thumb|Bro over Lavant-dalen i Kärnten, Südautobahn A2 thumb|Austrian A321-100 Østrigs transport omfatter vejnettet, togdriften samt flytrafikken i Østrig.
Vejnettet i Østrig bærer præg af alpernes dominans. Således er der i forbindelse med motorvejsnettet i alt 137 vejtunneler. Vejnettet er godt udbygget, og Østrig placerer sig højt i Europa i forhold antal kilometer vej pr. mio. indbyggere med 205 km ligesom der er 1 personbil pr. 2 indbyggere. Der er afgifter for at køre på motorveje samt visse hovedvejsstrækninger over f.eks. bjergpas.
Jernbanenettet er hovedsagelig bygget i det Østrig-Ungarske rige, og Wien er derfor midtpunkt for en banetrafik, der var rettet mod områderne i nord, syd og øst. På grund af grænsedragningen efter 1. verdenskrig går nogle af de nationale transitstrækninger gennem nabolandene. Jernbanenettet er samlet 6.272 km. langt. I forhold til indbyggertal har Østrig det tredjestørste jernbanenet i EU-15 landene. Østrig benytter hovedsageligt normalspor, men på visse lokalstrækninger anvendes smalspor. Østrigs jernbaner benytter både højre- og venstrekørsel.
Via lufttrafikken håndterede de 6 lufthavne i Østrig i 2005 20,4 mio. passagerer, hvoraf Flughafen Wien-Schwechat i hovedstaden Wien håndterede 75 %. Østrigs nationale flyselskab hedder Austrian, som er medlem af Star Alliance.
Veje og trafik Østrig har med sin centrale beliggenhed i Europa en stor transittrafik – særlig nord-syd og nord-sydøst, hvilket i høj grad præger vej- og skinnenettet. Transitforbindelserne kræver godt dimensionerede veje, og for at passerede Alperne kræves mange tunneler og broer. Da transittrafikken passerer gennem miljømæssigt sårbare bjergområder, har den østrigske stat meget tidligt fokuseret på tiltag, der kan reducere transittrafikkens negative indflydelse på nærmiljøet. Østrig stillede således meget tidligt krav om tvungen indførelse af katalysatorer i nye køretøjer, ligesom Østrig indførte en særlig miljøafgift for lastbilers transitkørsel.
Veje thumb|Motorvej A22 ved Kaisermühlen, Wien thumb|Motorvejsnettet i Østrig Romerne byggede de første betydende nord-syd forbindelser, hvoraf vejen gennem Brennerpasset var blandt de vigtigste. Brenner-passet er det lavest beliggende bjergpas i central-alperne, og endnu i dag er motorvejen over Brenner af stor betydning for den europæiske nord-syd gående trafik. Østrigs vejnet har en samlet længde på 107.000 km (2005), som fordeler sig således på vejtyper:
Motorveje: 2.100 km. Overordnede veje (Landesstrassen): 34.000 km. Øvrige veje (Gemeindestrassen): 71.000 km.
Der er i alt 13 km. vej pr. indbygger i Østrig. Motorvejsnettet er godt udbygget. Målt i forhold til kilometer motorvej pr. mio. indbyggere placerer landet sig som nummer 3 i EU-15 landene, med i alt 205 km. (2003), mens Danmark ligger som nummer 5 med 190 km. Det overordnede vejnet er opbygget efter 6 hovedkorridorer:
Donaukorridor, Ungarn – Wien – Linz – Salzburg – München Südkorridor, Slovakiet – Wien – Graz – Klagenfurt – Italien Tauernkorridor, Salzburg – Hohe Tauern – Klagenfurt – Slovenien Pyhrnkorridor, Tjekkiet – Linz – Pyhrn – Graz – Slovenien Brennerkorridor, München – Kufstein – Innsbruck – Brenner – Italien Arlbergkorridor, Innsbruck – Bregenz – Schweiz
Der er følgende motorveje i Østrig: A1 West Autobahn; Wien – Linz – Salzburg – Walserberg (Grænsen til Tyskland A 8 – München) A2 Süd Autobahn; Wien – Wiener Neustadt – Graz – Klagenfurt – Arnoldstein (Grænsen til Italien – Udine) A3 Südost Autobahn; Knoten Guntramsdorf (A 2) – Eisenstadt A4 Ost Autobahn; Wien – Nickelsdorf (Grænsen til Ungarn – Budapest) A5 Nord Autobahn (under udbygning); Wien – Haugsdorf (Grænsen til Tjekkiet – Brünn) A6 Nordost Autobahn; Knoten Bruckneudorf – Kittsee (Grænsen til Slovakiet – Bratislava) A7 Mühlkreis Autobahn; Linz – Unterweitersdorf A8 Innkreis Autobahn; Knoten Voralpenkreuz (A 1/A 9) – Wels – Suben (Grænsen til Tyskland A 3 – Passau) A9 Pyhrn Autobahn; Knoten Voralpenkreuz (A 1/A 8) – Graz – Spielfeld (Grænsen til Slovenien – Maribor) A10 Tauern Autobahn; Salzburg – Villach A11 Karawanken Autobahn; Knoten Villach – Karawankentunnel (Grænsen til Slovenien – Jesenice) A12 Inntal Autobahn; (Grænsen til Tyskland A 93 – Rosenheim) – Kufstein – Innsbruck – Landeck A13 Brenner Autobahn; Innsbruck – Brenner (Grænsen til Italien – Verona) A14 Rheintal/Walgau Autobahn; (Grænsen til Tyskland A 96 Lindau) – Bregenz – Feldkirch – Bludenz – S 16 til Tirol A21 Wiener Außenring Autobahn; Sydlig omfart om Wien (Forbindelse mellem A 1 – A 2) A22 Donauufer Autobahn; Wien – Korneuburg – Stockerau A23 Autobahn Südosttangente Wien; Wien (Forbindelse mellem A 2 – A 4 – A 22) A25 Welser Autobahn; Wels (Forbindelse mellem A 1 – A 8)
Længden af motorveje er i perioden 1970 – 2005 steget med 415% fra 493,6 km. til 2.050,2 km.
Vejtunneller Trafikinfrastrukturen er præget af Alpernes dominans i Østrig. Således er der 137 (2005) vejtunneler i forbindelse med motorvejsnettet med en samlet længde på 290 km. Flest tunneller findes i Steiermark (25, samlet længde: 74,5 km), Oberösterreich (25, samlet længde: 36,4 km.) og Kärnten (23, samlet længde: 40,0 km.).
thumb|Sydsiden af Plabutsch tunnelen
Østrigs 6 længste motorvejstunneller er (tal i parentes angives motorvejsnummer):
Arlberg, Tirol/Vorarlberg (S16): 14,0 km. Plabutsch, Steiermark (A9): 10,1 km. Gleinalm, Steiermark (A9): 8,3 km. Landecker, Tirol (A12): 7,0 km. Pfänder, Vorarlberg (A14): 6,7 km. Tauern, Salzburg (A10): 6,4 km.
Trafik Der i Østrig indregistreret 4.156.743 (2005) personbiler, og heraf er 51,2 pct. dieseldrevne, hvilket gør Østrig sammen med Belgien til det land i EU-25, der har den største bestand af dieseldrevne personbiler. Målt pr. 1.000 indbyggere er der 505 (2004) personbiler i Østrig (354 i Danmark). Østrig placerer sig som nummer 5 blandt EU-15 landene, mens Danmark placerer sig som nummer 14.
Der er registreret 39.884 trafikuheld (2006) med i alt 51.930 kvæstede og 730 dræbte. Antallet af trafikdræbte er 9 pr. 100.000 indbyggere i Østrig (7 i Danmark).
Vejafgifter Siden 1997 har alle køretøjer med en totalvægt til og med 3,5 t skullet betale en afgift for at benytte motorveje i Østrig. Ved køb af et mærkat (die Vignette) for en begrænset tidsperiode (maksimalt 1 år), kan vejene benyttes. Mærkatet sættes i bilens forrude. Prisen for et års mærkat er 72,60 Euro (2007). Indtægterne fra salg af mærkatet bruges til at vedligeholde og udbygge motorvejsnettet.
Ordningen administreres af ASFiNAG (Autobahnen- und Schnellstraßen- Finanzierungs- Aktiengesellschaft).
På grund af store vedligeholdelses- og investeringsomkostninger er visse vej- og tunnelstrækninger yderligere afgiftsbelagt:
Arlbergtunnel Brenner Autobahn Pyhrn Autobahn Tauern Autobahn Karawankeltunnel
En række andre vejstrækninger (typisk over bjergpassene) er ligeledes afgiftsbelagt.
I alt indkom der i 2007 322 mio. Euro fra salg af vignette-mærkater, 119 mio. Euro fra øvrige afgiftsbelagte strækninger og 984 mio. Euro fra afgifter for tunge køretøjer.
Jernbaner Fakta thumb|Godstog med lokomotiv af typen 1144 Østrigs samlede jernbanenet udgør i alt 6.272 km. (2005), hvoraf 5.683 km. tilhører Österreichische Bundesbahnen (ÔBB) og de resterende 590 km. tilhører privatbaner. Målt i forhold til kilometer jernbane pr. mio. indbyggere placerer Østrig sig som nummer 3 i EU-15 landene med i alt 714,4 km. (2003), mens Danmark til sammenligning placerer sig som nummer 8 med 420,9 km.
Der er 266 jernbanetunneler i Østrig.
Den første strækning Østrig etablerede den første jernbane på det europæiske kontinent. Jernbanen, der blev åbnet den 1. august 1832 for passager og godstrafik, var hestetrukket, og forbandt Budweis (Ceské Budejovice) i sydböhmen med Linz i Oberösterreich. Baggrunden for etableringen af banen var den værdifulde transport af salt fra Salzkammergut i Oberösterreich til Budweis, der var Böhmens vigtigste by for saltopbevaring.
Strækningen var 129 kilometer lang og havde en sporvidde på 1.106 millimeter. I 1836 blev banen forlænget med 68 kilometer til Gmunden. I 1856 etableredes dampdrift på den sidstnævnte strækning, mens strækningen Linz – Budweis havde for små skinneradier til dampdrift. Banestrækningen blev derfor forlagt i 1873, og den gamle hestebane blev dermed indstillet.
Nordbanen Det første damptog kørte den 17. november 1837 på den korte nyetablerede strækning Floridsdorf – Deutsch Wagram. Strækningen er i dag en del af Nordbahn, og blev i 1839 udvidet til Brünn, i 1848 til Oderberg ved den preussiske grænse (med forbindelse til Berlin) og i 1856 til Krakow. Som flere andre lande var mange af de første jernbaner privat finansieret og drevne. I begyndelsen var det primært godstrafikken, som var lukrativ, og nordbane-forbindelsen var da også motiveret ved transport af kul af salt fra de nordlige områder i riget til hovedstaden Wien.
I det østrig-ungarske rige var der primær interesse i at udbygge jernbanenettet i den østlige del af landet. Her var befolkningstætheden størst, og i den vestlige del af landet satte Alperne en naturlig begrænsning for bygning af almindelig jernbane.
Men den statslige andel af jernbanebyggeriet steg støt, og i 1854 udgjorde de statsligt ejede strækninger 924 km. svarende til 68 % af det samlede jernbanenet. Men den høje statsgæld, særligt efter tabet af krigen mod Pressen, betød, at staten solgte ud af jernbanestrækningerne. Med udgangen af 1866 var der således kun 18 km. jernbane på statens hænder.
Sydbanen og Semmeringbahn thumb|left|Semmeringbahn: Internationalt tog med lokomotiv af type 1044
Østrigs eneste havn mod åbent hav var i Trieste, som man af militære og handelsmæssige årsager fandt interessant at forbinde med landets hovedstad. 1842 åbnedes første del af Südbahn fra Wien Gloggnitzer Bahnhof (nu Wien Südbahnhof) til Gloggnitz for foden af alperne. I 1844 – 1846 etableredes strækningen Mürzzuschlag – Maribor via Graz som blev forlænget til Laibach (Ljubljana) og Trieste og herfra videre til Milano i Italien. Man stod herefter med den teknisk svære opgave at forbinde jernbanen mellem Gloggnitz og Mürzzuschlag over alperne. Endnu havde ingen i Europa bygget en almindelig jernbane over et bjerg. Andre bjergbaner var typisk tandhjulsbaner eller kabeltrukne vogne over bjergstrækninger.
Carl Ritter von Ghega, som var en italiensk ingeniør fra Venedig, løste opgaven ved at udnytte landskabets form og benytte mange kurver, viadukter og tunneler. Han skabte hermed den manglende baneforbindelse via Semmering. Denne del af den østrigske südbahn kaldes Semmeringbahn, og er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Semmeringbahn stod klar til åbning den 17. juli 1854, og hele strækningen fra Wien til Trieste var etableret den 15. oktober 1857. Südbahn var et statsligt finansieret og ejet projekt, men i 1858 måtte kaiserlich-königlichen Südlichen Staatsbahn erkende, at der ikke var flere penge til at drive jernbanen, som herefter blev overgivet til det private selskab Südbahn-Gesellschaft.
Det første lokomotiv på strækningen Wien – Gloggnitz kaldtes Philadelphia, som har lagt navn til Philadelphiabrücke i Wien.
I 1851 åbnedes jernbaneforbindelse til Budapest langs den venstre donaubred via Bratislava. I 1856 åbnedes forbindelsen til Budapest ad den højre donaubred via Bruck a.d. Leitha.
Vestbanen Den i dag så vigtige Westbahn blev åbnet i flere etaper. I 1858 åbnedes forbindelsen mellem Wien og Linz, i 1860 videre til Salzburg og i 1861 åbnedes sidelinien til Passau, der gav forbindelse til Bayerns jernbanenet og dermed det øvrige Sydtyskland og Frankrig. Som et kuriosum etablerede Tyroler Staatsbahn jernbaneforbindelse mellem Kufstein og Innsbruck. Det var dermed kun muligt at køre med tog fra Wien til Innsbruck via Bayern, fordi vestbanen først blev bygget videre fra Salzburg via Bischofshofen og Zell am See i 1875.
Brennerbanen