Statens Museum for Kunst (forkortet SMK) er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Museets hovedsæde ligger i Sølvgade i København og forvalter statens kunstsamling, der omfatter omkring 200.000 værker af dansk og international kunst fra 1300-tallet til i dag. Foruden museet i København åbnede SMK i 2025 sin nye afdeling, SMK Thy i Doverodde i Sydthy.
Samlingen er organiseret i tre hovedområder: Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling, Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Kongelige Afstøbningssamling. SMK varetager nationale opgaver inden for indsamling, bevaring, forskning og formidling og arbejder desuden med digital tilgængeliggørelse gennem projektet SMK Open. Museet afholder også arrangementsrækken SMK Fridays seks fredage om året, hvor museet holdes åbent i aftentimerne.
SMK er en del af museumsfællesskabet Parkmuseerne.
Historie Samlingerne på SMK har deres oprindelse i de danske kongers Kunstkammer, der går tilbage til Christian II.
Christiansborgs første brand Ved Christiansborgs brand 1794 gik en del af samlingen tabt, men det meste blev reddet takket være Johan Conrad Spenglers snarrådighed. Spengler fik de vagthavende gardere til at evakuere malerierne både på slottet og i Kunstkammeret. Blandt de brændte værker var Nicolai Abildgaards serie af danske kongeportrætter samt et rytterportræt af Christian IV (1642-43) af Karel van Mander III.
Guldalderperioden I 1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og kunstsamlingen blev åben for offentligheden i 1827 under navnet Den Kongelige Malerisamling. Indkøbene fortsatte og i løbet af det 19. århundrede, med kunsthistoriker Kunsthistorikeren Niels Lauritz Høyen som inspektør for kongernes samling fra 1839, blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere. Samlingen består derfor af mange malerier fra den danske guldalder og ved enevældens afskaffelse i 1849 blev værkerne statens ejendom. thumb|left|John Lübschitz, Christiansborgs brand, 1885, Statens Museum for Kunst Christiansborgs anden brand Ved den anden slotsbrand i 1884 overlevede stort set hele malerisamlingen. Samlingen blev dog atter hjemløs. I 1888 blev der derfor udskrevet en arkitektkonkurrence, som lå bag opførelsen af den ældre del af den nuværende bygning.
Rumps samling thumb|right|Henri Matisse, Lyserøde løg, 1906-1907, Statens Museum for Kunst Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I 1928 donerede politikeren Johannes Rump sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.
Hærværk Et maleri Kvinde i chemise af den franske maler André Derain blev 1. december 2024 udsat for hærværk, idet det blev påkastet orange maling. Maleriet var dog bag glas.
Arkitektur SMK er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i 1884. Da samlingen blev hjemløs, var behovet for en ny bygning presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger, herunder de betondæk, som findes bag facaderne.
Den ældre bygning Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896 på resterne af Peucklers Bastion. Den møder gadehjørnet mod Sølvgade og Øster Voldgade monumentalt og i en skrå vinkel. Facadens midterparti er symmetrisk og ligner en romersk triumfbue. Resten er inspireret af italiensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer – mursten, granit og faksekalksten. Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. sal til malerisamlingen. Det varede imidlertid ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.
Ombygning 1969-1970 Allerede i 1920'erne begyndte de første udvidelsesplaner for museet, men først i 1969-1970 stod kongelig bygningsinspektør Nils Koppel og Eva Koppel for en drastisk ombygning af bygningens indre. Koppel-parret etablerede ti nye lokaler og skabte mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede de en moderne, mindre omfattende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.
thumb|upright=.82|Bagsiden af museet set fra Østre Anlæg. Viser en del af den seneste udvidelse fra 1998.
Tilbygning 1992-1998 Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i 1992-1998 og tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Denne hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men placeret således, at et langt, højt rum, kaldet Skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. I forbindelse med tilbygningen blev også Koppel-parrets trappe og andre detaljer forandret. Den nye fløj rummer en koncertsal, hvis akustik viste sig at være så begrænset, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.
Museumshaven Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen. Det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midterakse. Monumentet er udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i 1892, men har været genstand for stor kritik. I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev det udskældte Danmarksmonumentet fjernet, og det er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i 1999.Vej & Parks folder om Østre Anlæg (PDF)
Den 27. januar 2010 offentliggjorde museets daværende direktør Karsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr. til en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet.Pressemeddelelse fra Statens Museum for Kunst Den nyrenoverede museumshave blev indviet i september 2014.
Samlingen SMK råder over mere end 200.000 værker, herunder ca. 9.250 malerier og skulpturer, 247.000 tegninger og grafiske blade samt mere end 2.900 gipsafstøbninger. Langt størstedelen af denne samling er dog i opbevaring og ikke i udstillingerne. Samlingen er SMKs kerne og udgangspunktet for alt museets arbejde. Den omfatter 700 års kunst, fra 1300-tallet til i dag. Kunsten var indtil 1849 kongernes private ejendom. Dette år indføres demokratiet i Danmark, hvorfor samlingen blev overdraget til staten og blev alle danskeres kunstsamling. SMKs kunstsamling er den ældste i Danmark. Et udvalg af værkerne kan opleves i faste udstillinger på museet, der byder på et kronologisk overblik, temaer at fordybe sig i og aktuelle vinkler, som sætter kunsten i perspektiv.
Faste udstillinger SMK's faste udstillinger giver et overblik over 700 års kunst med værker af blandt andet Henri Matisse, André Derain, Cornelis Cornelisz van Haarlem, Vilhelm Hammershøi og Elisabeth Jerichau-Baumann. Her vises et udsnit af værker fra SMK's samling.
Europæisk Kunst 1300-1800 Andrea Mantegna, Tiziano Vecellio, Lucas Cranach den ældre, Peter Paul Rubens og Rembrandt van Rijn. Kunsthistoriens absolutte sværvægtere er samlet i udstillingen Europæisk Kunst 1300-1800, der viser kunst fra middelalderen til oplysningstiden. Den giver et overblik over 500 års kunst og er et rum for fordybelse i kunst og fortællinger om Europa. Også geografisk spreder udstillingen sig med højdepunkter inden for hollandsk, flamsk, italiensk, fransk, spansk og tysk kunst.Pedersen, Eva de la Fluente; Rung, Mette Houlberg; Bernhardt, Nana. Europæisk kunst 1300-1800 - Om præsentationen Den byder på såvel malerier som skulpturer, miniaturer, tegninger og grafiske værker fra museets samling af ældre europæisk kunst.
Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 viser skandinavisk kunst fra dansk guldalder til modernismens fødsel. Udstillingen giver et overblik over perioden som både rummer den danske kunsts oprindelse, den danske guldalder og 1800-tallets brydningstid i det virkelighedsnære moderne gennembrud. Her foldes de store træk i dansk og nordisk kunst gennem 150 år ud i forskellige temaer og med fokus på de mest centrale kunstnere. Udstillingen er fordelt på 24 sale med i alt 400 værker af blandt andet Nicolai Abildgaard, C.W. Eckersberg, Jens Juel, L.A. Ring, Anna Petersen, Anna Ancher, P.S. Krøyer, Christen Købke og Vilhelm Hammershøi.Holm, Henrik; Monrad, Kasper. Dansk og Nordisk Kunst 1750-1800, SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015
Fransk Kunst 1900–1930 thumb|upright=.82|Amedeo Modigliani, Alice (1916-1919)
I sommeren 1905 kastede blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og André Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og nye former. Det blev indledningen på en hæsblæsende og revolutionerende periode i kunsthistorien. SMK har en helt unik samling af fransk kunst, hvilket blandt andet skyldes, at politikeren Johannes Rump i 1928 donerede sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rump tilbød SMK sin samling allerede i 1923, men den daværende direktør Karl Madsen syntes ikke, at samlingens kvalitet var høj nokAagesen, Dorthe, Houlberg, Mette, Historien om den franske samling , SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere såsom Matisse, Picasso, Derain og Braque, samt kunstnere der levede og virkede i Paris, fx Modigliani.Fransk Kunst 1900-1930, SMK. Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
Dansk og International Kunst efter 1900 thumb|upright=.82|Faun og nymfe af Edvard Weie. I museets nyere bygning fra 1993 forbindes fortid med nutid gennem værker af blandt andre Edvard Weie, Harald Giersing, Emil Nolde, Per Kirkeby, Kirsten Justesen, Jytte Rex, Bjørn Nørgaard, John Davidsen, Ursula Reuter Christiansen, Wilhelm Freddie, Robert Smithson og Tal R. Den lange gang gennem bygningen fungerer som en tidslinje. Når man går gennem huset i de store udstillingsrum ud mod Østre Anlæg, bevæger man sig samtidig i et kronologisk forløb gennem kunsten fra det tidlige 1900-tal op til i dag, mens de små gallerier viser specifikke kunstnere eller temaer.Torp, Marianne; Dorthe, Aagesen; Larsen, Berit Anne. Om Dansk og International Kunst efter 1900 , SMK, Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015 500 værker over to etager byder på alt fra feminisme og surrealisme til politisk virkelighed og ekspressionisme.
Den Kongelige Kobberstiksamling
Den Kongelige Kobberstiksamling indeholder mere end 240.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir fra 1500-tallet til i dag. Grundstenen til Den Kongelige Kobberstiksamling blev lagt, da den tyske maler Albrecht Dürer i 1521 forærede et antal træsnit til den danske Kong Christian 2.. Dengang noterede Dürer i sin dagbog, at han gav kongen "de bedste eksemplarer af alle mine værker".Holm, Henrik. "Om Kobberstiksamlingen ". SMK. Statens Museum for Kunst Samlingen indeholder bl.a. to versioner af et af verdens største kobberstik, den 3,5 x 3 m store Æresport, som Dürer skabte på bestilling af kejser Maximilian i 1515. Dürers Æresport har været genstand for et større forsknings- og konserveringsarbejde, der mundede ud i udstillingen ”Magt og ære” i 2015