedsføring Softwareudvikling Webudvikling Økonomi og regnskab
Referencer
Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside
Kategori:Etableret i 2008 Kategori:Ophørt i 2025 Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark