København Danser er en international dansefestival i København, der siden 2021 har præsenteret gæstespil af udenlandske dans- og balletkompagnier på danske scener. Festivalen drives af den erhvervsdrivende fond Fonden Værtskabsteatret (CVR-nr. 42022896) og er stiftet af den tidligere balletdanser Ulrik Birkkjær og produktions- og turnélederen Thomas Mieth.

Fra 2025 driver fonden desuden et fast dansestudie på Østerbro i København under navnet København Danser Studios, se afsnittet nedenfor.

Historie

Festivalen blev lanceret i foråret 2021 og afholdt sin første sæson samme efterår på Østre Gasværk Teater: San Francisco Ballets solister åbnede 2.–5. september med værker fra tre århundreders balletrepertoire, efterfulgt af en dobbeltforestilling 29. september–3. oktober, der markerede det første samarbejde mellem Pina Bausch Foundation, École des Sables (Senegal) og Sadler's Wells (England), heriblandt en opsætning af Pina Bauschs Le Sacre du Printemps. Initiativtagerne beskrev formålet som at give et dansk publikum mulighed for at opleve moderne dans og ballet "på allerhøjeste internationale niveau".

Større produktioner har bl.a. været Kontakthof af Tanztheater Wuppertal (2025), værker af den belgiske gruppe Peeping Tom (2024 og 2026), samt koreografen Marcos Moraus arbejde med kompagniet La Veronal (Sonoma, 2025) og med Ballet Nacional de España (Afanador, 2026).

Program i oversigt

Siden 2021 har festivalen bl.a. præsenteret følgende internationale gæstespil (filmvisninger medregnet ikke):

Forestilling År Detaljer Kilde San Francisco Ballet 2021 Solister, Østre Gasværk Teater, 2.–5. sept.; værker fra tre århundreders balletrepertoire Le Sacre du Printemps (École des Sables / Sadler's Wells / Pina Bausch Foundation) 2021 Østre Gasværk Teater, 29. sept.–3. okt.; første samarbejde mellem de tre parter Le Sacre du Printemps (ekstraforestillinger) 2022 Østre Gasværk Teater, 25. maj–2. juni NOMAD (Eastman / Sidi Larbi Cherkaoui) 2022 Folketeatret, 11.–12. aug. Antidote (Sidi Larbi Cherkaoui) 2022 Den Røde Plads, 21. aug. Decadance #22 (Batsheva Ensemble / Ohad Naharin) 2023 Østre Gasværk Teater, 27.–28. maj GIGA GAGA People 2023 Tunnelfabrikken, 20. maj Les Étoiles (Pariseroperaens balletkompagni) 2023 Østre Gasværk Teater, 3.–4. juni Les Ballets Trockadero de Monte Carlo 2023 Folketeatret, 16.–20. aug. Hammer (GötebrogsOperans Danskompani, Alexander Ekman) 2024 Operaen, 12.–13. juni Peeping Tom (Peeping Tom, Triptych) 2024 Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus, 23.–29. maj Into the Hairy (Sharon Eyal) 2024 Østre Gasværk Teater, 30. maj–1. juni Sutra (Sadler's Wells og munke fra Shaolintemplet, koreografi af Sidi Larbi Cherkaoui) 2025 Østre Gasværk Teater, 21.–24. maj Sonoma (Marcos Morau / La Veronal) 2025 Østre Gasværk Teater, 28.–30. maj Kontakthof (Tanztheater Wuppertal) 2025 Musikhuset Aarhus og Det Kongelige Teaters Gamle Scene, juni Broken Theater (Bobbi Jene Smith) 2026 Østre Gasværk Teater, jan. og Musikhuset Aarhus, jan. Chroniques (Peeping Tom) 2026 Østre Gasværk Teater, maj Afanador (Marcos Morau og Ballet Nacional de España) 2026 Gamle Scene, 26.–28. sept.

Modtagelse

Festivalens forestillinger er blevet anmeldt i flere landsdækkende medier og af fagkritikere. I forbindelse med festivalens debutsæson anmeldte Alexander Meinertz San Francisco Ballets soldansere for Kristeligt Dagblad i september 2021 og kaldte initiativet "det vigtigste internationalt orienterede initiativ af denne kaliber og kvalitet, Danmark har set i et årti". Samme år anmeldte Information opsætningen af Le Sacre du Printemps. Meinertz anmeldte også 2023-sæsonen på sin fagligt anerkendte hjemmeside. Dorte Grannov Balslev anmeldte Peeping Toms Triptych for ISCENE i 2024 under overskriften "grotesk dansevanvid på svimlende højt niveau". Samme år anmeldte Michael Søby for CPHCulture opsætningen af Hammer og skrev, at "ingen har mere andel i" sæsonens "uforlignelige gæstespil" end København Danser. Søby anmeldte i 2025 også Tanztheater Wuppertals opsætning af Kontakthof og fremhævede, "at det endelig lod sig gøre igen". Jens Winther anmeldte Afanador for Det Sku' Du Se i 2026 og fremhævede, at Thomas Mieth og Ulrik Birkkjær gennem København Danser bringer "moderne scenekunst i absolut verdensklasse" til København.

Finansiering

København Danser finansieres af en kombination af privat fondsstøtte, billetindtægter og offentlig kulturstøtte. Ifølge det reviderede årsregnskab for 2025 havde fonden samlede indtægter på 12.303.000 kr., mod 7.246.000 kr. i 2024 og 4.016.000 kr. i det første regnskabsår 2021 — mere end en tredobling over fire år. Af 2025-indtægterne stammede 4.091.000 kr. fra private fonde, heriblandt Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Fondation Juchum, mens en del kom fra offentlige tilskud, primært Slots- og Kulturstyrelsen.

Fonden har gennem flere sæsoner modtaget projektstøtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst til enkelte af sæsonens gæstespil, heriblandt Sonoma i 2025.

Organisation

København Danser drives af den erhvervsdrivende fond Fonden Værtskabsteatret, registreret 8. januar 2021 med hjemsted på Nygårdsvej 5a, København Ø. Fondens bestyrelse bestod ved stiftelsen af Lars Liebst (formand, tidligere adm. direktør for Tivoli), Finn L. Meyer (næstformand), Camilla Høy Kramer Schou og Maria Birkkjær Räder. Ulrik Birkkjær er kunstnerisk leder, Thomas Mieth er festivalleder.

København Danser Studios

Fra 1. september 2025 driver fonden desuden et fast dansestudie, København Danser Studios, på Nygårdsvej 5a på Østerbro i København. Centret rummer bl.a. åbne danseklasser, et residencyprogram for koreografer, en bachelorlinje i samarbejde med Statens Scenekunstskole, fysioterapi samt fælles café- og kontorfaciliteter for dansekompagnier.

Som erhvervsdrivende fond driver de to festivalledere studiet på kommercielle vilkår — noget de ifølge Iscene.dk selv oplever som en "forkert klang", men som samtidig giver dem frihed til at handle hurtigere på nye muligheder. Ombygningen af det nye studie blev foretaget af Jeudan, bl.a. dansegulv, vinyl og spejle, er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Ulrik Birkkjær har uddybet baggrunden for den kommercielle model:

Referencer

Eksterne henvisninger København Dansers officielle hjemmeside

Kategori:Festivaler Kategori:Kultur i København Kategori:Dans i Danmark