thumb|Forskellige reproduktioner af ildstål typiske for oldtiden og middelalderen.
Et ildstål er et værktøj, der bruges til optænding, og består af et stykke stål, som kan slås mod flint, chert eller andre hårde sten for at danne gnister.
Historie thumb|Ildstål fra slutningen af 1700-tallet fra Bretagne, Frankrig.
Før opfindelsen af tændstikker blev slagbaseret ildfremstilling ofte brugt til at tænde ild. Før stålets udbredelse blev forskellige former for pyrit eller markasit anvendt sammen med flint og andre sten for at frembringe en højtemperaturgnist, som kunne bruges til at starte en ild. Der er tegn på, at Ötzi, kan have brugt jernpyrit til at lave ild. Fra jernalderen og frem til opfindelsen af friktions-tændstikken i 1826 af John Walker var brugen af flint og stål udbredt. Ildstålet blev ofte opbevaret i en metal-fyrtøjsæske sammen med flint og tændmateriale. I Tibet og Mongoliet blev de i stedet båret i en læderpung kaldet en chuckmuck.
I Japan blev slagbaseret ildfremstilling udført med agat eller endda kvarts. Det blev også brugt som et ritual for at bringe held eller afværge onde kræfter. Ninjaer brugte en Uchitake (打竹).
Anvendelse thumb|Ildstål og flint brugt i Dalarna, Sverige, i 1916
Typen og hårdheden af det anvendte stål er vigtig. kulstofstål (1060, W1, værktøjsstål osv.) danner let gnister. Jern og legeringer (som rustfrit stål, 5160 osv.) er sværere at bruge og danner færre gnister. Stålet skal være hærdet, men blødere end det flintlignende materiale, der slår gnisten af. Gamle filer, blad- og spiralfjedre samt rustent haveværktøj genbruges ofte som ildstål.
Ud over flint kan andre hårde, ikke-porøse sten med skarp kant anvendes, såsom chert, kvarts, agat, jaspis eller kalcedon.
Den skarpe kant af flinten bruges til at slå hårdt mod ildstålet i en spids vinkel for at skære eller skrælle små metalpartikler af. Stålets pyroforicitet får disse spåner til at oxidere i luften. De smeltede, oxiderende gnister antænder derefter tændmaterialet. Tændmaterialet holdes bedst tæt ved flinten, mens ildstålet hurtigt føres ned mod flinten, så gnisterne kastes ind i materialet. Forkullet stof eller amadou (“fyrsvamp”) bruges ofte til at opfange de relativt lavtempererede gnister, som derefter kan overføres til grovere tændmateriale og pustes til flamme.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Optænding