Johan Nordahl Brun Rolfsen (født 12. juni 1848 i Bergen, død 18. januar 1928 i Oslo) var en norsk forfatter og skolemand.
Han er især kendt som skaberen af Læsebog for folkeskolen, der gennem tre generationer blev anvendt af millioner af norske skolebørn og fik stor betydning for norsk skriftkultur og folkeoplysning.
Biografi Rolfsen voksede op i Bergen i et hjem præget af slægtskab med flere af byens fremtrædende familier. Hans farfar var eidsvollsmanden Jens Rolfsen, en alsidig, men omskiftelig skikkelse, hvis livsspænd også kom til at præge barnebarnet. Faderen var først købmand og senere bankkasserer. Familien havde begrænsede økonomiske midler, men hjemmet var præget af ro, musik og litteratur.
Rolfsen afsluttede sin skolegang ved Bergen Katedralskole i 1866 og bestod senere den almindelige ”anden eksamen” ved Universitetet i Kristiania. Han fuldførte dog aldrig et embedsstudium, men var formelt student frem til 1877.
I årene 1870–1872 arbejdede Rolfsen som lærer ved Aars og Voss' skole og senere ved Frøken Falsens Pikeskole, hvor han også fungerede som medbestyrer. Samtidig foretog han flere studierejser i udlandet, redigerede et nordisk tidsskrift og fik udgivet både lyrik og prosa.
I 1877 flyttede han til Bergen for at arbejde som elevinstruktør ved Den Nationale Scene. Efter et ophold i udlandet med ambitioner om at slå igennem som dramatiker fik han opført flere stykker i København og Christiania, dog uden større succes. Et vigtigt ophold fandt sted ved reformskolen i Birkerød, ledet af vennen Johan Mantzius. 1880'erne blev en urolig periode præget af intensiv litterær aktivitet. Rolfsen arbejdede i næsten alle genrer, ofte med beskedent udbytte, men også med enkelte gennembrud. Han pendlede mellem Norge og Danmark og var i denne periode blandt andet norsklærer ved Hambros Skole i Bergen fra 1882 til 1888.
I 1890 flyttede familien til Kristiania, som herefter blev hans faste base. I 1892–1895 udkom Læsebog for folkeskolen i fem bind, finansieret af forlæggeren Jacob Dybwad, efter at Stortinget havde afslået Rolfsens ansøgning om støtte. Værket blev højdepunktet i hans forfatterskab og en hjørnesten i norsk skole- og kulturhistorie.
Resten af livet arbejdede Rolfsen som forfatter og redaktør på fuld tid. Han virkede som oversætter, journalist, forsker og foredragsholder i et personligt samspil mellem skønlitteratur og sagprosa. Ved sin død i 1928 var han i gang med både en roman og en ny udgave af læsebogen.
Forfatterskab og betydning Nordahl Rolfsen var den eneste af de store norske lærebogsforfattere, som konsekvent satte kunstneriske hensyn over pædagogiske og skolepolitiske. Hans tekster for børn og unge var præget af en filosofisk og æstetisk bevidsthed, der forenede respekt og frihed, alvor og leg. Hans læsebøger spillede en central rolle i arbejdet med sproglige reformer i Norge i første halvdel af 1900-tallet, og han er ofte blevet beskrevet som en kulturel nationbygger. Samtidig havde han et bredt internationalt perspektiv, blandt andet i værket I arbeidets eventyrland, der introducerede økonomisk geografi for børn og unge gennem en rejseskildring fra verdensudstillingen i Paris 1900.
Som dramatiker havde Rolfsen begrænset succes, men opnåede gennembrud med Nordlandstrompeten og dramaet Svein Uræd, sidstnævnte med musik af Ole Olsen og ofte betragtet som Norges første vellykkede helaftensmusical. Som prosaforfatter udviklede han skoleskildringen med en realistisk og personlig tone, blandt andet i den halvt selvbiografiske Morfar fortæller fra 1919.
Rolfsen var en fremtrædende folkeoplysningsmand og virkede som foredragsholder, biblioteksforkæmper og værkredaktør. Han spillede en central rolle i Kristiania Arbejderakademis foredragsvirksomhed og var i 18 år leder af Centralstyret for de norske folkeskolers barne- og ungdomsbiblioteker. Han redigerede også storværket Norge i det nittende Aarhundrede (1900), et omfattende populærvidenskabeligt værk om land og folk.
Nordahl Rolfsen var formand for Studentersamfundet og senere for Den Norske Forfatterforening. Politisk blev han ofte opfattet som bjørnsonianer og venstremand, men han var aldrig nogen udpræget forenings- eller kampfigur. Han levede som en arbejdsom og distræt bogmand, tæt knyttet til familien, men uden mange nære venner, og døde uden større formue.
Han blev i 1912 udnævnt til ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden. Mindre gader i Oslo og Bergen bærer hans navn, og i 2001 blev en skulptur til hans ære opstillet i Bergens bibliotek. Et centralt monument over ham findes i Rådhushallen i Oslo, hvor han er afbildet som foredragsholder i Henrik Sørensens udsmykning, omgivet af fresker udført af sønnen Alf Rolfsen.
Referencer
Kategori:Personer fra Bergen Kategori:Forfattere fra Norge Kategori:Skolefolk fra Norge Kategori:Riddere af 1. klasse af Sankt Olavs Orden