Jesper Grønkjær (født 12. august 1977 i Nuuk) er en tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark, der i dag arbejder som ekspert på tv.

Han debuterede på landsholdet i 1999 og spillede siden 80 landskampe og scorede 5 mål. Han deltog blandt andet i VM-slutrunderne i 2002 og 2010 samt EM-slutrunderne i 2000 og 2004. Efter VM-slutrunden 2010 meldte Jesper Grønkjær ud, at han stoppede på det danske landshold. Før den sidste superligakamp i forårssæsonen 2011 meldte Grønkjær ud, at han også indstillede sin klubkarriere.

Jesper Grønkjær startede sin fodboldkarriere i hjembyen Thisted, hvor han som ynglingespiller skiftede til AaB. Kort efter sit skifte i 1995 fik han som 17-årig debut på AaB's førstehold i en Super Cup-kamp mod FC København. I 1998 skiftede han til den Hollandske storklub Ajax Amsterdam og nåede 75 kampe for klubben, inden Engelske Chelsea FC i 2000 købte ham fri for en rekordhøj transferpris på 140 millioner kroner. Frem til 2004 spillede han 88 ligakampe kampe for den Engelske storklub. Siden da gik turen over Birmingham City og Atlético Madrid, hvor han et år senere skiftede til Tyske VfB Stuttgart. Efter 8 år i udlandet vendte han i sommeren 2006 tilbage til Superligaen FC København, hvor han spillede i 5 sæsoner indtil sit karrierestop i 2011.

Fra 2011 til 2022 var han fast ekspert på tv-programmet Onside på TV3+.

I 2016 blev han en del af amatørfodboldholdet FC Græsrødderne.

Hæder Klub AFC Ajax KNVB Cup: 1998–99

F.C. København Superligaen: 2006–07, 2008–09, 2009–10, 2010–11 DBU Pokalen: 2008–09

Individuelt Året U18 talent i 1995 Årets spiller U/19: 1995 Tipsbladets Årets spiller: 2006–07 Tipsbladets Årets profil i efteråret: 2007 Superligaen - Årets spiller: 2007

Referencer

Eksterne henvisninger

Grønkjær i landsholdstrøjen Jesper Grønkjær Fanpage

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Chelsea F.C. Kategori:Fodboldspillere fra VfB Stuttgart Kategori:Fodboldspillere fra Birmingham City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Atlético Madrid Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Thisted FC Kategori:Fodboldspillere fra AaB Kategori:Fodboldspillere fra FC København Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark Kategori:Personer fra Thy Kategori:Personer fra Nuuk Kategori:Fodboldspillere fra Grønland Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010