IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er en type af lyntogs- og intercity-togsæt hos DSB, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen. Et IC4-togsæt er dieseldrevet og består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. I modsætning til IC3-togsættene er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Op til tre IC4-togsæt kan sammenkobles med i alt 612 siddepladser. Det er dog ikke muligt at op- og nedformere i almindelig drift og det er ikke muligt at passere fra et togsæt til et andet.
Togsættene skulle have været på skinner fra 2003-2006, hvor de skulle udgøre rygraden i trafikken mellem landsdelene, men var længe forfulgt af leveringsvanskeligheder. Først i løbet af 2007 indsattes fire enkeltkørende togsæt i overvåget prøvedrift. Fra november 2011 til juli 2012 var hele serien af IC4-togsæt taget ud af drift som følge af bremseproblemer.
Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i september 2013, og i oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 var en dårlig investering, men at 77 af togsættene kunne være i drift i 2019.
På baggrund af fortsat lav driftsstabilitet fremlagde DSB i december 2016 en minimalistisk indsættelsesplan, der bl.a. indebar, at der anvendes 77 IC4-togsæt fordelt på ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve. 5 af de oprindelige 82 togsæt skrottedes i 2017. Endvidere vil IC4 primært blive anvendt som regionaltog frem mod indsættelsen af nye IC5 togsæt i 2027.
Baggrund
Realiseringen af DSB’s strategiske plan ”Gode Tog til Alle” (GTA) fra 1998 indebar nye og bedre tog, hyppigere afgange, kortere rejsetider og således også indkøb af en ny generation af fjerntog. Med IC4 skulle lyntogsnettet udvides, antallet af afgange over hele landet skulle forøges med næsten 30 % frem til 2006, og byer i yderområderne ville få kortere afstand til hovedstaden med hyppigere afgange og kortere rejsetid. Eksempelvis ville rejsetiden fra Aalborg til København kunne reduceres med 35 minutter og fra Skive til København med 40 minutter.
På denne baggrund underskrev DSB's bestyrelsesformand Knud Heinesen den 11. december 2000 efter et EU-udbud en ordre på 83 dieseltogsæt fra den italienske togproducent AnsaldoBreda til en samlet pris på omkring fem mia. kr.DSB køber Ferrari-tog for 5 milliarder | Ingeniøren.dk Hentet den 14. januar 2013 Stykprisen pr. togsæt var 54 mio. kr. Adtranz, Alstom, Bombardier og Siemens var med i udskillelsesløbet.Fem giganter kæmper om 80 tog til DSB | Ingeniøren.dk Hentet den 2. februar 2013
Eftersom IC4 er dieseldrevet, skulle det oprindeligt ligesom IC3 sikre direkte forbindelser mellem fx København og de dele af Danmark, som endnu ikke har elektrificerede jernbanestrækninger.
Design, teknik og indretning Design thumb|left|Fronten på IC4 er beklædt med glasfiber. IC4-togets design er resultatet af et samarbejde mellem DSB's designteam – med vægt på nordiske designtraditioner – og det italienske designfirma Pininfarina, der bl.a. er kendt for at designe Ferrari-sportsvogne. Det udvendige design med den aerodynamiske højhastighedssnude i stil med mange højhastighedstog i Europa bryder markant med designtraditionen fra flexlinersystemet på IC3, IR4 og Øresundstogene, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke kan etableres gennemgang mellem flere sammenkoblede togsæt.Poulsen 2010, s. 152, 1. spalte Ifølge DSB udgør konstruktionen af frontpartiet en anseelig crash-zone, idet kobling, styrtbøjler og to stålsøjler giver en stødabsorbering på op til seks megajoule.
Ifølge DSB's daværende designchef, Pia Bech Mathiesen, har målet med IC4 være at kombinere italiensk og skandinavisk designtradition, så den skandinaviske tradition for ægthed i materialerne føres sammen med en italiensk stylingtradition. Ifølge Mathiesen skulle ægtheden give sig udslag i, at sæder i læderlook og plastic malet som træ ikke er at finde i IC4.
I 2001 arbejdede i alt 30 teknikere og designere fra AnsaldoBreda og Pininfarina og 15 fra DSB med toget. På de første skitser, der fremvistes i 2000, var IC4 i rød og hvid bemaling med mørkeblå vinduesbånd og blå markeringer ved indstigningsdørerne.Poulsen (2010) s. 149 Da det første togsæt kom til Danmark i 2003, var det imidlertid i den nye hvid/grå og mørkeblå designlinje, der var indført på DSB's øvrige tog.
Teknik thumb|right|Fællesbogie fra togsæt 31. Et IC4-togsæt er i hver endevogn (MG) udrustet med to højtydende og energieffektive dieselmotorer med common rail direkte indsprøjtning. Der er tale om fire 20-liters V8-motorer fra Iveco, der i alt yder 2240 kW og via en mekanisk gearkasse trækker på nærmeste aksel.Poulsen (2010), s. 151 Togets "powerpack" - som Ivecos motor udgør sammen med kølesystem, gearkasse, generator og kompressor - er samlet på en stor ramme, der hurtigt kan afmonteres og sendes til reparation. De to mellemvogne, FH og FG, har - ligesom IC3-togets mellemvogn FFPoulsen 2010, s. 184 - ingen motorer. Ligeledes er vognkasserne bygget af aluminium, og de fast sammenkoblede vogne er monteret på fællesbogier. Til toget er benyttet 15 større underleverandører - de fleste italienske - og nogle få fra Tyskland, Spanien og Danmark, fx informationssystemer fra Focon, toiletsystem fra Semca og Jupiter og møbelstoffer fra firmaet Gabriel i Aalborg.
IC4-togsættets højest tilladte hastighed er 200 km/t, som dog tidligst forventes udnyttet fra 2018, når der tages hul på første etape af timemodellen.6 by samarbejdet – Om hurtige tog mellem byerne Indtil da er den maksimalt tilladte hastighed 180 km/t på de danske skinner. Togets maksimalt tilladte hastighed har i flere perioder været begrænset til henholdsvis 160 km/t i forbindelse med den betingede typegodkendelse i 2007, 140 km/t i november 2011 i forbindelse med bremseproblemerne, 169 km/t i 2012 som følge af midlertidige modificeringer af bremsesystemet, 140 km/t i efteråret 2012 som følge af løvfald og 160 km/t fra december 2012 og indtil ultimo august 2013, hvor Havarikommissionens endelige rapport forelå. Som følge af rapporten gav Trafikstyrelsen tilladelse til at hæve hastigheden til 180 km/t, men indtil DSB's yderligere test var færdige, var hastigheden i løvfaldsperioden fra 1. oktober til 30. november begrænset til 140 km/t.Turen med IC4 vil tage længere tid | Epn.dk Den 30. august 2013Løvfald: IC4 må igen sænke farten til 140 km/t | ing.dk Den 30. september 2014 I februar 2015 gav Trafikstyrelsen permanent tilladelse til normal hastighed i løvfaldsperioderne.
IC4 er godkendt til at køre 180 km/t også gennem Storebæltstunnellen, hvorimod IC3-togene af komfortmæssige hensyn kun må køre gennem tunnelen med maksimalt 140 km/t. Forskellen skyldes den trykbølge, som togene danner, når de kører ind i tunnelen. Eftersom IC3-toget kun vejer 97 ton, og IC4-toget vejer 160 ton, opleves rystelserne kraftigere i det lette IC3-tog ved samme hastighed.Timemodel kræver ombygninger på Storebælt | Ing.dk Den 12. oktober 2013
Maksimalt tilladt hastighed Juni 2007- Maj 2011-Jernbanen nr. 3, juni 2011 side 15, 3. spalte nederst Nov. 2011 Juli 2012- Okt. og nov. 2012 Dec. 2012 - sep. 2013 Okt. og nov. 2013 Dec. 2013-sep. 2014 Okt. og nov. 2014 Dec. 2014- km/t 160 180 140 169 140 160 140 180 140 180
GSM-R Ifølge Banedanmark skulle det første IC4-tog oprindelig være udstyret med en GSM-R-førerrumsradio til det nye signalsystem ved årsskiftet 2013/14. Tidsplanen er efterfølgende ændret, så installationen af GSM-R i IC4 er planlagt til februar 2016. Ifølge DSB er der som ved alle andre litra tekniske udfordringer. På IC4 er en af dem at finde en generisk løsning, idet der forekommer en del litravarians, fordi IC4 stadigvæk er et tog under udvikling.
Indretning thumb|left|Sæder i vis-a-vis-opstilling. IC4 er indrettet med brede ind- og udstigningsdøre i midten af hver vogn, som det kendes fra S-togene.Med nogenlunde lige stor afstand mellem ind- og udstigningsdørene adskiller IC4 sig fra både IC3, IR4 og Øresundstoget, hvor udstigningsdørene er placeret tæt på bogierne frem for med lige så lang afstand mellem dørene. Indvendigt er toget indrettet med fire vestibuler og 12 kupéer med mellem 8 og 32 siddepladser. Sæderne er opstillet vis a vis og i flyopstilling. De to motorvogne (MG) er på nær et par skillevægge og opstillingen af sæder stort set ens indrettet. Toget er indrettet med enhedsklasse med samme komfortniveau ved alle pladser, så standardpladser og DSB 1'-pladser kan fordeles fleksibelt efter behov. Sammenlignet med standardpladserne i IC3 og IR4 er der i IC4 bedre benplads, og midterarmlænene er bredere end i IC3 og IR4.Midterarmlænene er ca. 5 cm bredde i IC3 og IR4 og ca. 8 cm i IC4.
thumb|Vestibule og indgang til handicaptoilettet.
Der er elektronisk pladsreservationssystem, internet og 230 V elstik ved alle sæder,DSB Lyntog og togsæt - DSB IC4 Litra MG | Jernbanen.dk og det var oprindelig meningen, at der med tiden skulle etableres en mindre bistro i flexvognen.Spisevognen tilbage i danske tog | Avisen.dk Hentet den 29. november 2012 Mellemvognen FH er indrettet delvist med gulv i perronhøjde og rummer cateringfaciliteter, togførerkupé, et handicaptoilet, et flexrum med 12 klapsæder og plads til cykler og barnevogne samt to kupéer, heraf en med en ledig plads til en kørestol. For at togservice kan komme rundt i toget, er der i begge ender af lavgulvsarealet anbragt særlige elevatorer til salgsvognen.Poulsen (2010), side 184-185 IC4 har to standardtoiletter og et handicaptoilet med puslebord svarende til et toilet for hver 68 passagerer ved 100 % belægning. Hvert toilet har en fækalietank på 420 liter.
I juni 2015 udvidede DSB adgangen til internettet, så det blev gratis for alle rejsende i IC3, IC4 og IR4 uanset hvor i landet, togene kører. Samtidig opgraderedes forbindelsen fra 3G til 4G.
thumb|left|AnsaldoBredas fabrik i Pistoia.
Produktion og levering
Produktion Produktionen af IC4 begyndte på fabrikken i Pistoia i Toscana i oktober 2001, og i december 2001 kunne DSB's daværende administrerende direktør, Henrik Hassenkam, fremvise en mock-up af toget i Torino.IC4-tog snart på banen – men allerede forsinket – Nationalt | www.b.dk Første togsæt kom til Danmark i september 2003 med henblik på test.Gad vide om det mon også kan køre | Berlingske.dk Hentet den 27. januar 2013 Produktionen af den egentlige serieleverance (MPTO) startede i 2009 med første levering i april 2010.
Fra 2003 sendte DSB inspektører til fabrikkerne i Italien for at holde øje med produktionen. For at matche AnsaldoBredas intensiverede produktion besluttede DSB i foråret 2010 at øge antallet af inspektører i Italien betragteligt, så der altid var bemanding - også i weekenderne. Således var der fuld bemanding i Piacenza fra den 3. maj og i Verona fra den 18. maj 2010.Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 2. spalte nederst I 2011 var i alt 28 inspektører beskæftiget med IC4. Inspektørernes rolle var at gennemgå togsættene, når produktionen af bestemte togdele var færdig herunder 1) rå vognkasser til et togsæt, 2) vognkasser monteret med hovedkomponenter, 3) bogiesæt bestående af bl.a. hjulsæt, bremseudstyr og akselvendegear og 4) færdigbygget og rutinetestet togsæt. Hvis der var fejl, skulle de udbedres inden næste inspektion.IC4 bryder ned 74 gange så ofte som lovet | Ingeniøren.dk Hentet den 2. februar 2013
Produktionssteder