En chapeau claque eller operahat er en variant af høj hat, som kan klappes sammen ved hjælp af et fjedersystem. Den blev oprindeligt udviklet til brug i mindre rummelige indendørs lokaler som teatre og operahuse.
Den er typisk fremstillet af sort satin og kan foldes lodret sammen ved et tryk eller et knæk på hattens top, så den nemt kan opbevares i en garderobe eller under et sæde. Den foldes ud igen ved et tryk indefra.
Navn Det franske navn chapeau claque er sammensat af chapeau, som betyder hat, og claque, som betyder smæld elle rklik. En chapeau claque er således en hat, der klappes sammen med et klik og foldes ud på samme måde.
På engelsk omtales modellen normalt som collapsible top hat (sammenklappelig høj hat), gibus eller oftest opera hat.www.silktophats.eu: History of the top hat
Historie
Konstruktionen kan oprindeligt have været inspireret af en historisk hattemodel kaldet chapeau bras (armhat), fremstillet som bicorne eller tricorne, så den kunne bæres sammenfoldet under armen.Quinion, Michael. Why is Q always followed by U? Penguin Books. 2009
Den 5. maj 1812 fik den londonske hattemager Thomas Francis Dollman patent på et design til en "elastisk rund hat", understøttet af ribber og fjedre. Patentet blev beskrevet således:
Nogle kilder har tolket dette som en tidlig sammenklappelig høj hat, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår, om Dollmans design var beregnet til herre- eller damehatte. Dollmans patent udløb i 1825.
Omkring 1840 udviklede Antoine Gibus i Poissy, Frankrig, en høj hat med fjedermekanisme, der kunne klappes sammen. Modellen blev så populær, at hatte fremstillet efter dette design kom til at blive kendt som gibus.
Den karakteristiske smældende lyd, der høres, når en gibus foldes ud, gav anledning til et tredje navn, chapeau claque, idet claque er det franske ord for 'smæld''.
Se også Operakappe Operahandsker Teaterkikkert
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Hatte